Sidste eksamen og studenterhue
Forældre, venner og andre pårørende er velkomne på skolen, når studenten skal have sin hue på efter den sidste eksamen. Dato og tidspunkt for den sidste eksamen kan ses i Lectio efter eksamensplanens offentliggørelse.
Gæsterne kan opholde sig i kantinen og i området foran trappen, hvor studenterne kommer ned efter eksamen (men ikke i eksamensgangene).
I er velkomne til at blive og fejre studenten med medbragt mad og drikke i kantinen eller i parken.
Der er ingen begrænsning på antal gæster.
Dimissionsfest onsdag den 26. juni
Onsdag den 26/6 afholder skolen dimissionsfest for studenterne og skolens personale (uden gæster) kl. 18.00-01.00
Translokation fredag den 28. juni
Program for dagen:
- Samtlige dimittender, som ønsker at blive fotograferet, skal møde kl. 08.30 i gymnasiets kantine. Vi tager først et fællesbillede af jer alle og herefter klassebilleder af 3am, 3c, 3d, 3t, 3x, 3y, 3r, 2p og 2q (vær klar i god tid!)
Billederne vil blive tilgængelige på skolens hjemmeside i en printbar opløsning. - Efter fotografering (senest kl. 09.50) stilles op klassevis i rækkefølge (efter fornavn) i gangen under hallen. Derefter går klasserne samlet indmarch kl. 10.00.
- Afgangsklasserne bliver anvist reserverede pladser i salen ved indmarchen.
Gæster bedes tage plads på de øvrige rækker, og der er ikke loft på antallet af gæster. - Uddeling af eksamensbeviser foregår således, at hele klassen kaldes op til scenen, hvorefter beviset overrækkes på den lille scene til hver enkelt dimittend.
- Efter translokationen er skolen vært ved en forfriskning på skolen til dimittender, gæster og lærere (ca. kl. 12.00).
- Ca. kl. 12.30 danser dimittenderne om Platanen i parken, hvorefter der er afgang fra skolen i de pyntede vogne ca. kl. 13.00. Alle vognene bedes være klar kl. 12.30.
Vi glæder os til at fejre jer!