Af Anne Sofie, Maia og Malene, 3km
I 3.km på Kalundborg Gymnasium arbejder vi med det moderne gennembrud for tiden. Vi er snart ved at afrunde forløbet, og vil derfor videreformidle noget af det vi har lært om denne spændende periode i litteraturen.
Perioden anses for at vare fra 1870 til 1890. Betegnelsen anvendes især om den skandinaviske litteratur og bruges særligt om de nordiske forfattere, som for eksempel Herman Bang og Georg Brandes.
3 hurtige facts:
- Kvindens rolle i samfundet er et stort fokus i mange tekster
- Det moderne gennembrud dannede grobund for det folkelige gennembrud i starten af 1900-tallet
- Det moderne gennembrud var starten på noget nyt i forhold til ytringsfrihed og censur. Man begyndte at være mere ærlig omkring tingene.
Impressionismen er en kendt skrivestil i perioden. Her ønsker forfatteren at beskrive ting og begivenheder som de opfattes og med de præcise indtryk. Øjebliksbilledet er et gennemtrængende nøgleord i denne skrivestil, hvilket skaber en sanserig og stemningsrig læseoplevelse. Forfat-teren slår bevidst ikke hovedet på sømmet ved ikke at beskrive miljø og personer til detaljen, men derimod bare det umiddelbare.
Som en del af forløbet har vi læst og analyseret ‘Den sidste balkjole’ af Herman Bang. Novellen omhandler en kvinde, der med frygt i sindet indser, at hendes ungdom er forbi, og at hun ikke har kunnet leve op til samfundets og familiens forventninger. Meningen med livet og oprøret mod datidens kvinderolle belyses også i novellen. Denne novelles syn på kvindens rolle i samfundet gør det tydeligt, at den er skrevet under det moderne gennembrud. Samfundet er styret af normer og uskrevne regler. Det er blandt andet en norm, at når man bliver en dame, er man ikke længere aktiv til ballerne, der jo er til for de unges skyld. Man skal sidde og se til, mens de unge morer sig. Det lille samfunds omdrejningspunkt er at få pigerne giftet godt væk, og hvis dette ikke sker, er fremtiden for pigerne usikker, og hele familien status står til at gennem-gå en social deroute. Denne situation fastsætter doktorfruen for Antonie, da hun, med sin betydningsfulde og formelle rolle i det lille samfund, husker Antonie på, at hendes dansende pigetid er ovre. Stedets omgivelser beskrives meget smukt, hvilket for eksempel ses, da familiens have bliver beskrevet: ’de to kirsebærtræer på plænen stod i blomst, og dagens store spørgsmål var, om man vel kunne vente mange moreller i år. Så fik roserne knopper, og de sprang ud, og søstrene sad lange eftermiddage i vinløvslysthuset ved gærdet’.
Vi har som en del af forløbet både læst og set Et dukkehjem af Henrik Ibsen. I stykket hører vi om Nora, der gør op med sit ægteskab og frisætter sig selv som menneske. Hun gør op med kvindesynet. Stykket er også aktuelt i dag, da problematikken stadig er relevant – også i forhold til at finde sig selv som menneske. Vi har været i Roskilde teater for at se en moderne version af stykket, hvilket var en meget inspirerende og god oplevelse, især slutningen hvor Noras nye identitet og uafhængighed kommer til udtryk.
