HF- og gymnasieelever er med i Lundbye Kunstfestival 2024

Hele 19 elever fra Kalundborg og HF udstiller til og med søndag den 8. september på Bispegården.
Temaet for udstillingen er Lundbye, alter ego (som betyder andet jeg) eller dyr – eller eventuelt i en kombination. Lundbye og dyr har i særlig grad appelleret til de yngre i kategorierne 5-16 år, mens de unge fra 16 til 20 år i højere grad har givet sig i kast med alter ego-temaet. Faktisk i en sådan grad, at man som besøgende nok ikke umiddelbart tænker på guldalder og Lundbye, når man bevæger sig ned i kælderen. Og det er simpelthen lige, som det skal være. Så husk at se udstillingen, inden den stopper på søndag – den er virkelig værd at se!

Bispegården holder åbent tirsdag til søndag fra 11 til 16. Adressen er Adelgade 6.

Læs mere her: Lundbye med et twist

lundbyekunstfestival.dk