I februar var vi 5 elever fra globalt elevudvalg på nordplus rejse til Estland, sammen med Jürgen. Her boede vi på et vandrehjem, på øen Kuressaare sammen med elever fra 6 forskellige gymnasier i Europa, heriblandt Island, Finland, Letland, Litauen og Estland. Vi arbejdede på turen med FN´s verdensmål nummer 5, som handler om ulighed mellem kønnene. Vi var på en masse workshops hvor vi fandt løsninger til problemet, og sammenlignede uligheden i de forskellige lande. Vi hørte også foredrag, og var på en eksklusion rundt på Øen, hvor vi så en masse natur og forskellige seværdigheder. Sidste dag tog vi tidligt til Tallinn, og så den gamle by og spiste god mad. Vi fik snakket en masse med de andre unge, og det var nogle rigtig gode og lærerige dage.