Kære elever og ledsagere!

Det er med stor glæde, at vi for første gang i lang tid kan invitere til stor fest på Kalundborg Gymnasium. Årets tema er TIDSREJSE, og vi skal sammen på en spændende rejse tilbage i tiden og til fremtiden.
Festen finder sted fredag d. 11. marts 2022, og vi glæder os meget til at byde alle elever, nye som dimitterede, familier og personale velkommen.

Aftenens festligheder begynder kl. 16.30 i Kalundborghallen, hvor skolens elever opfører Les Lanciers for gæsterne. Efterfølgende vil festen fortsætte på gymnasiet, hvor indgangen åbner kl. 17.30.

Eleverne og deres gæster spiser sammen i klassens tildelte lokale, som eleverne har pyntet op efter deres tema. Alle drikkevarer købes fra de to barer, som kan benyttes under hele festen. Medbragte drikkevarer bliver konfiskeret. Oversigt over lokaler og deres placering vises på infoskærmene rundt om på skolen.

Efter en pragtfuld middag i klasserne skal lokalerne ryddes op, inden dansegulvet kan indtages kl. 20.00.
Festen på skolen slutter kl. 01.00.

En billet til stor fest koster 100 kr. pr. person (pris i døren: 150 kr.).

Tilmelding og betaling for nuværende elever og familie sker gennem en klasserepræsentant fra hver klasse. Overskuddet fra festen går til skolens fællesarrangementer.

Tidligere elever, som ønsker at deltage i festen, skal, inden festen afholdes, betale billetprisen på MobilePay nr. 553359. Husk at skrive navn på betalingen. I skal kunne vise en kvittering i døren som dokumentation.
Tidligere elever kan komme ind på skolen kl. 20.00.

Vi ser frem til at byde jer velkommen til en fantastisk og uforglemmelig aften.

Kærlig hilsen FUs
Adnan Halilovic, Cathrine Stig Jensen, Emilie Querling Olesen, Emilie Stougaard, Henrik Bonde, Jesper Engsvang, Lotte Wolsted, Malene Lysemose, Pernille Skafte, Rasmus Stobberup, Agnes (1am), Amalie (3y), Ane (2a), Anja (2a), Cathrine (1x), Isabella (3d), Matilde (2a), Nethe (3t), Olympia (2km), Sofie (2a), Sophia (2a), Sophie (1x), Tilde (2c) og Victoria (3y)