Kære elever og familie!
Det er med stor glæde, at vi igen kan invitere til stor fest på Kalundborg Gymnasium. Årets tema er HOLLYWOOD, og vi glæder os til at tage jer med på en festlig rejse til Hollywood fyldt med film og glamour!
Festen finder sted fredag d. 14. marts 2025, og vi glæder os meget til at byde alle elever, nye som dimitterede, familier (forældre og søskende) og personale velkommen.
Aftenens festligheder begynder kl. 16.30 i Kalundborghallen, hvor skolens elever opfører Les Lanciers for gæsterne. Efterfølgende vil festen fortsætte på gymnasiet, hvor indgangen åbner kl. 17.30.
Eleverne og deres gæster spiser deres medbragte mad sammen i klassens lokale, som eleverne har pyntet op efter deres tildelte Hollywood-film.
Alle drikkevarer købes fra barerne på skolen. Medbragte drikkevarer bliver konfiskeret.
Oversigt over lokaler og deres placering i Hollywood vises på infoskærmene rundt om på skolen.
Efter en pragtfuld middag i klasserne skal lokalerne ryddes op, inden dansegulvet kan indtages kl. 20.00. Festen på skolen slutter kl. 01.00.
En billet til stor fest koster 100 kr. pr. person (pris i døren: 150 kr.).
Tilmelding og betaling for nuværende elever og familie sker gennem en klasserepræsentant fra hver klasse.
Overskuddet fra festen går til elev-arrangementer og aktiviteter.
Tidligere elever, som ønsker at deltage i festen, skal, inden festen afholdes, købe en billet via MobilePay. Betalingsoplysninger følger snarest.
Tidligere elever kan komme ind på skolen fra kl. 20.00.
Vi ser frem til at byde jer velkommen til en festlig og uforglemmelig aften i Hollywood!
Kærlig hilsen Fællesudvalget