Tirsdag d. 19. november blev 1. runde af den årlige Georg Mohr konkurrence afholdt. Ca. 60 elever fra Kalundborg Gymnasium deltog, og de skulle på bare 90 minutter løse 20 matematiske opgaver, der ofte kræver en lidt kreativ tilgang. Som eksempel ses her en af de tidlige opgaver:
Alma og Bertha har hver en 2-krone og en 5-krone. Først tager Alma en tilfældig af Berthas to mønter. Derefter tager Bertha en tilfældig af Almas tre mønter, så de hver igen har to mønter. Hvad er sandsynligheden for, at Alma nu har to ens mønter?
Fem af eleverne klarede opgaverne så flot, at de fik tildelt et diplom og dertilhørende hæder. De dygtige og kreative elever var:
Mikkel Bøggild Hansen og Tobias Røhling Bisp fra 1.a
Christian Emil Lorentsen fra 2.a
Andreas Lind-Ellefsen og Frida Ebdrup Jørgensen fra 3.a
Stort tillykke til Andreas, Frida, Christian, Tobias og Mikkel!