I disse dage springer studenterne på Kalundborg Gymnasium ud, og det skal naturligvis fejres!
Onsdag den 27/6 er der dimissionsfest for studenterne og skolens personale i samlingssalen kl. 19.00 (dørene åbnes kl. 18).
Den 29/6 er der translokation i Kalundborghallen og eftefølgende reception på skolen for studenterne og deres pårørende. Efter receptionen vil studenterne danse om platanen og herefter køre af sted i de pyntede vogne.
Program for 29/6:
8.45: Studenterne fotograferes foran hovedindgangen. Der vil blive taget klassebilleder og fællesbilleder af hele årgangen.
10.00: Translokation i Kalundborghallen: uddeling af eksamensbeviser/legater, taler og musikalske indslag.
11.30: Reception for studenter og pårørende på skolen.
12.30: Dans om platanen.
13.00: Studenterne kører fra skolen i de pyntede vogne.