1c og 3bc havde i sidste uge besøg af elever og lærere fra vores partnerskole i Barcelos, Portugal, som 3bc besøgte sidste år. De portugisiske elever var indkvarteret hos de danske elever, så de kunne opleve opleve dansk familieliv på nærmeste hold.
De danske og portugisiske elever havde mange aktiviteter sammen, blandt andet byvandring i Kalundborg, cykelture i lokalområdet og sang, dans og optræden for hinanden.