Nyheder

1b besøger Novozymes i Kalundborg

07/04-2017

Onsdag den 5. april var 1b på virksomhedsbesøg hos Novozymes i Kalundborg hele dagen. Her lærte vi om, hvordan Novozymes forsker, og hvordan de fremstiller enzymer. Vi var rundt og se hele produktionen af enzymer, fra den begynder med en lille ampul med gensplejsede mikroorganismer sammen med næringsstoffer tilsættes en væksttank, indtil til det færdige produkt bliver pakket med hjælp af avancerede robotter. Samtidigt efterprøvede vi også selv gennem et laboratorieforsøg, hvorledes mikroorganismerne og deres enzymer i praksis bliver adskilt fra den væske, som de har vokset i. Det er det, som kan ses på billederne. Alt i alt havde vi en helt fantastisk og lærerig dag som i høj grad understøtter vores daglige undervisning. Tak til Novozymes, fordi de gav sig tid til os.

Jens, Annette og 1b :)

2.x på Samsø

07/04-2017

2x er i disse dage på Samsø for at lære at indsamle empiri forud for deres Kenya-tur til september. 
I går var de på cykeltur til Tranebjerg for at holde oplæg for skolens 9. klasser, interviewe dem, høre et foredrag om livet på Samsø, interviewe folk i byen og filme til deres dokumentarfilm, som de skal ende ud med at lave efter at have undersøgt forskellige ting om Samsø. 

1.p i København

05/04-2017

1.p er på ekskursion i København, hvor de blandt andet besøger Nationalmuseet. Her er de på overgangen mellem historisk og forhistorisk tid :)

2.bc på Samsø

03/04-2017

Foråret er på vej, og på Samsø får 2bc solen til at skinne og den naturvidenskabelige begejstring til at boble med deres biologiske og bioteknologiske undersøgelser af den virkelige verden. I dag var det Naturskolen i Langør, der fik glæde af deres smittende nysgerrighed.

2y i København

29/03-2017

2y har tilbragt formiddagen med at inspicere forvaltningsniveauerne i Danmark. De har diskuteret politik med en regionspolitiker og set både folketings- og landstingssalen og i eftermiddag runder de Københavns Rådhus, inden turen går tilbage til Vestsjælland...

Film om hovedområderne

29/03-2017

Se vores film om hovedområderne på Kalundborg Gymnasium:

HF:

 

STX:

Kunstneriske fag på stx:

 

Naturvidenskabelige fag på stx:

 

Samfundsfag på stx:

 

Sprogfag på stx:

Ny brochure

29/03-2017

Læs vores nye brochure, hvor du kan få mere at vide om Kalundborg Gymnasium, studieretninger på stx, fagpakker på hf og meget mere:

STOR FEST 2017

27/02-2017

Invitation til stor fest (klik på invitationen for at forstørre):

Oldtidens superhelte i børnehøjde

24/01-2017

2.bc har samarbejdet med børnehaven Eventyrhuset om et projekt om superhelte. Du kan læse mere om projektet og se billeder hos Nordvestnyt:

Oldtidens superhelte i børnehøjde


Foto: Nordvestnyt

Åbent hus for kommende elever

19/01-2017

Kalundborg Gymnasium afholder åbent hus for kommende elever og andre interesserede mandag den 23. januar 2017 kl. 19-21.

Her kan du komme og møde nogle af vores engagerede lærere og dygtige elever, som vil fortælle om stx og hf samt livet som elev på Kalundborg Gymnasium. Kom og spørg om alt, hvad du er nysgerrig efter at vide noget om. Du kan tale med elever, lærere, studievejledere og ledelse.

Der vil være kaffe, te og kage i kantinen.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte skolen og tale med en studievejleder.

Vi glæder os til at se dig!

Lucia på Kalundborg Gymnasium

13/12-2016

I dag har vi haft besøg af Overbjergs børnekor, Nyrupskolens 4. klasser og Nyvangskirkens ungdomskor, som gik Luciaoptog på skolen og gav en julekoncert i kantinen. 
Tak til de søde og dygtige børn for en skøn oplevelse på en grå tirsdag!

Julestue

18/11-2016

Onsdag d. 30. november kl. 19.00 holder Kalundborg Gymnasium en julekoncert, hvor skolens musikundervisning og øvrige musikliv spiller julemåneden ind. 
Kom og hør julesange og meget meget andet. Sammenspilshold fra alle årgange optræder med stort og meget varieret program, alle musikelever opfører et forrygende vokalarrangement af Rossinis ouverture til Barberen i Sevilla og skolens bigband - Bb13 - spiller Bing Crosby’s ”Santa Claus Is Coming To Town” sammen med det store kor osv osv. 
Der er gratis adgang og der kan købes forfriskninger.
Vel mødt - musiklærerne

"M-dag" for musik-klasserne

10/11-2016

Fredag den 4/11 afholdt M-klasserne (musikstudieretningen) "M-dag". billederne viser Aske Drasbæk, som holdt foredrag om improvisation og spillede på sin barytonsaxofon:

 

Tour de Uddannelse

08/11-2016

Så er årets Tour de Uddannelse skudt i gang! Anton og Hassan, 2a, Rikke, 3kt og Nana, 2p startede deres tirsdag på Nyrupskolen, hvor de fortalte 8. og 9. klasseseleverne om livet på Kalundborg Gymnasium

 

Valgaften om præsidentvalget i USA

07/11-2016

Kenya: vores livs oplevelse

06/11-2016

Da vi startede på Kalundborg Gymnasium i 2014, havde vi taget et valg om at starte i x-klassen, som er en studieretning med et globalt fokus. Ved dette valg hørte en længere og lidt dyrere studietur til Kenya til. Vi har igennem to år arbejdet med Kenya i vores undervisning og rejste så af sted den  27. september til den 13. oktober 2016. 

Som danske gymnasieelever har det været en stor oplevelse at komme ned og møde en helt anden kultur. Efter arbejde med og undersøgelse om Kenya i skolen havde vi hver især et individuelt billede af Afrika. Nogen havde regnet med, at vi nu kom ned til et øde land med grædende børn på hvert gadehjørne. Andre havde regnet med at komme ned til ren ørken. Nogle billeder er blevet afkræftet og andre er blevet bekræftet. En af de oplevelser, som gav os det største kulturchok, var turen til Masai Mara. Vi besøgte en Masailandsby, hvilket var meget tankevækkende. Husene var bygget af mudder og bestod kun af en soveplads på jorden og et  lille bål i midten. I Masaikulturen er det tilladt at have flere koner. Dette havde vi svært ved at forstå, da det er en helt anden livsstil, end vi er vant til.

Nogle elever fra klassen var på besøg hos en Masai, som havde en kone, men lige så snart han havde købt endnu en ko, ville han købe endnu en kone for hans kvæg.

Kenyanere er generelt meget gæstfrie. Det oplevede vi blandt andet, da vi i forbindelse med Ngo’en, Momentum trust, blev delt ud i små grupper, hos forskellige farmere. De havde fået besked på at involvere os i arbejdet og lade som om det var en helt normal dag, men alligevel var vi mange som absolut ikke fik lov til at hjælpe og bare skulle slappe af, mens de brugte timer på at tilberede vores morgenmad.

Hele denne tur har givet os et andet perspektiv på kulturer anderledes fra Danmark. Vi er både blevet udfordret, men også blevet klogere på os selv og verden. Det er gået op for os, at vi som gymnasieelever i Danmark, er utrolig privilegeret. Mange af os er blevet mere rejselystne og har fået mod på at udforske nye kulturer.

Af Ditte Rostén Jakobsen og Cecilie Raabjerg Lindgren

 

En af de første dage blev vi præsenteret for denne ret. Vi blev udfordret, men mange smagte dog alligevel. Det hele skulle spises med fingrene, hvilket var sjovt at prøve, men meget anderledes. 

Vi tilbragte en dag hos farmere. Vi hjalp dem og så hvordan deres hverdag så ud. På billedet ser i køkkenet. De lever primitivt, men værdsætter det, de har. Damen på dette billede er ved at tilberede en høne, hun slagtede som en gestus til os gæster. 


Vi var på safari og så en masse forskellige dyr. Udover flodheste og løver så vi også elefanter, geparder m.fl.

I Masailandsbyen blev vi modtaget med sang og dans. Denne hat er lavet af en løves manke, som blev dræbt ved et ritual for unge mænd. 

Hos Masaierne boede vi i disse telte, som bestod af senge, toilet og bad. Teltet bød på ubudne gæster i form af store edderkopper, firben, vandrende pinde og rotter. Strømmen blev slukket klokken 22:00. 

Vi besøgte Kibera, som er en Afrikas største slumområder. Alles lugtesans blev sat på prøve, da affald m.m. bare blev smidt på jorden. Folk boede i små skure, men det var deres hverdag og det var de vant til. 

"SU er det, der gør, at de unge har råd til en uddannelse"

30/10-2016

I forbindelse med debatten om lavere SU har Mie fra 3.b skrevet et læserbrev til Jyllands-Posten:

SU er det, der gør, at de unge har råd til en uddannelse.

Fællestime om præsidentvalget i USA

25/10-2016

Tirsdag den 25. oktober 2016 var der fællestime om det amerikanske præsidentvalg for alle afgangselever og elever med samfundsfag på A-niveau. Philip Ulrich, som er cand. mag. i amerikanske studier, holdt foredrag om præsidentkandidaterne, det amerikanske valgsystem samt emner som USA's rolle i verden i dag, USA's udenrigspolitiske situation og sikkerhedspolitik.

Den 8. november, hvor præsidentvalget afholdes, bliver der arrangeret valgaften med overnatning på skolen for de hold, der tilmelder sig.

Ny kunst på C-gangen

13/10-2016

Som mange allerede har opdaget, er der kommet nye billeder på C-gangen. Vi har lånt en række værker af billedkunstner Lise Nørholm. Hun skriver selv om sine værker:

"Mit arbejde tager udgangspunkt i fladen med brug af typografi, figuration og ornament. Ord og sentenser er hentet fra f.eks. radio, tv, internet, bøger, sociale medier og almindelig samtale. Det er således fragmenterede og beskrivende udsagn, der ofte kommer af noget specifikt, men som overført til billedet bliver af en mere almen, eksistentiel relevans. Jeg leger med genkendeligheden og forsøger at navigere i massen - eller måske netop at finde tvivlen og fare vild i samme masse. Vi sanser gennem egne filtre i en hverdag hvor nyheder konstant – eller i hvert fald mere eller mindre - ”fordøjes”. Billederne er forhåndenværende materiale visualiseret som en slags anagram for opstillet ”virkelighed” – og som nok først og fremmest henvender sig til øjet.

Ordmaterialet er nedskrevet gennem årene i flere (efterhånden) lommebøger og jeg benytter og mixer dette materiale, ligesom farverne i farvepaletten. Et ord står sjældent alene og sætningens længde er ofte bestemmende for en størrelse på fladen. Det ene ord tager det andet og jeg gør brug af denne diktion i selve kompositionen af billedet. Improvisationen foregår i udvælgelsen - ikke i udførelsen, som er mere detaljeret og langsommelig. Det er hentet stof - uden begyndelse og slutning eller egentlig fortælling.

Alle værker er udført på papir, hvor nogle er blevet grunderet med fortyndet plastikmaling. Jeg benytter mig af gouache(som er en dækkende akvarelfarve), blæk, tusch, tape, labels og letraset. Det bliver således en udvidet form for malet tegning eller kollage. Et farvet label kan f.eks. dække over en umiddelbar fejl og bliver på den måde en aktiv del af billedets komposition - ud fra devisen, at fejl er en vigtig del af processen.

Lise Nørholm. Oktober 2016."

Operation Dagsværk 2016

11/10-2016

Onsdag den 2/11 deltager eleverne på Kalundborg Gymnasium i den årlige Operation Dagsværk. Eleverne får fri fra skole og bruger i stedet dagen på at arbejde, så de kan tjene penge til årets projekt. I år går pengene til et projekt, der støtter unge i Guatemala med at skabe en fremtid med uddannelse og jobmuligheder i Guatemala i stedet for at tage den farefulde færd til USA.

Elever, som ikke ønsker at deltage i Operation Dagsværk, skal deltage i aktiviteter på skolen.

3.x i Kenya

10/10-2016

3.x er netop nu på studietur i Kenya og sender løbende billeder hjem af deres oplevelser.

Euroweek i Rumænien

30/09-2016

fra den 22-28. september deltog otte elever og to lærere fra Kalundborg Gymnasium i den årlige Euroweek på Colegiul National Moise Nicoara i byen Arad i det vestlige Rumænien sammen med elever og lærere fra gymnasier i 20 andre EU-lande.

Turen til Arad startede torsdag den 22. september, hvor vi fløj til Budapest. Efter lidt ventetid i Budapest mødtes vi med delegationerne fra Letland, Grækenland og Portugal og fulgtes med dem i bus til Arad, hvor eleverne blev hentet på gymnasiet af de rumænske værtsfamilier, som de skulle bo hos den næste uge.

Fredag den 23. september mødtes alle ca. 200 elever og lærere på gymnasiet til flag-parade gennem Arad og officiel åbning af årets Euroweek. Under åbningsceremonien var der taler og underholdning ved rumænske musikere og dansere samt optrædener af sangere og dansere fra byens ungarske og tyske minoritetsgrupper. De deltagende elever blev også undervist i rumænsk folkedans på skolens sportsplads.


Herefter blev vi vist rundt i byen i grupper sammensat af elever og lærere af forskellige nationaliteter, så vi kunne lære byen og hinanden at kende.
Om aftenen var der europæisk buffet, hvor de enkelte landes deltagere lavede mad fra deres eget land. På det danske bord var der naturligvis smørrebrød og lakrids.

Den næste dag, lørdag den 24. september, var vi på heldagsudflugt til byen Alba-Iulia i Transsylvanien. Alba-Iulia er en smuk gammel by med et imponerende fæstningsværk, som kan dateres helt tilbage til Romerriget.

Om søndagen, den 25. september var der kulturelle optrædener, hvor eleverne skulle præsentere deres egen kultur i form af en optræden. Mange grupper optrådte med folkedans eller musik, og vores elever fra Kalundborg opførte H. C. Andersens eventyr Klods Hans som teater.
Efter optrædenerne var der udflugt til byen Timisoara, som er en lidt større by i nærheden af Arad. Timisoara har et smukt historisk centrum med en imponerende katedral. Byen spiller desuden en vigtig rolle i Rumæniens nyere historie, da den rumænske revolution i 1989 startede her. Den dag i dag er der stadig spor efter revolutionen i form af skudhuller i mure og statuer i byen.

Mandag den 26. september var vi tilbage på gymnasiet i Arad. Eleverne blev delt i grupper og skulle arbejde med forskellige workshops, hvor de lærte om Rumæniens traditioner, mytologi, folkedans med mere. I fællesskab malede de europæiske elever også et europakort, hvor de hver især dekorerede deres eget land.
Efter frokost var der forskellige sportsaktiviteter og korsang.

Euroweeks sidste dag, tirsdag den 27. september gik med gruppearbejde, hvor eleverne i grupper med blandede nationaliteter diskuterede forskellige temaer inden for emnet multikulturalitet. De diskuterede blandt andet madvaner, rollemodeller, skole, fritid og traditioner. De fleste grupper nåede frem til, at der trods nationale forskelle er store ligheder i ungdomskulturen i de forskellige lande.
Dagen blev afsluttet med en afslutningsceremoni med dans og musik og en farvel-fest i skolens gymnastiksal.

Onsdag den 28. september rejste vi tilbage til Kalundborg efter en begivenhedsrig uge i Arad. Det var en stor oplevelse at besøge et rumænsk gymnasium og se et land, som efter hårde tider er under hastig genopbygning. Det var også spændende at møde elever fra hele Europa og danne nye venskaber på tværs af landegrænser.

Global konference i Kalundborg

20/09-2016

Mandag den 19. september dannede Kalundborg Gymnasium rammen om den globale konference Social Good Summit. Konferencen var arrangeret af FN's udviklingsprogram (UNDP), Turning Tables og Globale Gymnasier. På konferencen blev eleverne præsenteret for taler af bl. a. Camilla Brückner, direktør for UNDP's nordiske kontor og Martin F. Jakobsen, direktør for organisationen Turning Tables. 

Der blev også vist videoer fra projektet "En stemme til verdens marginaliserede unge", hvor eleverne fik indtryk af hvordan hjemløse unge i Kenya og Danmark lever.

Konferencen blev afsluttet med en mini-koncert med rapperne Al Agami og Zaki.

Læs mere om konferencen hos Nordvestnyt og TV-Kalundborg

Verdens Bedste Nyheder

06/09-2016

Fredag d. 9 september deler tusindvis af frivillige Verdens Bedste Nyheder og Verdensmåls-juice ud i hele landet for at fejre FN's nye Verdensmål. På Kalundborg Gymnasium står de morgenfriske elever fra Globalt Elevudvalg klar med aviser og juice til skolens elever og ansatte samt andre forbipasserende kl. 7.15-8.00.

Idrætsdag 2016

05/09-2016

Fredag den 2. september afholdt Kalundborg Gymnasium årets idrætsdag, "Guldjagten". Eleverne kæmpede klassevis om "guldet" i alternative sportsgrene som ballondans, skiskydning, pallestafet og rundbold. 

Idrætsdagen handler om sammenhold, klasserelationer og styrket tro på egne og fælles evner. Alt sammen aspekter, som vil være med til at styrke det læringsfundament, som alle fagligt har glæde af.

Du kan se flere af Axels billeder fra idrætsdagen på skolens facebook-side.

 

Alle for en mod mobning

23/08-2016

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har lanceret en aktionsplan mod mobning i skolen og på ungdomsuddannelser. På hjemmesiden alleforenmodmobning.dk samt i pjecen og aktionsplanen nedenfor kan du læse mere om planen.

Introfolder og forældrefolder

28/06-2016

Skal du starte på gymnasiet til august? Så kan du læse meget mere om skolestarten i introfolderen. Vi glæder os til at møde dig!

Forældre til kommende og nuværende elever kan læse om skolen i forældrefolderen.

Nu springer studenterne ud!

20/06-2016

Nu springer studenterne fra Kalundborg Gymnasium ud! Flaget blev hejst i dag af Ronnie fra 2.p, som blev student i torsdags og Matilde fra 3.b, som blev student mandag morgen. Tillykke til Ronnie og Matilde og alle de andre studenter, som får huen på i løbet af de næste dage.

 

Dimissionsfest

19/05-2016

For elever i 2hf og 3g:

Kunstens rum 12. maj kl. 17-19

04/05-2016

Besøg "Kunstens rum" på gymnasiet. Eleverne i de kunstneriske fag: musik, billedkunst, drama og mediefag viser eksempler på årets arbejder på gymnasiet den 12. maj kl. 17-19. Alle er velkomne!

Forårskoncert

25/04-2016

Forårskoncert på Kalundborg Gymnasium og HF

Tirsdag d. 3/5 kl. 19.00

Kom, kom, kom . . . . Forårskoncerten står for døren. Endnu en gang vil skolens mange musikelever optræde med et bredt udsnit af indslag fra skolens musikundervisning og frivillige aktiviteter. Mange hold er eksamensklar, og de vil spille deres sammenspilsnumre, alle musikholdene er fælles klar med musik indstuderet sammen med Radiopigekorets dirigent Philip Faber og bigbandet har også lidt i ærmet. Endelig skal vi ha’ en fællessang eller to i anledning af foråret. Glæd jer til en mangfoldig aften - vi ses

Vh Dolly, Kirsten og Tim

 

Stor træskulptur ved hovedindgangen

11/04-2016

Ved hovedindgangen til Kalundborg Gymnasium bliver du nu modtaget af et stor, delvis bemalet træskulptur. Det er Bendt Ulrich Sørensen, der står bag skulpturen, som har titlen "Mand i lænestol".
Skulpturen fremstår i overstørrelse og netop dette forhold er en del af skulpturens udtryk.
Gå på opdagelse rundt om den store skulptur- Find eksempelvis de mange konkrete og symbolske modsætninger, som skulpturen indeholder: fin og grov bearbejdning, skalaforhold, blankbemalede og naturlige overflader, mandens beklædning og udtryk overfor tronstolsmotivet. Er der mon liv, død, magt, storhed og fald i skulpturen?

Program for stor fest 2016

11/03-2016

Program for årets store fest den 11/3 2016:

Integrationsprojekt

10/03-2016

Elever fra Kalundborg Gymnasium har brugt to dage sammen med syriske asylansøgere for at nedbryde barrierer og skabe relationer. Læs mere om projektet hos TV Øst

Videnskabelig tilgang til sundhed

01/03-2016

I to hele dage har eleverne fra 1.HF arbejdet videnskabeligt med sundhed. De har cyklet, steppet og foretaget diverse kropsmålinger. Projektet har krævet, at eleverne bragte deres kompetencer indenfor bl.a. idræt, matematik og biologi i spil, og det har krævet høj grad af samarbejdskompetence. Eleverne har arbejdet som videnskabsmænd, hvor de den første dag indsamlede empiri både ved at være forsøgspersoner og forsøgsledere. Den efterfølgende dag arbejdede de med disse data, hvor de lavede statistik, opstillede hypoteser og endeligt konkluderede på forskellige aspekter vedrørende sundhed. Det hele mundede ud i en posters, og en fremvisning af deres resultater.

Stor fest 2016

10/02-2016

Klik på invitationen for at forstørre:


 

Ung-til-Ung

03/02-2016

Vil du gerne gøre en forskel for unge flygtninge?

DFUNK søger frivillige til vores nyopstartede ung-til-ung gruppe i Kalundborg. Som frivillig i DFUNK Ung-til-Ung skal du kunne være med til at lave aktiviteter 1 - 2 gange om måneden. Det kan være at lave mad, bowling, tage på ture eller andre ting, I finder på.. DFUNK betaler for

aktiviteterne. Der er informationsmøde onsdag den 24.2. kl. 17 – 19 i Frivillighuset, Skibbrogade 39 i Klaundborg. Kontakt Cheyenne for tilelding på 60171644 

Billedkunstkonkurrence

03/02-2016

I Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har ministeren en mødesal, der har tradition for at være udsmykket med malerier af anerkendte danske kunstnere. I dag hænger værker af John Kørner og Morten Buch i mødesalen, men der er to ledige pladser på væggen. Derfor udskriver ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, en konkurrence blandt gymnasieelever, der har billedkunst i det almene gymnasium eller på hf.

Klik på billedet for at se folderen i fuld størrelse:

Skal du søge ind på en ungdomsuddannelse?

29/01-2016

Har du spørgsmål, så kontakt os endelig på 59510662 eller kontor@kalgym.dk

Studietur til Paris

21/01-2016

52 franskelever er netop taget på studietur til Paris, hvor der venter nogle dage med faglige elevoplæg på tværs af gymnasiets fem franskhold. Allerede på førstedagen er der blevet holdt faglige oplæg om udvalgte kunstværker på det imponerende Louvremuseum. De kommende dage byder på nye elevaktiviteter i forbindelse med udvalgte attraktioner. Sidst, men ikke mindst, skal eleverne omvises på fransk på et museum om 30'erne samt være publikum til et direkte aktualitetsprogram i tv. Humøret er højt, mens faglige og sociale relationer knyttes på tværs af franskhold og årgange. 

Franskelever tager til Paris

20/01-2016

I morgen tager vores elever med fortsætter fransk og begynder fransk til Paris - i alt 55 elever. De skal træne sproglige færdigheder og lære mere om fransk kultur.

Læs mere på TV-Kalundborg: Gymnasieelever til Paris

Klimakonference

18/01-2016

 

Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) og UngEnergi (UE) vil gerne i samarbejde invitere et par engagerede elever fra Kalundborg Gymnasium og HF til at deltage en klimakonference i april. I kan læse mere og tilmelde jer konferencen her

Festival for musikskolebands

07/01-2016

God jul og godt nytår

05/01-2016

Traditionen tro var der fælles juleafslutning i kirken.
2.m stod for to smukke musik indslag og Mathilde Woube fra 2.y holdte årets juletale. En fantastisk og meget utraditionel tale med et klart politisk budskab. Mathilde opfordrede til taknemlighed og åbenhjertelighed. Og til kærlighed og omsorg ikke kun til kendte mennesker, men også til fremmede. Og ikke mindst påpegede hun vigtigheden og styrken i fællesskaber som gunstig modvægt til en individualiseret verden.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Vi ses den 4.1.2016 

Dansk på Kalundborg Museum

14/12-2015

I forbindelse med et danskforløb om romantikken har vi, 2.b, besøgt Kalundborg Museum. Vi har specielt fokuseret på litteratur og kunst fra Guldalderen. På museet så vi forskellige typer af malerier fra denne tid, såsom landskabsmalerier, portrætter og en stue indrettet som i 1800-tallet. Vi har i timerne arbejdet med de forskellige retninger under romantikken og afslutter forløbet efter jul.
En hyggelig tur med en dejlig klasse!

Mie D. og Ida F., 2.b

I skal passe på jer selv og hinanden

10/12-2015

Vigtig information fra Sundhedsstyrelsen vedrørende fyrværkeri:

Læring i laboratoriet

09/12-2015

Med bromvand undersøger HF, om der er tale om mættet eller umættet fedtsyre, og dermed hvilke typer fedt, der er bedst at indtage. Højt humør og sikkerheden i top.

Global Kickstarter

09/12-2015

Fredag den 4. december havde alle 1. klasser workshop med Globale Gymnasier. Emnet var FN's nye verdensmål. Læs mere om workshoppen hos Globale Gymnasier: Global Kickstarter rammer Kalundborg

 

Sprogdag 2015

08/12-2015

Sprogdag for kommunens 8. klasser er i fuld gang. Der gættes engelske dialekter, spanske kropsdele, laves kryds og tværs og meget, meget mere. Gymnasiets 2g klasser har knoklet i timerne for at få sprogdagen op og stå.

Se flere billeder på vores FB

Georg Mohr-konkurrencen 2016

03/12-2015

Georg Mohr – konkurrencen er en konkurrence i at regne matematikopgaver. Konkurrencen er opkaldt efter den danske matematiker Georg Mohr (1640 – 1697).  Georg Mohr er anerkendt som den første der viste at elementærgeometriske konstruktioner, der sædvanligvis udførtes med passer og lineal, kan udføres alene med en passer. Opgaverne i Georg Mohr konkurrencen er helt i Georg Mohrs ånd, forstået på den måde at opgaverne stilles inden for den elementære matematik, men er (mere eller mindre) spidsfindige – og kræver tankegange forskellige fra dem man er vant til i matematiktimernes opgaver.

76 elever fra 1a, 2a, 3a og 2t deltog i konkurrencens første runde. For at kvalificere sig til anden runde skal man have mindst 10 rigtigt besvarede opgaver ud 20. Fotoet stammer fra morgensamlingen 26. november, hvor 4 af de 6, der kvalificerede sig til 2. runde, modtog diplom.

Temaer til Stor Fest

29/11-2015

Så er afstemningen om årets tema til Stor Fest i gang. Se temaene i videoen og husk at stemme i Lectio.

Billeder fra skolekomedien

23/11-2015

Axels billeder fra skolekomedien kan nu ses på Facebook

Samarbejde med Erhvervsakademiet

20/11-2015

Onsdag den 17.11. havde Kalundborg Gymnasiums elever fra 1.HF besøg af EASJ (Erhvervsakademiet Sjælland). Engagerede elever fra EASJ fortale om udvalgte uddannelser og erhvervsmuligheder efter afsluttet HF. Arrangementet er første del af et større samarbejdsprojekt bestående af flere interaktioner. Til foråret skal eleverne fra HF besøge forskellige uddannelser under EASJ.

UddannelsesKaravanen

20/11-2015

Eleverne på Kalundborg Gymnasium besøgte i dag UddannelsesKaravanen. Formålet er at finde frem til, hvilken uddannelse eller hvilket erhverv, der passer bedst til en.

Downtown News

18/11-2015

1.p har arbejdet med et avisprojekt, som er mundet ud i avisen Downtown News

Skolekomedie 2015

15/11-2015

Årets skolekomedie er William Shakespeares "En skærsommernatsdrøm" sat op som musical med musik af Sigurd Barrett. 

Billetter til forestillingerne kan købes i kantinen i spisefrikvarteret.

Se billeder fra weekendens prøver på Facebook.

Avisprojekt i 1.q

11/11-2015

1.q har i over to dage arbejdet med et avisprojekt i dansk og engelsk. Resultatet er blevet en online-avis, som kan ses her: Gym National News

Uddannelsesvalg er et vigtigt valg

03/11-2015

Ungdomsuddannelserne, UU og Kalundborg kommune vil sammen hjælpe grundskoleelever til at vælge den rigtige uddannelse første gang. Derfor er der denne uge Tour de Uddannelse på de fleste af kommunens grundskoler, hvor elever fra ungdomsuddannelserne fortæller grundskoleeleverne om de forskellige uddannelsesmuligheder, det at forlade grundskolen og meget mere. 

Sciencedag for over 400 grundskoleelever

02/11-2015

Igen i år inviterede vi folkeskoleelever til en dag i naturvidenskabens tegn, hvor over 400 elever fra forskellige grundskoler en dag hvor folkeskoleeleverne kunne komme helt tæt gymnasiets mange forskellige naturvidenskabelige fag.

Elever blev blandet i grupper på tværs af skoler og årgange. Grupperne cirkulerede rundt mellem de 12 naturvidenskabelige boder med aktiviteter. Dagens primære formål var at inspirere til, at naturvidenskab er sjovt og interessant - men i den grad også, at læring er interessant.

New York - med tårer i øjnene

01/11-2015

Det var en kæmpe oplevelse for både elever og lærere. Med en vis ærefrygt  - et par stykker tilmed med tårer i øjnene – indtog rejsegruppen The Big Apple, som de næste 8 dage skulle danne rammen for deres længe forberedte studierejse til USA.

Den 30. september landede 34 elever fra 3x og 3y sammen med Kirsten Bodekær, Mattias Löb og Jesper Bundgaard i John F. Kennedys Airport i New York City. Bevæbnet med notesblok og diverse smart phones blev der noteret, fotograferet og interviewet for her at samle empiri til den ventende SRP-opgave.

”Stærkest blandt de mange seværdigheder står nok besøget på 9/11 Memorial Museum, hvor vi kom ekstremt tæt på denne begivenhed. Men også Ellis Island var en kæmpe oplevelse – kontrolstationen hvor 12 millioner immigranter i perioden 1892-1954 blev tjekket, inden de fik lov at komme ind i det forjættede land”, fortæller Jesper Bundgaard.

Blandt andre store seværdigheder nævner de rejsende immigrantmuseum, baptist gudstjeneste med gospel sang, baseball på Yankee Stadium, Broadway show mv.

”Jeg tror, vi alle er enige i, at denne fascinerende storby rummer alt, hvad hjertet og hjernen kan begære… Mange af os er allerede i gang med at forberede den næste rejse over there… ” fastslår en meget begejstret Jesper Bundgaard.

Uddannelseschef Malene Grandjean fortæller, at disse internationale aktiviteter harmonerer med det udvidede læringsbegreb, der danner basis for Kalundborg Gymnasiums værdier. Et læringsbegreb, der har fokus på, at eleverne konstruerer deres viden på baggrund af tidligere og aktuelle erfaringer, og at læring handler om fleksibilitet, evnen til at problemløse, være medansvarlig, skabende, kreativ, innovativ, nysgerrig og at kunne forholde sig kritisk. Der er således inkluderet en praksisdimension i læringsbegrebet, der gør op med læring som isolerede tankeprocesser, men derimod betragter læring som altid forbundet til en praksis og i et samspil med omverdenen.

Elevdemonstration

29/10-2015

Eleverne droppede torsdag morgen undervisningen for i stedet at gå i demonstration gennem Kordilgade. De demonstrede mod de besparelser på uddannelsesområdet som regeringen har planlagt. 

Tværsektorielle netværk er en fordel for gymnasiet

29/10-2015

Vi indgår i Kalundborgs tværsektorielle Rekrutteringsalliance, hvor vi dels deltagelser i PR/Branding-netværket, hvor der udarbejdes fælles PR for Kalundborgområdet, dels i et decideret rekrutteringsnetværk.

Det samlede netværk skal henholdsvis sætte fokus på det særlige ved Kalundborg og de specifikke muligheder, der er i området, samt medvirke til at matche ledige job i Kalundborg med ledig arbejdskraft. Netværket betyder øget fælles eksponering og en optimeret rekrutteringsproces, og netværket skal gerne få flere til at flytte til Kalundborg.  

Netværket har haft en positiv betydning for os på gymnasiet, og der er skabt nye kontakter til bl.a. Syddansk og Århus Universitet og AC, og vi har allerede modtaget tre uopfordrede ansøgninger. 

Operation Dagsværk

23/10-2015

Den første onsdag i november deltager skolens elever traditionen tro i Operation Dagsværk. Formålet med årets kampagne er at give de unge i Somaliland en stemme i landets demokrati.

Se mere om kampagnen i denne video:

Skolekomedien 2015

06/10-2015

Skolekomedien tager form - glæd jer :-)

Endnu en hilsen fra Kenya

05/10-2015

Eleverne og lærerne fyldes med oplevelser på deres lange rejser rundt i Kenya. Billederne er fra Momentum Trust i Kisumu.

Samfundsfagselever i New York

05/10-2015

I onsdag rejste en større gruppe elever fra samfundsfaglige studieretninger til New York med tre lærere. De skal blandt andet indsamle empiri til jeres store skriftlige opgaver (SRP).

"Kenya-klasse" er nu i Kenya

23/09-2015

De første billeder fra Kenya er nu modtaget. Gruppen af elever og lærere forlod Danmark mandag den 21.9. og skal være i kenya i to og en halv uge.

Introduktion til folkebiblioteket

23/09-2015

Nye klasser er på introduktion på folkebiblioteket, hvor de lærer at finde litteratur, samt at udnytte bibliotekets e-ressourcer. Der er afsat en lektion til hver klasse, og lektionen starter på biblioteket.

NF-tur

23/09-2015

I september var de to første HF-klasser to dage på Røsnæs i naturvidenskabens tegn. Turen startede i det nyopførte Naturrum, hvorefter eleverne i grupper bevægede sig rundt i den smukke natur for at foretage forskellige undersøgelser. De undersøgte blandt andet vandkvaliteten i en bæk med fokus på koncentrationen af nitrat og fosfat og forekomsten af specifikke dyrearter. Desuden foretog de forskellige kyst- og jordbundsanalyser. Ud over en praktisk fornemmelse for den naturvidenskabelige metode, så var elevernes konkrete opgave at udarbejde et naturvejledningsprodukt med baggrund i deres undersøgelser og deres teoretiske indsigt. Produkterne var meget kreative. Der var alt lige fra foldere og plakater til brætspil.

Franskelever til Paris

19/09-2015

Når man har fransk, skal man også bruge det - ikke kun i undervisningen, men også som et redskab eksempelvis når man kommunikerer med lokalbefolkningen i et fransktalende land. Derfor tilbydes franskelever fra Kalundborg Gymnasium en tur til Paris. I dette skoleår gennemføres turen i januar. 

Euroweek i Letland

19/09-2015

Otte elever og to lærere fra Kalundborg Gymnasium deltager i disse dage i Euroweek på Gulbene Gymnasium i Letland sammen med gymnasieelever fra 19 andre EU-lande. Vi ankom torsdag aften, hvor eleverne blev indkvarteret hos deres værtsfamilier. Fredagen startede med flag-parade gennem Gulbene og åbningsceremoni i kulturhuset. Herefter var eleverne på orienteringsløb i Gulbene, mens lærerne plantede træer i den europæiske park. Om aftenen var det tid til den traditionelle Europa-buffet, hvor hver delegation serverer mad fra deres eget land.

Digt af elev 1.g

17/09-2015

Hvad er det lige der foregår
Kønsidealerne om det lange lyse hår
De altid skønheden søger
Dette dem ud over kanten fører

Hånd i hånd med sygdomme de går
Et smil, en tårer en tyndere krop de får
Det er kun dem selv de skader
Denne kommentar jeg hader

Veninder, familier alle i blandt
I denne gruppe jeg mig selv fandt
Hånd i hånd med sygdommen vi går
Et smil, en tårer en hård tid vi får

Samarbejde med Musisk Skole

15/09-2015

Så er vores samarbejde mellem Musisk Skole gået i gang. Messingblæserne fra Big Bandet er i gang med deres første trut.

Verdens Bedste Nyheder

11/09-2015

Vores globale elevudvalg deltog her til morgen i en morgenevent i samarbejde med Verdens Bedste Nyheder og Globale Gymnasier. De morgenfriske elever fordelte sig ved skolens indgange kl. 7.30, hvor de delte aviser, postkort og chokolade ud til skolens elever og andre forbipasserende.

Læs mere om begivenheden på Globale Gymnasiers hjemmeside.

Idrætsdag 2015

04/09-2015

Super god stemning, kampgejst, fællesskab og gensidig respekt med plads til alle - Det er idrætsdag, når det er bedst.

Infomøde for nye elever og forældre

03/09-2015

Idrætsdag og introdans

03/09-2015

Med fælles sambaoptog fra Øen kl. 8:10 er der lagt op til en fantastisk idrætsdag i Parken med anderledes og sjove aktiviteter. Dagen afsluttes med introdans kl. ca 14 efterfulgt af kåring af årets vinder af idrætsdagen.

Første skoledag for nye elever

14/08-2015

Fredag morgen den 14.8. kom de 287 nye elever strømmende til Kalundborg Gymnasium, hvor de blev modtaget af letgenkendelige introguider. Fortsættereleverne møder først den efterfølgende mandag, så der var god plads til de nye elever. Dagen bød på timer med teamlærere og introguider samt aktiviteten Tour de gym, som var et orienteringsløb rundt på skolen arrangeret af introguiderne.  

Intro 2015

14/08-2015

Velkommen til alle nye elever! Husk at I kan læse om årets introforløb i introfolderen

Røde Kors søger ambassadører til gymnasieindsamlingen

14/08-2015

Hvis vi er med i Røde Kors’ gymnasieindsamlingen kan vi vinde en fed dobbeltkoncert på vores gymnasium og mange andre fede præmier. Sidste år var det Nik&Jay og Lågsus – se hvor vildt det var på videoen! https://www.youtube.com/watch?v=D12OxUNXZ3M&feature=youtu.be
Hvis vi vil vinde i år, skal vi bruge en eller flere der vil være ambassadører, som kan gøre reklame for indsamlingen og hjælpe med at få tilmeldte! Er det noget for dig og din ven/veninde? Så tag personen her og skriv til Elisabeth fra Røde Kors på elris@rodekors.dk og tilmeld jer! 

Første skoledag

04/08-2015

Velkommen til alle nye elever - velkommen tilbage til alle "gamle"!

1.g og 1.hf har første skoledag fredag den 14/8. I skal møde klokken 8.00 i følgende lokaler:

1.a: F10 1.bc: F11 1.m: A02 1.p: C12 1.q: C13
1.t: C24 1.x: A06 1.y: A07 1.z: A08 1.w: C01

 

Se lokalernes placering på kort over skolen

2.g, 2.hf og 3.g starter mandag den 17/8 kl. 8.00 i samlingssalen.

Vi glæder os til at se jer allesammen!

Første student

15/06-2015

Så blev årets første student færdig. Stort tillykke til Mette Svendsen fra 3.y, som traditionen tro fik sin hue på rektors kontor og efterfølgende hejste skolens flag.

Fejring af årets studenter

11/06-2015

I elevhåndbogen kan man se en plan over fejringen af årets studenter.

Vil du med til dimissionsfesten?

03/06-2015

Vi har brug for 12 elever fra 1.g, 2.g eller 1.hf, der har lyst til at komme med til dimissionsfest for vores afgangselever onsdag den 24.6. Du skal møde kl. 17:30 og er på "arbejde" frem til desserten er serveret. Herefter er du med til fest. Er du interesseret, så send en besked til sp@kalgym.dk.

Sidste skoledag

19/05-2015

Mandag den 18.5. kunne afgangseleverne fejre deres sidste skoledag. De fleste klasser startede dagen med morgenmad privat – typisk hos en af deres lærere. Kl. 11 indtog de udklædte afgangselever gymnasiet med flødekarameller og sang. Fra kl. 11:30 var der lærertaler, og herefter kom afgangsklasserne på skift i tilfældig rækkefølge på scenen i Samlingssalen, hvor de gav deres forskellige bidrag til underholdningen.

3y optrådte med en selvskrevet sang a la Top Gun, hvori der var indlagt en personlig hyldest til hver af klassens lærere. 3t gennemførte Jeopardy med to af deres lærere med elev- og lærerminder fra de sidste tre år – både i og udenfor skoletiden.

Flere sange og konkurrencer  - og en omgang ”Dagens mand” fulgte efter, da de resterende klasser var på scenen.
Kl. 14:30 blev skolen lukket af, og de unges fest fortsatte udenfor skolens regi. 

Se film om sidste skoledag fra TV-Kalundborg

Legater

12/05-2015

Til afgangseleverne: der er mulighed for at søge Lektor Hender og hustrus legat samt Kalundborg Kommunes legat. Ansøgninger sendes til skolens kontor senest den 12. juni.

Læs mere om legaterne nedenfor (klik for at forstørre)

2.g-franskholdene på ekskursion til København

06/05-2015

Af: Lærke (2.t), Katharina (2.l), Andreas (2.a), Anne (2.t) og Ophélie (2.b)

 

2.g-franskholdene i Ordrupgaards flotte have.

2.g’ernes fortsætter- og begynderfranskhold var d. 29. april på ekskursion til museet Ordrupgaard, Det Franske Gymnasium Prins Henrik, caféen “La Galette” og biografen Grand Teatret, hvor vi så den franske film “Samba”. Turen på Ordrupgaard startede med en rundvisning, hvor en fransktalende guide fortalte om forskellige franske impressionistiske malere og deres malerier. Vi fik vist en masse forskellige malerier, og der blev samtidig fortalt om dem og selve impressionismen på fransk. Nogle af de kendte impressionistiske kunstnere var f.eks. Claude Monet, Pissarro, Rousseau og Sisley.

Efter vores besøg på Ordrupgaard tog vi bussen mod København hvor begynderholdet spiste frokost på La Galette. Restauranten var meget franskpræget med udsmykning i form af Asterix og Obelix. Vi fik alle galette til frokost som er fladbrød med fyld. Derefter fik vi crêpes som er dessertpandekager med f.eks. chokolade. Alle bestillingerne foregik på fransk, da tjenerne var franskmænd. Efterfølgende havde vi tid til at gå på Strøget, hvor vi bl.a. opholdt os på cafeer, hvor vi lod som om, vi var franskmænd og bestilte varm kakao på fransk.

Fortsætterholdet var ikke på café, men på besøg på Lycée Français Prins Henrik på Vesterbro, hvor vi fulgte en almindelig time. Forskellen mellem det franske skolesystem og det danske sprang én i øjnene, så snart man trådte inden for i skolegården. Her var der børn i alle aldre, som talte flydende fransk. Den ene halvdel af holdet fulgte en fransktime, hvor tempoet var højt og svært at forstå, mens den anden fulgte en matematiktime. Her var det slående, hvor stor forskellen er mellem de to systemer. Det var tydeligt, at det var uvant at bruge computere i undervisningen, samtidig tiltalte eleverne også læreren med ”madame”. Derudover fik vi også et indblik i hverdagen på et fransk gymnasium. Her er der en større kontakt mellem skolen og forældrene, for eksempel bliver forældrene informeret, hver gang en elev ikke møder i skole, og skolen forventer, at forældrene forklarer, hvorfor eleven ikke var til stede. Derudover er der sikkert mange, som ikke ville kunne klare det franske skolesystem, hvor man stadig skriver alle noter i hånden, fester med alkohol er ukendt på skolens område, og disciplin er en æressag for bare at nævne nogle af de ting, som elever oplever i et skolesystem, som er så langt fra vores eget.

Da klokken var 16.30, sad vi i Grand Teatret for at se filmen ”Samba”. Filmen var selvfølgelig på fransk, (men med danske undertekster). Filmen handlede om immigration, og hvor svært det er at få opholdstilladelse i Frankrig.  Det er en meget relevant problemstilling, som filmen tager op og er derfor meget spændende. Da filmen sluttede, kunne vi sætte os ind i bussen med meget større fransk ordforråd og med kursen mod Kalundborg.  Alt i alt var det en meget lærerig ekskursion med fokus på den franske kultur.

 

Undervisning i naturen

28/04-2015

Endelig forår!
En forårsdag i april er bedre tilbragt ude end inde - og derfor nød 3t den smukke udsigt over Kalundborg Fjord og Storebælt fra Kongstrup Klinter, mens de sammen med deres underviser Trine Fogh Lauridsen bl. a. analyserede Göran Palms fine digt Havet og diskuterede menneskets forhold til naturen.

Havet

Jag står framför havet.
Där är det.
Där är havet.
Jag tittar på det.
Havet. Jaha.
Det är som på Louvren.

Forårskoncert

28/04-2015

Tirsdag d. 5/5 kl. 19.00

Kom, kom, kom . . . . Forårskoncerten står for døren. Endnu en gang vil skolens mange musikelever optræde med et bredt udsnit af indslag fra skolens musikundervisning og frivillige aktiviteter.

Mange hold er eksamensklar, og de vil spille deres sammenspilsnumre, studieretningsholdene er klar med sambaoptog og bigbandet har også lidt i ærmet. Endelig skal vi ha’ en fællessang eller to i anledning af foråret.

Glæd jer til en mangfoldig aften - vi ses

Elev til elev

20/04-2015

Alle undersøgelser om læring peger på, at den bedste måde at lære et faglig stof på er at undervise i det, og med dette in mente planlagde og gennemførte 2t i foråret et mini-forløb om EU for 1t.

2t havde i efteråret selv gennemgået et EU-forløb. I stedet for at repetere stoffet på almindelig vis, skulle de stå på den anden side af katederet og gennemføre i alt 4 modulers EU-undervisning.

1g’erne blev udsat for mange forskellige undervisningsformer – lige fra klassisk tavleundervisning, over gruppearbejde med små fremlæggelser til jeopardy og et spil – opfundet af 2t til lejligheden - som illustrerede beslutningsprocessen i EU. 2t’erne var forberedt til tænderne, for som en elev sagde: ”tænk hvis vi får et spørgsmål, vi ikke kan svare på”.

Resultatet af forløbet blev godt modtaget af 1t: De mødte op godt forberedt, var aktive i timerne og evaluerede til sidst det korte forløb meget positivt. En elev i 1t sagde: ”bare vi kan få lov til det i 2g”, og set fra lærernes side af bordet var det fantastisk at høre udsagn som ”hold kæft, hvor er det svært at være gymnasielærer”!

M-dag

10/04-2015

Fredag den 10.4. er M-dag på Kalundborg Gymnasium, hvilket tyder, at musikeleverne er samlet hele eftermiddagen og aftenen. De har blandt andet haft samba på programmet. 

Vil du tale med en politiker?

11/03-2015

Torsdag den 19.3. kl. 18:45 kommer økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard og undervisnings- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen på besøg i LOF-bygningen Elmegade 19. Kontakt LOF for mere information.

Hilsen fra 2.t i Madrid

10/03-2015

2t traver Madrid rundt i høj sol i disse dage for at undersøge forskellige aspekter af urbanisering...

Stor Fest 2015

10/03-2015

Fællesudvalget takker for en rigtig god Stor Fest, og ser frem til Stor Fest 2016 - første fredag i marts. Der vil komme billeder fra Stor Fest på skolens FB.

Rengøringsassistent søges

02/03-2015

Kalundborg Gymnasium og HF har en ledig stilling i skolens rengøringsgruppe pr. 1. april 2015. Stillingen er på 25 timer pr. uge i 41 uger om året med en arbejdstid fra kl. 6:00 til 11:00.

Ud over den daglige rengøring er der nogle få gange om året weekendrengøring efter skolefester og andre skolearrangementer.

Jobbet består af rengøring af skolens lokaler samt fællesarealer. Derudover følger rengøring af VUC Kalundborg, som skolen har indgået en aftale med. Skolen har synlig rengøring og rengøringsteamet er organiseret som en selvstyrende gruppe.

Vi forventer, at du

  • Har rengøringserfaring fra en lignende stilling
  • Er udadvendt og glad for unge mennesker
  • Er serviceminded og kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt, er engageret og ansvarlig
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner

Har ovenstående fanget din interesse, så send en ansøgning med relevante papirer til job@kalgym.dk.

Ansøgningsfrist den 16. marts 2015 kl. 10:00.

Invitation til Stor Fest

26/02-2015

Klik for at forstørre

Fællestime med Niarn

24/02-2015

Vi siger tak for et helt igennem fantastisk foredrag af Niels Roos - bedre kendt som Niarn. Der var fuld opmærksomhed fra start til slut i fællestimen om alkoholisme, stofmisbrug og det at stå ansigt til ansigt med sin egen dødelighed.

Globalt elevudvalg

24/02-2015

Vores fantastiske globale elevudvalg har lavet en super fed rap med tilhørende musikvideo. Se den her:

Vindere af plakatkonkurrencen (Stor fest)

19/02-2015

Så er vinderne af årets Stor fest-plakatkonkurrence fundet. 

Vinderne blev Frederik Falk-Sørensen 3.m og Rikke Frederiksen 1.b. Tillykke til vinderne!


Frederik Falk-Sørensen 3.m


Rikke Frederiksen 1.b

Akademi for Talentfulde Unge

19/02-2015

Der var kamp om pladserne på Akademiet for Talentfulde Unge. Interesserede elever fra 1.g og 1.hf kom til møder flere eftermiddage i november for at få informationer om Akademiet for Talentfulde Unge – også kaldet ATU, som er et ekstratilbud til de gymnasieelever, som gerne vil lære mere i fællesskab med andre vidensentusiaster. 

”Det var dejligt at komme i gang og selv få en oplevelse af, hvad det vil sige sig at være en del af ATU”, fortæller en af ATU-eleverne. Eleverne oplever en række spændende oplæg, der efter deres egne udsagn giver stof til eftertanke og er udfordrende i forhold til deres vante tankegang. Eleverne fortæller, at de forskelige oplæg typisk bliver afbrudt af udfordrende og  afledende opgaver, som kræver refleksioner og samarbejde, og at dette er et godt tankemæssigt afbræk. En anden ATU-elev sætter fokus på at være en del af et seriøst og akademisk miljø: ”Det er sjovt at møde andre mennesker med samme ambitioner og interesser. Vi har på mange måder den samme tilgang til uddannelse og viden.”

Sjov Sceince

14/02-2015

Kalundborg Gymnasium og HF afholder endnu engang science club for folkeskoleelever, der er interesseret i naturvidenskab. Se videoen fra TV-Kalundborg her.

Fællestime med Jeppe Zeeberg

06/02-2015

Mandag den 16/2 kl. 14.30-16.00 er der musikfællestime med Jeppe Zeeberg. Der er offentlig adgang til fællestimen.

Forrygende forumteater

05/02-2015

Med simple rekvisitter og udklædning fremførte Jette Mortensens forumteatergruppe sidste fredag i januar små skuespil med fordomme som fælles omdrejningspunkt. Publikum i samlingssalen var eleverne fra de to 1. HF-klasser. Teatergruppens første møde med forumteater var i samarbejde med den kommunale projektgruppe Ung og Rus, men de fortsætter nu arbejdet på egen hånd sammen med dramalærer Jette Mortensen. 

Den interaktive teaterform inddrog publikums tanker og refleksioner efter hvert stykke, hvorefter stykket blev gennemspillet ud fra publikums ændringsforslag. Efterfølgende blev stykkets udvikling evalueret i samarbejde med publikum, før salen igen var klar til det næste stykke, som satte fokus på et andet aspekt ved det fælles tema fordomme.

”At være skræmt af det ukendte” var titlen på et af stykkerne. Med tydelige virkemidler illustrerede gruppen angsten for det fremmede og ukendte, gruppeprocesser og ensretning. Publikums efterfølgende reaktion viste deres modstand mod, at det anderledes og fremmede blev ensrettet i forhold til det gængse. De ønskede stykket ændret, så det anderledes også påvirkede det man kunne kalde normen og det almindelige.

I et andet stykke blev der sat spot på racistiske fordomme, og her var der et ekstra tvist, hvor to hvide drenge spillede sorte, og en sort dreng spillede hvid. Det forvirrede åbenlyst  publikum til glæde for den spillede gruppe.

Forumteater kræver engagerede skuespillende gruppe, der evner og tør improvisere samt et medlevende publikum, der har lyst til at bidrage med egne refleksioner og igennem dette give liv til den interaktive teaterform. Begge dele var i den grad tilstede i samlingsalen på Kalundborg Gymnasium denne fredag eftermiddag.  

Jazz på gym den 16.2.

03/02-2015

Vi får besøg af Vinterjazz 2015 den 16.2. kl. 14:30 - 16:00 i samlingssalen. Arrangementet er støttet af Nordea-fonden og der er offenlig adgang.

Er DTU noget for dig?

03/02-2015

Den 5. marts kl. 12-18 holder DTU Åbent Hus for alle uddannelsessøgende. Du kan få gratis bustransport til og fra DTU, hvis du kan samle mindst 20 elever.

Tilmeldingsfristen er tirsdag den 17. februar.

Tema til stor fest

03/02-2015

Så er afstemningen til dette års tema afsluttet og vinder blev: The Great Gatsby

NAT - dag på RUC 4.3.

31/01-2015

Nat-dag på RUC er en dag, hvor universitetet inviterer eleverne ved gymnasier, hf-kurser, tekniske skoler etc. og deres lærere indenfor på Roskilde Universitet. 

På Nat-dagen kan man opleve spændende foredrag om naturvidenskab, deltage i naturvidenskabelige eksperimenter i universitetes laboratorier og diskutere naturvidenskabelige problemstillinger med forskere og studerende. 

Der kan frit vælges mellem aktiviteter/foredrag indenfor fagområderne: biologi, datalogi, fysik, geografi, kemi og matematik. Der er også mulighed for at besøge universitetes værksted og se, hvordan forskellige forsøgsopstillinger afprøves og udvikles i samarbejde mellem studerende og værkstedspersonale.

Lysets År 2015

30/01-2015

Invitation til deltagelse i Dansk Kick-off til Lysets År 2015

DTU Fotonik inviterer alle fysikinteresserede gymnasielærere og elever til dansk Kick-off til Lysets År 2015 i Oticonsalen på DTU (Anker Engelundsvej 101, 2800 Kgs Lyngby) tirsdag den 17. februar 2015 fra kl. 13:00.

UNESCO har udnævnt 2015 til Lysets År. Det vil vi godt fejre med en række spændende foredrag om:

  • Nobelprisen i fysik 2014 – den blå lysdiode som revolutionerede lysvidenskaben
  • Optiske naturfænomener – og lysets betydning for de store danske kunstmalere
  • Lysets begrænsede hastighed: ”Den store Gatsby og et hav af fortid”                              
  • Little Sun – lys til Afrika
  • Super K – lyskilden som giver videnskaben nye muligheder                     
  • Lys og Sundhed – hvordan kan lys forbedre vores velvære?

Du kan få mere detaljeret information i programmet nedenfor (klik for at forstørre).

  

Stor fest 6/3

27/01-2015

Fredag den 6/3 afholder gymnaiset den traditionsrige "store fest". Husk at stemme på årets tema i Lectio!

Invitation mv. kommer her på hjemmesiden samt på skolens facebookside.

Værtsfamilier til elever fra Portugal søges

27/01-2015

I uge 13 får vi besøg af fire elever fra vores partnerskole i Barcelos i Portugal. Det drejer sig om fire 16-årige drenge, som skal gå i skole hos os en uge og arbejde på et projekt om Danmark. 
Det er planen, at de skal indkvarteres privat, så de kan opleve hverdagen i Danmark på tæt hold. Har du lyst til at være vært for en eller flere af eleverne, så kontakt ML. Det er alletiders chance for at få kontakt til en anden kultur og venskab på tværs af grænser!

Humor mod AIDS søger humor-agenter

13/01-2015

Orienteringsmøde for kommende elever

09/01-2015

Kalundborg Gymnasium og HF holder orienteringsmøde for kommende elever og deres forældre den 12. januar 2015 kl. 19.00. Læs mere om mødet i folderen nedenfor (klik for at forstørre)

Traditionsrig juleafslutning

21/12-2014

Traditionen tro var alle elever og ansatte samlet i Vor Frue Kirke på årets sidste skoledag.
Årets elevtale handlede bl.a. op det vigtige sammenhold og den altafgørende støtte som medstuderende og ansatte bidrager til. God jul til alle.

Lucia på gymnasiet

16/12-2014

Julen blev sunget ind på gymnasiet på smukkeste vis, da Luciakoret fra Nyrup Skolen gik optog gennem gangene. Der blev sluttet af med en minikoncert hvor koret blev hyldet med klapsalver og stor begejstring!

Julekoncert

01/12-2014

Med torsdagens julekoncert kom julen til Kalundborg Gymnasium. Se mere på TV-Kalundborg

1.g biotek besøger Novozymes

28/11-2014

Se filmen fra TV-Kalundborg her

Trailer til årets skolekomedie

20/11-2014

Se traileren til årets skolekomedie: Franks laboratorium. Forestillingen spilles torsdag, fredag og lørdag i denne uge.

Georg Mohr-konkurrencen

19/11-2014

Stort tillykke til de seks af vores elever, som klarede sig så godt i årets Georg Mohr-konkurrence, at de fik et diplom: Mads Kjeldsen 3.t, Lukas Magnussen 2.a, Frederik Lundén 2.a, Jonas Uglebjerg 2.a, Gustav Slæger 1.a  og Emil Andreassen 2.a

Uddannelseskaravanen

14/11-2014

Uddannelseskaravanen besøger Kalundborg Gymnasium den 25/11 kl. 9.10-10.10.

Læs mere om karavanen og se hvilke institutioner og virksomheder der kommer til Kalundborg Gymnasium

Nyt nyhedsbrev

14/11-2014

Se det nye nyhedsbrev på hjemmesiden. Læs bl.a. om årets skolekomedie, julekoncert, kemi, elevhåndbogen, kontaktmøde og åbent hus.

Kontaktmøde

14/11-2014

Elever på gymnasiet har mulighed for, gerne sammen med deres forældre, at tale med en faglærer den 25.11. fra kl. 16:15. Der er sidste tilmelding til disse samtaler den 19.11. og tilmeldingen sker via Lectio.

Åbent hus

13/11-2014

Mandag den 24.11. kl. 19.00 i samlingssalen på Kalundborg Gymnasium og HF holder vi åbent hus sammen med UU og EUC. Det er en god mulighed for, at man som elev fra 8. - 10. klasse sammen med forældre, kan blive afklaret i forhold til det kommende uddannelsesvalg.

Hør mere om STX, HF, HHX og HTX.

Der er ingen tilmelding.

Samfundselever i debat

12/11-2014

Samfundsfagselever debatterede med Jacob Jensen (V) og Rasmus Horn Langhoff (S). Se filmen fra TV-Kalundborg her

Naturvidenskab og sprog for elever i 8. og 9. klasse

04/11-2014

Går du i 8. eller 9. klasse og har du lyst til at opleve og udforske naturvidenskab i en sjov og afslappet, men stadig ambitiøs atmosfære? Eller har du lyst til at prøve at lære fremmedsprog på en sjov og anderledes måde? 

Så kan du melde dig til gymnasiets Science Club eller Sprogklub, hvor du over fire eftermiddage kan prøve fagene på gymnasiet.

Læs mere i folderne nedenfor (klik for at forstørre)

Tilmeld dig Science Club ved at skrive en mail til tn@kalgym.dk og Sprogklubben ved at skrive til ml@kalgym.dk

Koncert med Nana Jacobi

30/10-2014

I anledning af spil dansk dagen, blev der i dag afholdt koncert/fællestime med Nana Jacobi for alle skolens musikelever. Nana Jacobi og guitarist Anders Holst spillede adskillige smukke og rørende sange i samlingssalen.

Vi er blandt de bedste til at løfte

21/10-2014

Kalundborg gymnasium og HF er det bedste gymnasium i Vestsjælland til at løfte eleverne.

Når de danske teenagere starter på et alment gymnasium, er der stor forskel på, hvilket løft de får rent fagligt, det viser en analyse lavet af Dansk Erhverv. Analysen er ikke en rangliste over gymnasiernes karaktergennemsnit – i stedet har man set på den såkaldte gymnasieeffekt.

Med gymnasieeffekten ser man på den studerendes karaktersnit fra folkeskolen og forældrebaggrund – dermed kan man sammenligne det forventede gennemsnit og det reelle gennemsnit - forskellen viser det faglige løft og kaldes gymnasieffekten. 

Se mere her.

Koncert på gymnasiet

19/10-2014

Nanna Jacobi spiller tre koncerter på Spil Dansk Dagen. Den ene er på Kalundborg Gymnasium den 30.10. kl. 11:45 for skolens musikelever.

Kemi er sjovt

09/10-2014

Eleverne fra 1.p er her ved at undersøge salte, og de får samtidig en erfaring med exotherme og endotherme reaktioner.

Har du husket at betale til sportscollege?

09/10-2014

Har du husket at betale til sortscollege? Du kan evt. hente en seddel hos Monica på kontoret.

Husk digital post

09/10-2014

Gå ind på www.nemid.nu og bestil nemid og gå på borgerservice og læs om digital post på borger.dk

Indfrielse af personlige målsætninger

08/10-2014

Der var højt humør, vilje, vedholdenhed og flotte præstationer, da alle eleverne fra 3.g i dag gennemførte en valgfri distance på enten 5 km, 10 km eller en halvmaraton.

Løbet blev gennemført i det smukke efterårsvejr og var afslutningen på det obligatoriske træningsprojekt for de 186 elever, der går i 3.g.

Efter løbet var der frugt sponsoreret af Fakta og en livlig debat om tider og personlige rekorder. Eleverne har alle haft forskellige personlige mål og langt de fleste fik indfriet disse.

Euroweek i Luxembourg

02/10-2014

Den 24-30. september deltog 8 elever (Rikke 2.b, Emilie og Oliver 2.c, Anne og Cecilia 2.l samt Laura, Lærke og Signe 2.t) samt 2 lærere (Malene Lysemose og Mattias Löb) i årets Euroweek på gymnasiet Athénée de Luxembourg i Luxembourg, hvor elever og lærere fra gymnasier i 22 EU-lande mødtes.

Turen startede onsdag den 24. september, hvor vi fløj til Luxembourg og mødtes med delegationerne fra de andre lande på skolen. Eleverne blev hentet af værtsfamilierne, som de skulle bo hos den næste uge.

Torsdag den 25. september blev Euroweek officielt åbnet ved en storslået åbningsceremoni i det lokale musikkonservatoriums koncertsal med deltagelse af bl. a. det luxembourgske kronprinspar, byens borgmester og EU-politikere samt den lokale undervisningsminister og kulturminister. Åbningsceremonien bød på taler og optræden med dans og musik samt indmarch, hvor de deltagende lande blev præsenteret og de forskellige landes flag blev båret ind på scenen til tonerne af musik fra de enkelte lande (som vi dog ikke selv havde valgt). I videoen nedenfor bærer Emilie fra 2.c det danske flag ind på scenen, mens der på lærredet vises billeder af Kalundborg by og Kalundborg Gymnasium.



Efter åbningsceremonien var der rundvisning i Luxembourg by, hvor eleverne blev vist rundt i grupper sammensat af forskellige nationaliteter.

Om aftenen var det tid til den traditionsrige Europabuffet, hvor alle medbringer mad fra deres eget land. På det danske bord kunne man bl. a. prøve hjemmelavede frikadeller, flæskesvær, rugbrød med pålæg, lakrids, småkager, æblekage og rødgrød med fløde.

Fredag den 26. september startede med gruppearbejde, hvor eleverne i grupper med elever fra forskellige lande skulle diskutere forskellige aspekter inden for emnet "det multikulturelle europa". 

Om eftermiddagen samledes alle deltagere igen i gymnastiksalen, hvor eleverne skulle vise en optræden, som de havde forberedt hjemmefra ud fra overskriften ”My native country in a multicultural Europe”. Vores elever havde valgt at opføre deres egen version af H. C. Andersens eventyr "Det er ganske vist", som de havde omskrevet til en moderne version og sat ind i en multikulturel kontekst. Eventyret blev naturligvis opført på engelsk, som er det fælles arbejdssprog i Euroweek. Den originale version af eventyret handler som bekendt om, hvordan en fjer kan blive til fem høns, mens vores version handlede om hvordan et rygte hurtigt kan vokse og spredes gennem hele Europa via sociale medier.
Eleverne fra de andre lande optrådte med bl. a. folkedans, musk, sang, teater eller digtoplæsning.

Aftenen tilbragte eleverne sammen med værtsfamilierne, mens lærerne blev inviteret ud at spise på en lokal hotelskole, hvor kokke-eleverne havde lavet en imponerende menu og tjener-eleverne serverede for os.

Lørdag den 27. september var afsat til sport og musik. Eleverne var på forhånd blevet bedt om at vælge, om de ville deltage i sportsaktiviteter eller korsang, og mens sportseleverne kæmpede i forskellige boldspil, øvede koret sange, som de skulle optræde med til afslutningsceremonien tirsdag.

Søndag den 28. september var udflugtsdag. Først blev vi kørt i busser til den nu nedlagte jernmine i Fond-de-Gras, hvor vi blev transporteret ned i minen i de gamle minetog. Nede i minen fik vi lov at gå rundt i minegangene og hørte fordrag om minen og så eksempler på, hvordan minearbejderne udvandt jernmalmen.

Efter turen til minen fortsatte turen til Schengen, hvor vi spiste frokost på det lokale vandrerhjem og talte om Schengen-aftalens betydning for os som EU-borgere i dag.
Udflugten sluttede i byen Echternach, hvor vi så byens katedral og fik et par timer til at opleve byen på egen hånd.

Mandag den 29. september var endnu en udflugstdag - denne gang til bydelen Kirschberg i Luxembourg by, hvor flere af EU-institutionerne holder til, og hvor nye og interessante bygninger skyder op. Vi startede med et besøg i den nye koncertsal Philharmonie Luxembourg, hvor vi blev vist rundt, og en af de tyske elever sang opera for os.
Herefter mødtes vi med alle de andre elever og lærere i Europakommissionens kontorer, hvor vi fik et længere foredrag om EU's historie og Europakommissionens arbejde.
Besøget sluttede af med at eleverne udarbejdede spørgsmål om deres eget land til en online quiz for skoleelever, som vil blive offentliggjort på Europakommissionens hjemmeside senere på året.

Efter turen til Kirschberg vendte vi tilbage til skolen og musikkonservatoriets koncertsal, hvor Euroweek blev lukket officielt med en afslutningsceremoni. Her blev resultaterne af fredagens gruppearbejde fremlagt, og Euroweek-koret opførte de sange, som de havde øvet om lørdagen. Fra Kalundborg Gymnasium deltog Cecilia fra 2.l og Lærke fra 2.t i koret. I videoen nedenfor synger koret "What a Feeling"

Om aftenen var der "farewell party". Vi havde forventet en almindelig gymnasiefest med musik i en gymnastiksal eller lignende, men Athénée-gymnasiet havde valgt at leje en natklub i byen til formålet. Og så var der ellers fest hele aftenen.

Tirsdag den 30. september var det tid til at tage hjem. Vi skulle flyve sidst på eftermiddagen, så vi brugte den sidste dag på shopping i Luxembourg by inden vi igen vendte hjem til Kalundborg - godt trætte efter en travl, spændende og begivenhedsrig uge og lidt vemodige over at skulle sige farvel til de nye venner fra hele Europa.

Næste år foregår Euroweek på Gulbene Gymnasium i Letland, hvor vi igen sender otte 2.g-elever og to lærere af sted som repræsentanter for Danmark og Kalundborg Gymnasium.

ML

Store Naturfagsdag

02/10-2014

Traditionen tro slog vi dørene op for elever og lærere fra lokale 8. klasser i forbindelse med Naturvidenskabsfestival. I år kom eleverne fra Svebølle skole og Skolen fra Herredsåsen.

Eleverne fra de to 1. HF-klasser havde forberedt 12 forskellige naturvidenskabelige boder omkring teamet KIK – Kost, indlæring og kroppen. 

Det var en dag med nogle interessante, underholdende og anderledes timer i naturvidenskabens tegn.

Læs mere på TV-Kalundborg

 

Årets skolekomedie, Rocky Horror Picture Show

22/09-2014

Årets skolekomedie er allerede godt igang. Rollerne er fordelt, de første toner er spillet til orkesterprøve og madholdet forkæler os med lækre snacks. Hvis du har lyst til at være med, men ikke har fået meldt dig i tide, så kan vi stadig bruge elever til at hjælpe med PR og lyd. Skriv til RT, hvis du tænker, at det kunne være noget for dig. 

Akrobater fra Kenya

22/09-2014

Fredag den 19/9 har skolen besøg af en gruppe unge akrobater fra den kenyanske organisation Nafsi.

Gruppen holdt først forestilling for alle 1. klasser i samlingssalen og efterfølgende workshop og dialog med 1c, 1m og 1x

Globalt elevudvalg

22/09-2014

Aysin, Ida og Zaineb fra Kalundborg Gymnasium deltager i dag og i morgen i Globale Gymnasiers elevcamp på Svendborg Gymnasium. I samarbejde med elever fra de andre globale gymnasier og konsulenter fra Aftryk udvikler de ideer og projekter til skolens globale udvalg.

Sportscollege giver fællesskab

11/09-2014

Onsdag var alle inviteret til Zumba i hallen. Her kom Nordvestnyt forbi, og der kom følgende artikel ud af det.

 

 

Kom til zumba

09/09-2014

Sportscollege inviterer alle - også ikke medlemmer af sportscollege - til zumba i hallen onsdag den 10.9. kl. 16:00 - 17:00. Kom og vær med og få sved på panden. Sportscolege elever starter som sædvanligt.

Bemærk - at der frem til jul ikke er morgentræning om tirsdagen for sportscollegeelever på fodbold og dans/gymnastik linjen, som vi også orienterede om første gang samt til morgensamling.

En skøn idrætsdag

09/09-2014

I fredags var alle elever involveret i skolens idrætsdag, der bød på udfordrende aktiviteter, samarbjede og et skønt fællesskab.

Se TV-Kalundborgs film om dagen: Elever blev udfordret på deres samarbejdsevner og læs mere og se billeder hos Nordvestnyt: Elever bag hede sambarytmer

 

Introdans

08/09-2014

Fredag den 5. september dansede årets førsteårselever den traditionsrige introdans, hvor alle klasserne dansede sammen i parken iført farvestrålende tøj. 

Hver klasse er iført tøj i den farve, som de "vandt" i forbindelse med introperiodens konkurrencer.

En skøn intro

01/09-2014

De nye elever har været igennem forskellige introaktiviteter, og de har blandt andet været i sejlklubben i forbindelse med introovernatning.

Se filmen hos TV-Kalundborg: Nye Gymnasieelever på gyngende grund

CPH:DOX leder efter unge talenter!

28/08-2014

Har du en instruktør gemt i maven, og kunne du tænke dig at vinde 25.000 kr. til at lave din egen dokumentarfilm?

Så læs mere om konkurrencen hos CPH:DOX her.

Sportscollege begynder 1.9.

27/08-2014

Du kan stadig nå at tilmelde dig hos Peter på 20 42 36 63

K-games

24/08-2014

På anden skoledag kæmpede eleverne fra 1.g og 1.hf  imod hinanden i fem forskellige discipliner. Humøret var højt og stemningen god.

 

Første skoledag

24/08-2014

Første skoledag for de mange nye elever på Kalundborg Gymnasium og HF. Igen i år starter vi 8 STX klasser op og 2 HF klasser. Vi byder velkommen til nye såvel som fortsætter elever og glæder os til et fantastisk skoleår.

Læs mere her.

DM i novelleskrivning

12/08-2014

Er du god til at skrive? Er du mellem 16 og 19 år eller går på en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse? Så har du chancen nu for at deltage i DM i novelleskrivning og vinde et skrivekursus mm.

Læs mere om konkurrencen her.

De tre linjer på sportscollege ...

08/08-2014

De samlede ansøgninger er nu behandlet. Da spredningen på sportsgrene har været relativ stor, har det ikke været muligt at efterkomme alles ønsker.

På baggrund af ansøgningerne, har vi har besluttet at oprette følgende sportscollegelinjer:

·      Svømning
·      Mix fodbold
·      Dans/gymnastik/fitness

På den sidste linje behøver man ikke at være en del af en klub eller forening. Man kan således melde sig til denne linje, selvom man ikke i fritiden dyrker dans, gymnastik eller fitness. På svømme- og fodboldlinjen skal man være medlem af en klub og det er for klubben man stiller op til diverse tuneringer.

Da det ikke har været muligt at tilpasse alle skolens skemaer til træningstiderne i sportscollege, kan der blive tale om, at man som elev på sportscollege ikke altid kan komme til ugens fire træningsgange. Derfor har vi nedsat prisen til 200 kr. pr måned for de fire træningssæsoner med tilførende morgenmad/eftermiddagsmad.

Kontakt sportscollegekoordinator Anneli på AF@kalgym.dk, hvis du er interesseret i at være en del af Kalundborg Sportscollege. 

 

 

Sportscollege

01/07-2014

Har du søgt om optagelse på sportscollege det kommende skoleår?

I morgen onsdag den 2.7. kl. 12.00 afholdes sidste møde før ferien, hvor det besluttes, hvilke sportsgrene, der kan tilgodeses. Herefter sendes der breve til alle ansøgere. I kan derfor forvente svar før weekenden.

Har du endnu ikke ansøgt - kan det nås før i morgen kl. 12.00  Du finder ansøgningsskema på hjemmesiden. Prisen er nedsat til 200 kr. pr måned.

Elevernes film om besøget fra Kenya

25/06-2014

Projektet var støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

Årets første HF-student

18/06-2014

Så kom den første HF-student på Kalundborg Gymnasium og HF. Stort tillykke til Amanda Boesen.

Studenterkørsel

16/06-2014

 

Trafikstyrelsen har sendt følgende information om studenterkørsel, som vi beder alle afgangsklasser sætte sig ind i:

-------------------------------------------------------------

 Kør sikkert, når I skal køre i studentervogn 

Tiderne, hvor det primært var hestevogne, der trak de nyudklækkede studenter rundt på tur, synes at være svunden. 

Derfor vil Trafikstyrelsen gerne informere om, hvad man skal være opmærksom på, når man bestiller en vogn til hele klassen, så den kan blive så sikker som mulig. 

For det første, så skal chaufføren få synet og godkendt sin vogns indretning i en synshal

Efterfølgende skal han søge om tilladelse hos politiet til kørslen. Og så skal færdselsloven naturligvis overholdes, hvilket blandt andet vil sige, at det ikke er tilladt at køre på motorvej. 

Det er hos politiet, at chaufføren skal have sin tilladelse, men det vil selvfølgelig være smart, hvis de studerende lige sikrer sig, at alle papirer er på plads, inden de tager af sted. 

Vicedirektør i Trafikstyrelsen, Keld Ludvigsen, fortæller, hvorfor man har valgt at sende denne information ud: 

”Den dag, hvor eksamensbeviserne bliver uddelt, skal de unge mennesker udelukkende tænke på en ting. Nemlig at more sig. Og hvis de sørger for lige at få tjekket, at alt er i orden inden turen starter, så sikrer de også, at turen ikke bliver ødelagt på grund af manglende tilladelser eller lignende. For det vil simpelthen bare være for surt”. 

Fejring af årets studenter

13/06-2014

Fejring af årets studenter:

25/6: Sidste prøvedag. Fest for studenter og personale kl. 19.00
27/6: 

8.45: Fotografering af årets studenter ved hovedindgangen
10.00: Translokation i Kalundborghallen. Alle pårørende er velkomne
11.30: Reception på skolen for studenter og pårørende
13.00: Studenterne danser om platanen og kører herefter i pyntede vogne

Legater 2014

06/06-2014

Til afgangseleverne:

Der er mulighed for at søge Kalundborg Kommunes Legat samt Lektor Hender og Hustrus Legat.

Læs mere om betingelser og ansøgningsfrister her:

Kalundborg Kommunes Legat

Lektor Hender og Hustrus Legat

Årets første student

06/06-2014

Alexander Bergmann Nielsen fra 3.t blev mandag den 2. juni student efter endt skriftlig musikeksamen.

Selvom han først får sin karakter for fire timers skriftlig musikeksamen om nogle uger, så er huen på ingen måde i fare.

Alexander har gået på en særlig studieordning, der tillader ham at bruge et ekstra år på at gennemføre gymnasiet. To dage om ugen har han nemlig gået på Musikalsk Grundkursus (MGK) i Slagelse, for at blive en endnu bedre musiker.

Se også artikel i Nordvestnyt

Hilsen fra Kenya

21/05-2014

I april havde Kalundborg Gymnasium besøg fra vores partnerskole Malezi School i Nairobi, Kenya. Besøget var en stor oplevelse for både danske og kenyanske elever og lærere, og efter besøget modtog Laura Toft Nielsen, som har haft en stor del af ansvaret for besøget, denne besked fra skolens rektor, Elizabeth Odera:

Dear Laura,
We are back in Nairobi, safely and preparing for the school to open next week.
On behalf of Malezi School and Sadili Oval Sports Academy, I wish to thank you personally for the hard work and commitment that you showed, that resulted in an amazing trip for us. We also wish to thank Kalundborg Gymnasium, all the staff, students and the parents, for making us so welcome and helping us learn a lot about Denmark, while sharing our experiences from Kenya. The dinner sponsored by the Principal was amazing and the tour of Copenhagen was a lifetime experience.
We look forward to meeting again next year, when we will be hosting your school in Nairobi
Thank you once again!
Best regards
Liz

Til næste forår skal to af vores klasser, de nuværende 1.x og 1.y, besøge Malezi School i forbindelse med deres studierejse til Kenya.

Sidste skoledag 2014

20/05-2014

Mandag den 19. maj var sidste skoledag for årets afgangselever. Og traditionen tro blev det en festlig dag med udklædte elever, taler, revy, nomineringer og masser af karameller.

Nu venter seks ugers hårdt eksamensarbejde, inden eleverne kan kalde sig studenter og iføre sig de hvide huer med røde eller blå bånd.

Læs mere om sidste skoledag for 3.g og 2.hf i Nordvestnyt: Festligt farvel til gymnasietiden eller se indslaget fra TV-Kalundborg: Sidste skoledag i fest og farver

Sidste skoledag 2013

13/05-2014

Mandag den 19.5. har afgangseleverne sidste skoledag.
Kl.12.00 -12.45 er der fælles hygge i kantinen for afgangseleverne.
Kl. 12.45 er der revy for alle i kantinen. Dagen slutter kl. 15.00.

Tour de Future

13/05-2014

Kalundborg Gymnasium og HF deltog mandag den 12. maj i Mellemfolkeligt Samvirkes cykelkampagne Tour de Future.

Elever fra 1.x og 1.y har været med til at planlægge den lokale kampagne, og mange af vores elever deltog i cykelturen rundt i Kalundborg for at gøre opmærksom på kampagnen "Tæm skattesnylteren".
Undervejs på cykelturen var der en pause, hvor deltagere fra Zambia og Nigeria underviste i lokale danse, og både før og efter cykelturen var der taler på Klostertorvet og optræden af den kenyanske cirkusgruppe Nafsi. Julie fra 1.l blev inviteret til at optræde sammen med akrobaterne.

Læs mere om kampagnen hos Nordvestnyt og se flere billeder på Tour de Futures facebookside.

Indbydelse

12/05-2014

Vi glæder os til at se jer til dimissionsfest

Tyske Talenter på studietur til Hamburg

11/05-2014

I dette skoleår har 18 elever fra de vestsjællandske gymnasier deltaget i projektet ”Tyske Talenter”. Fra Kalundborg Gymnasium deltog Laura fra 3.w samt Anna og Emmely fra 3.t.

Projektet var bygget op om to heldagsmøder (i november og februar) som forberedelse til 3. delen, der foregik i Hamburg.

13 elever deltog i turen, der fandt sted d. 24. – 26. april.

I programmet indgik byvandringer i det centrale Hamburg og Wilhelmsburg, besøg hos VisitDenmark og Hamburger Kunsthalle, teaterbesøg med forestillingen Cargo Fleisch og besøg ved diverse seværdigheder. Her arbejdede deltagerne i små grupper, som indsamlede viden om de valgte seværdigheder og præsenterede deres oplevelser for storgruppen.

Deltagerne har givet udtryk for, at de især syntes, at det var spændende at være sammen med elever fra andre gymnasier om en fælles interesse for tysk sprog og kultur.

Velkommen forår

01/05-2014

Forårskoncerten blev sunget i gang med Anne Linnets ”Forårsdag” i form af fællessang. Rektor Peter Abildgaard Andersen bød velkommen til de mange, der trods Champions League kamp i TV havde valgt at nyde denne onsdag aften på Kalundborg Gymnasium og HF med skønne musikalske oplevelser. I velkomsten fortalte han om forårskoncertens oprindelige formål, som stammer tilbage fra før, der var karakterer i faget musik. Her var forårskoncerten musikelevernes afprøvningsscene, hvor de i form af en koncert skulle synliggøre deres faglige niveau overfor et publikum samt en udefrakommende observatør, som skulle godkende deres niveau.

Aftens musikalske indslag var præget af engagement, indlevelsesevne, glæde og et højt niveau, hvor der både var pop, rock, rap, skolens Big Band og meget mere.

Se billeder fra forårskoncerten hos Nordvestnyt: Foråret sunget ind af gymnasieelever

Naturgeografi på Samsø

01/05-2014

Naturgeografi på Samsø - der forberedes spørgsmål til nsæte dags rundtur på øen

Vi besøjger Øjvinds kartoffelbrug. Han fortæller om jordtyper, sprøjtemidler og kunstvanding mv.

Forårskoncert

01/05-2014

Årets forårskoncert blev afholdt på gymnasiet den 30/4. Se mere om forårskoncerten hos TV-Kalundborg

Tv Kalundborg

29/04-2014

Se det spændende TV-indslag om vores besøg fra Kenya på TV Kalundborg

Sportscollege

23/04-2014

 

Så kan man tilmelde sig sportscollege. Se mere her

Udfyld tilmeldingen og aflever den på kontoret til Helle (HE). Her kan man også få udleveret en folder og en tilmeldingsblanket.

Forårskoncert den 30.4.

22/04-2014

Husk forårskoncerten onsdag d. 30. april kl. 19.00. 
Der ligger masser af god musik klar til at give jer en gratis superoplevelse. 
Alle kender nogle af de optrædende. Kom og se dem udfolde talenterne!
Alle er velkomne.

Science camp i sommerferien

22/04-2014

 

Tag med på en UNF science camp i sommerferien, lær noget nyt med masser af wow-effekter og få nye bekendtskaber. Du kan lære at lave dit eget science show, få uddybende teori bag forsøgene og opleve massere af selvlysende farver, eksplosioner og andet sjov. Du kan også fordybe dig i fysikkens mysterier eller lave computerspil.

Besøg fra Kenya

15/04-2014

Vi får besøg fra Kenya lige efter påske. Det glæder vi os til. Vi håber også at kunne oprette "Kenya-klasser" til næste år. Alle kommende elever har fået brev om dette. 

En hilsen fra Island

15/04-2014

2.b er på studietur i Island, hvor de første dage er gået med besøg på Nationalmuseet, Árni Magnússon Instituttet samt skolen Fjölbrautaskólinn í Breiðholti, hvorfra billedet er taget. På Árni Magnússon Instituttet forskes i de berømte islandske håndskrifter, som vi fik lov til at komme helt tæt på. De næste dage indeholder bl.a. tur til de berømte naturseværdigheder Gullfoss, Geysir og Thingvellir. Temperaturen er lav - men humøret er højt.

En hilsen fra Madrid

15/04-2014

2.t's studietur i Madrid er med højt tempo, højt humør og høj sol. De traver Madrid tynd og oplever en masse. Blandt andet har eleverne været på orienteringsløb og sammen med 2.m har de besøgt gymnasiet IES Emperatriz María de Austria, hvor de har diskuteret ungdomdomskultur og uddannelsessystem med de spanske elever. Besøget bliver forhåbentlig starten på et nyt samarbejde med et spansk gymnasium.
 

Er du vores nye introguide?

08/04-2014

 

Er det noget for dig at være introguide for de kommende elever? Vi skal bruge to fra hver studieretning samt fire i alt fra 1. HF – klasserne. Introguidernes opgave er at være med til at arrangere aktiviteterne i introperioden (stjerneløb på skolen, K-games, introdans og hvad I nu finder på). I skal også være med til at arrangere introovernatning.

Fredag den 24.4. kl. 11.20-11.45 er der informationsmøde for alle interesserede i lokale A08. Den 2.5. kl. 14.00 – 14.30 er der afsat tid til at skrive ansøgning om at være introguide.

Har I spørgsmål, så kontakt MG.    

Innovationscamp på Røsnæs

04/04-2014

Kalundborg Gymnasium og HF afholdt i denne uge en innovationscamp for danske, norske og amerikanske gymnasieelever på Røsnæs.

Eleverne arbejdede i grupper med hver deres case:

Røsnæs Development Group

Hvordan får vi flere aktiviteter og flere til at bosætte sig på Røsnæs?

Case 1 Røsnæs Havn

Hvordan kan man udforme Røsnæs Havn, så den bliver attraktiv, og et aktiv for Røsnæs?

Case 2 Røsnæs port 

Hvordan kan Røsnæs præsenteres gennem en portal, et centrum, for beskrivelse af aktiviteter?

Case 3 Aktiviteter på Øster Strand

Hvordan kan Øster Strand gøres mere attraktiv og være med til at understøtte opbygningen af et bæredygtigt lokalmiljø?

Dyrehøjgaard Vingård

Case 4 Turistaktiviteter på vingården

Hvordan kan nye aktiviteter på gården skabe øget omsætning?

Case 5 Challenge regarding sparkling wine

Hvordan skaber vi en god markedsføringskampagne og videre markedsføringsstrategi for vingårdens produkter fex sparkling wine?

Case 6 Nye indtægtsmuligheder for vingården

Hvordan kan vingårdens indtægter øges via nye produkter?

Se mere om innovationscampen hos TV-Kalundborg

Tour de Future

31/03-2014

Kalundborg Gymnasium og HF deltager igen i år i Mellemfolkeligt Samvirkes cykelkaravane "Tour de Future".

Cykelkaravanen kører i Kalundborg den 12. maj, og temaet i år er "Stop skattely". Læs mere om kampagnen og dagens program på tourdefuture.dk og tilmeld dig her, hvis du vil være med.

Du kan også se mere om kampagnen i denne video:

Rejs ud i verden som frivillig

03/03-2014

Informationsmøde om Dansk ICYE: Rejs ud i verden som frivillig!

 

Hvor: Køgevej 4-6 (INSP-lokaler), 4000 Roskilde

Hvornår: Tirsdag den 11. marts kl. 19.

 

Dansk ICYE er en non-profit organisation, der arrangerer udveksling og frivilligt arbejde i hele verden. 

Vi sender unge ud fra 4 uger til 12 måneder, hvor de kan arbejde med alt fra børnepasning og omsorg til havearbejde med udviklingshæmmede. Et sabbatår med mening.
Oplev verden, forbedr dit fremmedsprog, kom ind under huden på en anden kultur og få en helt ny bonusfamilie.

Vi tilbyder tre forskellige rejseprogrammer. På alle programmer bor du lokalt og arbejder på et projekt efter eget valg.

Kontakt Dansk ICYE, eller kom til informationsmøde, og hør nærmere om din næste rejse. Besøg os også på Facebook, læs mere og tilmeld dig informationsmødet.

 

Med venlig hilsen 

Dansk ICYE
Klosterport 4 A, 3.
8000 Aarhus C, Denmark
Telephone: +45 86 18 07 15
Email: icye@icye.dk
www.icye.dk

Stor fest: James Bond

21/02-2014

Alle elever, nye og gamle, forældre og personale-agenter inviteres hermed til årets største og mest farlige mission – STOR FEST!!

Missionen starter på Casino Royale (A.K.A. Kalundborg Gymnasium) kl 17:30 den 007. marts med luksuriøs middag med masser af bond-babes og skurke at holde øje med. Er alkohol ven eller fjende? That is the question. Martinis, shaken not stirred (A.K.A. vin, fadøl, osv.) kan købes i vores glamourøse barer og må IKKE medbringes hjemmefra. Maden og oppyntning af klassernes hovedkvarter skal I selv sørge for.

Koden til den hemmelige indgang koster 75 dkk og skal betales kontant til Fællesudvalget,

og gamle agenter bedes betale til kontonummeret i Nordea 2190 0806113301.

Selvdestruktionen af gerningsstedet vil finde sted kl 0100, så sørg for at være ude i tide.
Vores navn er Fællesudvalget, og vi glæder os til at byde jer velkommen til Bond Fest.

Læs mere om aftenens program i invitationen

Nødvendig viden om hash

06/02-2014

Nødvendig viden om hash

Dialogforedrag for gymnasieelever

Kalundborg Gymnasium og HF – mandag den 17.2.  i 3. og 4. modul

Dialogforedraget giver et grundigt indblik i, hvordan hashrygning påvirker unges trivsel, og hvad det betyder for evnen til at sætte sig mål i livet og nå dem.

Foredraget involverer eleverne ved at inddrage deres erfaring og viden. Der bliver ryddet ud i eksisterende myter om hash og eleverne får et reelt billede af virkning og udbredelse.

Udbytte af dialogforedraget

  • Nødvendig viden om hash og kognition
  • Hashrygningens betydning for evne til hverdagshåndtering
  • Hvornår er det misbrug – og hvordan afklares det?
  • Cannabismønstret – hvad kendetegner en hashryger
  • Hvor får man mere viden og hjælp?

Christopher Schmitz har gennem flere år arbejde med coaching værktøjer til dialogen med en ung hashryger.

Trivsel og hashmisbrug - temaaften for forældre

06/02-2014

Trivsel og hashmisbrug

Temaaften for forældre i Kalundborg kommune

På Kalundborg Gymnasium og HF - onsdag den 19.2. kl. 19.00 – 20.30

Temaaftenen giver et grundigt indblik i, hvordan hashrygning påvirker de unges trivsel, og hvad det betyder for deres evne til at sætte sig mål i livet og nå dem.

Med udgangspunkt i konkrete erfaringer i forhold til, hvad der virker, får forældre denne aften, konkrete værktøjer til, hvordan de kan være med til at få indflydelse på de unges valg om hashrygning, uanset om de unge står foran valget, har prøvet eller har et aktuelt brug.

Christopher Schmitz har gennem flere år arbejde med forældrecoaching og er forfatter til bogen ”Forælder Til Hashryger”, der præsenterer afprøvede værktøjer til dialogen med en ung hashryger.

Kom og få afklaret, hvordan du som forældre bruger dine kræfter bedst muligt, når det gælder risiko for et ødelæggende hashmisbrug.

Planlagt politiaktion gennemført

04/02-2014

 

Lokalpolitiet i Kalundborg har i dag gennemført en større aktion på Kalundborg Gymnasium og HF. Aktionen er planlagt og iværksat i samarbejde med gymnasiets ledelse, kommunens SSP-medarbejdere og Kalundborgs misbrugscenter, der alle deltager i aktionen.

Aktionen havde først og fremmest til formål at sende et stærkt signal til de unge, der eventuelt misbruger euforiserende stoffer. Et signal om, at det er uacceptabelt at misbruge euforiserende stoffer, da det kan medføre varige psykiske og fysiske skader, forringe deres indlæringsevne, og således være ødelæggende for dem og deres fremtid. Det er ligeledes et signal om, at Kalundborg gymnasiums ledelse, Kalundborg kommune og politiet står sammen om at bringe et eventuelt misbrug til ophør.

Aktionen er et led i skolens strategi om at få det bedste frem i unge samt at skabe et trygt, godt og stoffrit studiemiljø med faglige udfordringer og personlig udvikling. En del af denne indsats inkluderer hjælp til de elever, der eventuelt skulle have et forbrug samt støtte til forældrene, der ligeledes er en vigtig medspiller i den fortsatte indsats. Der er blandt andet arrangeret temaaften for alle forældre i Kalundborg kommune onsdag den 19.2. kl. 19.00 – 20.30 på Kalundborg Gymnasium, hvor Christopher Schmitz præsenterer afprøvede værktøjer til dialogen med unge omkring stofmisbrug. Desuden kommer Christopher Schmitz og afholder dialogforedrag for alle gymnasieeleverne mandag den 17.2..

Det skal understreges, at indtagelse af narkotika er et generelt problem hos et – heldigvis – mindretal af unge over hele landet, hvilket er uacceptabelt af sundhedsmæssige grunde, men samtidig helt uforeneligt med en indlæringsproces, der bl.a. foregår på gymnasiet. Det skal samtidig understreges, at hverken politi eller ledelse har oplysninger om, at Kalundborg Gymnasium og HF skulle have større problemer med de unges brug af euforiserende stoffer end andre gymnasier.

Aktionen forløb roligt uden, at der blev taget elever med på politistationen. Skolens ledelse står til rådighed i forhold til uddybninger eller spørgsmål efter kl. 16.00. 

2q på besøg i Folketinget

31/01-2014

Vi startede i christiansborgs slotskirke hvor Astrid viste os rundt og fortalte historierne om kirkebranden i 1992.  

Så gik turen ud i vinterkulden til Christiansborg hvor Rasmus Langhoff gav os en fin rundvisning. Vi slutter dagen på arbejsermusset. I 1950'erne lejligheder 😉.

KS faget på tur!

Rasmus Langhoff lagde også billedet på sin Facebook-profil

Skolekomedie CHOK

30/01-2014

Årets skolekomedie CHOK spiller 30/1-1/2

Forestillingen spiller 4 gange torsdag og 4 gange fredag:

kl 19.00, kl 19.40, kl 20.20 og kl 21.00.
Forestillingen varer 40 min.

Lørdag er der 3 forestillinger:
kl 16.00, kl 16.40 og kl 17.20.

Orienteringsmøde for kommende elever

11/01-2014

Luciaoptog og julekoncert

13/12-2013

Igen i år var der kor fra Nyrupskolen og Rynkevang skolen til Luciaoptog med efterfølgende koncert for 1.g og 1.hf eleverne, imens eleverne 3.g og 2.hf arbejder med de store skriftlige eksamensopgaver SRP og SSO og 2.g eleverne er i gang med deres store SRO opgave. I år var det med en dreng i spidsen. Gangene blev fyldt med smuk sang fra de mange korbørn.

”Luciaoptog er en hyggelig juletradition, som vores elever holder meget af,” udtaler vicerektor Birte Klæsøe Lund, som sammen med skolens fællesudvalg står for at arrangere skolens fællestimer. Birte forklarer endvidere, hvorledes forskelligartede fællestimer er med til at støtte elevernes tilegnelse af almendannelse, som et vigtigt element i uddannelsens formål. 

Julestue

10/12-2013

Så blev det jul på Kalundborg Gymnasium og HF

Samlingssalen fyldes med forventningsfulde mennesker. Alle er de kommet for en ting. De vil med stemningsfyldt, interessant og velspillet musik have julestemningen helt ind i kroppen. Lidt over syv dæmpes lyset, og der rettes fokus mod scenen. Årets julekoncert er begyndt.

Traditionen tro byder Kalundborg Gymnasium og HF´s rektor Peter Abildgaard Andersen velkommen. ”Nu er julen kommet til mig.  Jeg håber også, at julen kommer til jer med denne julekoncert. Det er en begivenhed, jeg glæder mig til, og jeg ved, at jeg ikke bliver skuffet.” Det var nogle af de indledende ord, der satte koncerten i gang.

Koncerten er arrangeret af skolens tre musiklærere: Tim Nielsen, Dolly Kjeldsen og Kirsten Bodekær, og de udøvende er skolens elever fra musikstudieretning, frivillige musikhold, 1.g elever, der har valgt musik, elevbands og ikke mindst det nystartede Bigband med både elever og lærere.

Der var mange fantastiske oplevelser. En af de anderledes og unikke var Christian Møller fra 1.r, der præsenterede sin digitale komposition under massiv publikumsopbakning. En morsom og ikke helt stueren rap-battle mellem Lukas og Jeppe skabte både jubel og masser af grin. Der var en intens stemning, da Kenneth Vester alene på scenen fremførte sin helt egen komposition Lost, og det bragende bifald fortalte det hele. Rækken af fantastiske musikalske oplevelser var endeløs. Julestue var igen i år en helt fantastisk oplevelse. Mon ikke julestemningen fandt ind i alles hjerter endnu en gang.

Tyske talenter

10/12-2013

Rektorerne på de 7 gymnasier i Vestsjælland ønsker at sætte mere fokus på fremmedsprogene i gymnasiet. De har derfor nedsat en styregruppe med 5 tysklærere, der har fået til opgave at lave et tilbud til elever med særlig interesse og talent for tysk.

Projektet bliver afprøvet første gang i skoleåret 2013-14 med 16 deltagere fra de 7 gymnasier. De mødes i alt tre gange med styregruppen og andre tysklærere, der er indbudt som foredragsholdere. 1. mødegang blev afviklet fredag d. 15. november, hvor vi havde fokus på præsentation og samtale, grammatik og byen Hamburg.

Ved 2. mødegang i februar skal deltagerne arbejde med at præsentere en by for tyske turister, og 3. mødegang i april bliver en studietur til Hamburg med afsæt i filmen ”Soul Kitchen”.

Målet er, at deltagerne træner tale- og lyttefærdighederne i højere grad end det er muligt i den daglige undervisning og at de får en oplevelse af det moderne tyske samfund og den tyske (storby)kultur.

Fra Kalundborg Gymnasium deltager Anna Schøtt-Edholm 3t og Laura Bjerg Rasmussen Funder 3w

Brand- og førstehjælpskursus

10/12-2013

TRYGFONDEN har i efteråret 2013 sponsoreret to-timers kursus i brandslukning for alle TAP'erne og for lærere med eksperimentelle fag (fysik, kemi, biologi, geografi og billedkunst).

TRYGFONDEN har desuden sponsoreret førstehjælpskurser : et seks-timers kursus for idrætslærerne og et tre-timers kursus for TAP'erne og lærere med eksperimentelle fag.

Europæisk oversættelseskonkurrence

29/11-2013

5 elever fra Kalundborg Gymnasium deltog den 28/11 i Europakommissionens oversættelseskonkurrence "Juvenes Translatores"

Gymnasieelever fra hele EU havde muligheden for at vise deres evner inden for oversættelse den 28/11 mellem kl. 10 og 12 hvor konkurrencen blev afholdt på 763 gymnasier i hele EU.

13 danske gymnasier, herunder Kalundborg Gymnasium, var blevet udvalgt til at deltage i konkurrencen og kunne stille med op til 5 elever hver.

Anne, Emma, Thorbjørn, Tobias og Tukuma fra Kalundborg Gymnasium havde alle valgt at oversætte fra engelsk til dansk. 

Den engelske tekst, som skulle oversættes kan læses her.

Der vil blive kåret en vinder fra hvert land, og vi håber naturligvis at en af vores elever vinder og kommer en tur til Bruxelles.

Bliv vært for en udvekslingsstudent

27/11-2013

Sitta går i 2.m og er udvekslingsstudent fra Thailand. Han søger en værtsfamilie frem til slutningen af juni 2014, hvor han rejser tilbage til Thailand. Sitta er en flink, dygtig og humoristisk ung mand.

Vil du vide mere om Sitta og værtsrollen, så se den vedhæftede fil.

Henvendelse kan ske til Sitta selv, Finn (FS - Sittas studievejleder) eller Tina Lerche (tlf. 29276449).

Julestue

25/11-2013

Sæt X i kalenderen den 4/12 kl. 19.00, hvor årets fantastiske julestue på Kalundborg Gymnasium og HF finder sted. Der er gratis adgang for alle.

Girls´ Day in science

21/11-2013

Girls' Day in Science

Er der mon nogle seje science piger, der kunne tænke sig at deltage i et spændende eftermiddagsarrangement i Sorø den 25.11. kl. 17.00-20.30? Kontakte TN eller MG senest den 23.11. 

Kontaktlærermøde

14/11-2013

Meld jer til kontaktlærermøde tirsdag den 19.11.

Udfyld spørgeskemaet på Lectio senest fredag den 15.11.

Har du brug for hjælp til lektierne?

14/11-2013

Udfyld spørgeskemaet på lectio.

Euroweek i Estland

13/11-2013

Fra 26/9-2/10 deltog 8 elever (Pernille, Simone og Silje 2.c, Thorbjørn 2.k, Laura og Line 2.m, Søren 2.t og Mille 2.z) og 2 lærere (Mattias Löb og Malene Lysemose) i den årlige Euroweek, hvor elever fra i alt 18 EU-lande mødtes og var sammen i en uge. I år blev Euroweek afholdt på Tallinna Mustamäe Gümnaasium i Tallinn, Estland. Eleverne blev indkvarteret privat hos elever fra værtsskolen og fik på tæt hold oplevet hvordan en estisk familie lever.

Euroweek startede med flag-parade gennem Mustamäe (en forstad til Tallin, hvor gymnasiet ligger) og officiel åbningsceremoni i det lokale kulturcenter.

Herefter fulgte et tæt pakket program, som bød på bl. a.

  • International buffet, hvor vi havde medbragt danske specialiteter og kunne prøve lækkerier fra de andre deltagende lande
  • Præsentationer af de forskellige deltagende lande/byer/skoler
  • Diskussioner i grupper på tværs af landene om musik
  • Fællessang på estisk på Tallinns store sangfestivalplads
  • Undervisning i estisk sprog
  • Rundvisning i Tallinns smukke middelaldercentrum
  • Besøg i Lahemaa Nationalpark
  • Opvisning med traditionel sang/musik fra de enkelte lande. Vores elever opførte Natasjas "Gi' mig Danmark tilbage"

Ugen blev sluttet af med en fest på skolen for gæster, værter og lærere.

Alt i alt var Euroweek 2013 en fantastisk oplevelse for alle, og vi kan varmt anbefale de nuværende elever i 1.g til at deltage til næste år, hvor Euroweek bliver afholdt på Lycée Athénée i Luxembourg.

Hjerneblod

12/11-2013

Læs det nye tidsskrift Hjerneblod, hvor studerende fra Institut for fysik, kemi og farmaci ved Syddansk Universitet skriver naturvidenskabelige fortællinger.

Uddannelseskaravanen 20/11

11/11-2013

Onsdag den 20/11 besøger Uddannelseskaravanen Kalundborg Gymnasium og HF i 2. modul. 
 
kl. 9.10-9.40 for 2g og 1hf. Eleverne møder i samlingssalen kl. 9.10 og går tilbage til undervisning kl. 9.40.
 
9.40-10.10 for 3g og 2hf. Eleverne og læreren mødes i klassen som sædvanligt kl. 9.10 og har og har undervisning i 30 minutter. Herefter går eleverne selv til samlingssalen.
 
 
 

Informationsmøder på professionsuddannelser i Region Sjælland

05/11-2013

University College Sjælland inviterer til informationsmøde om følgende professionsuddannelser den 18-21. november. 

  • Administrationsbachelor
  • Bioanalytiker
  • Ergoterapeut
  • Ernæring og sundhed
  • Fysioterapeut
  • Leisure Management
  • Lærer
  • Pædagog
  • Socialrådgiver
  • Sygeplejerske

Læs mere i denne invitation

Kalundborg Gymnasium og hf på Kalundborgmessen

28/10-2013

Kalundborg Gymnasium og hf var på Kalundborgmessen den 26-27/10 2013. 

Vi var både repræsenteret på vores egen stand og som en del af samarbejdet omkring "Ny nordisk skole". 

Læs mere om messen og se billeder hos Nordvestnyt

Idrætsdag

11/10-2013

 

Idrætsdag 2013 på Kalundborg Gymnasium og HF!

Årets idrætsdag på Kalundborg Gymnasium og HF blev igen i år en hård og sjov dyst imellem skolens 30 klasser. Bøger, lommeregnere og reagensglas var lagt på hylden til fordel for en dag med fokus på bevægelse og sociale kompetencer. Der blev dystet i dans, pallestafet, boldstafet, ”sko-hockey”, mountainbikestafet, tovtrækning, støvlekast, kaospartibold og diverse samarbejdsøvelser.

Tre klasser dystede i hver runde mod hinanden i i alt 10 runder à 20 minutter, så da dagen var omme kl. 14.00, var der godt med sved på panden og røde kinder at spore. Dagen begyndte med opvarmning foran gymnasiet, som elevrådet havde strikket sammen, hvorefter klasserne bevægede sig rundt til de 10 forskellige stationer i Munkesøområdet. De vindende klasser i hver runde fik tre point, nr. 2 to point og nul point til nr. 3, hvilket i sidste ende udmøntede sig i en sikker sejr til 3.u, der efter efterårsferien vil blive hyldet på en morgensamling.

Hilsen fra Jerusalem

09/10-2013

Lige en hilsen fra Jerusalem, hvor Katrine 3t og Thea 3l fordyber sig i de nærmest utallige vinkler, man kan lægge på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Hver dag byder på nye informationer, der måske nok gør forståelsen dybere, men løsningerne endnu længere væk!

Mange hilsner Trine Fogh Lauridsen

3gFY på IFA

06/10-2013

3gFY på IFA (Institut for Fysik og Astronomi ved Århus Universitet)

Hvad er fysik? Hvordan er det at studere fysik? Hvad laver en fysiker? Hvad er det for store opstillinger af fysik apparatur (delvis pakket ind i alufolie) der fylder kælderen under instituttet? Hvad består en 50 ører af?

Disse og en masse andre spørgsmål tumlede 3gFY med fredag den 4. oktober under besøg på Fysisk Institut i Århus.

Programmet bestod af Studieorientering, omvisning på instituttet, et foredrag om Niels Bohr og et 3 timers forsøg med røntgenstråling.

En meget engageret hovedfagsstuderende fortalte og forklarede om Århus Universitet, fysikstudiet, tilværelsen som studerende og mulighederne efter afsluttet kandidateksamen – og gav en rundvisning i instituttets kælder.

Professor i videnskabshistorie, Helge Krag, holdt et spændende foredrag om Niels Bohr, specielt om Bohrs atommodel og hans opstilling af grundstofferne i det periodiske system.Endelig var der forsøg med røntgenstråling under vejledning af en hovedfagsstuderende. Forsøget sidste del gik ud på at analysere genstande af metal for at finde ud af hvilet/hvilke grundstof/grundstoffer de bestod af. En 50 ører er f.eks. lavet af ren kobber.

Science Club og sprogklub

03/10-2013

Går du i 8. eller 9. klasse, og interesserer du dig for naturvidenskab eller sprog? Så er Science Club Kalgym eller Sprogklub Kalgym et godt tilbud til dig! Vi tilbyder fire eftermiddage i løbet af efteråret, hvor du kan stifte bekendtskab med naturvidenskab eller de fire fremmedsprog, som vi udbyder her på gymnasiet.

Skolemesterskabet i 7-mandsfodbold

25/09-2013

Efter en tæt finalekamp vandt 2bxc 3-2 over 1.pqr, og er dermed skolemester i fodbold 2013 - TILLYKKE!

DM i novelleskrivning

24/09-2013

Deltag i DM i novelleskrivning – for unge

Er du god til at skrive? Er du mellem 16 og 19 år eller går på en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse? Så har du chancen nu for at deltage i DM i novelleskrivning ogvinde et skrivekursus mm.

Udgivne novelleforfattere udvælger 20 deltagere fra hele landet på baggrund af de indsendte noveller. Hvis din novelle bliver udtaget, får du tilbudt en plads på skrivekurset den 16. og 17. november 2013 i Dansk Forfatterforenings lokaler, hvor du sammen med de andre udvalgte vil blive undervist af professionelle forfattere. Skrivekurset munder ud i præmiering af bedste novelle, og alle noveller produceret på kurset bliver samlet i en elektronisk antologi.

Krav for at deltage i konkurrencen

Du skal:

  • Selv have skrevet novellen (ml. 2000 og 8000 enheder og kun én novelle pr. deltager)
  • Være mellem 16 og 19 år, gå i 10. klasse og/eller være indskrevet på en ungdomsuddannelse og da højst være 21 år
  • Være klar til at komme til København den 16. og 17. november 2013

Der vil være mulighed for fællesarrangeret overnatning for deltagere fra provinsen.

OBS! Tidligere DM-vindere, dvs. deltagere på skrivekurset i 2012, må ikke deltage i konkurrencen.

Sådan gør du

Klik dig ind på https://www.efond.dk/dff/. Her følger du anvisningerne og kopierer din novelle ind i det elektroniske skema.

Se også: http://danskforfatterforening.dk/om-dff/dm-for-unge-i-novelleskrivning.aspx

Fristen for deltagelse er 1. oktober 2013.

Konkurrencen er arrangeret af Dansk Forfatterforening og støttet af Statens Kunstråd,ordbogen.com, efond.dk, Vitamin Well og Andersen Bakery.

Innovations-camp 23/9 kl. 9-18

19/09-2013

Kalundborg Gymnasium, Skolen på Herredsåsen og Eventurhuset holder innovationscamp den 23/9 kl. 9-18.

Besøg af Teatro Trono fra Bolivia

16/09-2013

Onsdag den 11. september fik vi besøg af Teatro Trono fra Bolivia. De 10 unge skuespillere opførte en flot forestilling for alle skolens elever i samlingssalen. Stykkets titel var "Hasta la última gota" - til den sidste dråbe - og handlede om, hvordan de begrænsede vandressourcer i Bolivia privatiseres og sælges dyrt til landets indbyggere.

Efterfølgende afholdt gruppen og dens lærere en dramaworkshop for skolens to 1.g dramahold, hvor de danske og de bolivianske elever sammen lavede forskellige dramaøvelser og arbejdede med et lille stykke baseret på en dialog om et brev. Efter workshoppen fortalte de bolivianske elever om deres land, og de danske elever fik mulighed til at stille spørgsmål om Bolivia, teaterarbejde, skolegang og meget mere.

Du kan læse mere om Teatro Trono og kulturarbejdet i Bolivia hos Global Kids.

Kan du skrive den bedste klimatale?

12/09-2013

 

Har du løsningen? Så har vi udfordringen! 

Hvordan skal klimaudfordringen løses i fremtiden? Hvem skal gå foran i den grønne omstillingsproces til en bæredygtig fremtid på 100 procent vedvarende energikilder? Hvad skal Danmarks rolle være i omstillingsprocessen? Hvem sidder med løsningerne for at få den grønne vækstbølge til at rulle over kloden? Og hvordan sætter vi handling bag ordene? 

Hvilken besked vil du sende til verdens ledere på 5 minutter? 

WWF Verdensnaturfonden starter i dag en konkurrence om at skrive den bedste klimatale. Vinderne får chancen for at levere budskabet direkte til statsminister Helle Thorning-Schmidt og en række af verdens politiske ledere samt virksomhedsledere på konferencen Global Green Growth Forum i København mandag den 21. oktober. Vindertalen bringes også som et debatindlæg i Politiken. 

En dommerkomité vil vurdere og tage stilling til talerne. I komitéen sidder bl.a. Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet og tidligere klima- og energiminister samt Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden. 

KRITERIER FOR AT DELTAGE 

  • Talen skal skrives på engelsk. 
  • Talen må max vare i 5 minutter. 
  • Talen skal skrives i en gruppe på minimum 3 studerende. 
  • I skal være sikre på, at I kan være til stede på Global Green Growth Forum den 21. oktober og holde talen. 
  • Talen skal omskrives til dansk, så den kan bringes i Politiken den 21. oktober. 

 

HVEM KAN DELTAGE? 

Alle studerende på de danske gymnasier, universiteter og handelshøjskoler mv. opfordres til at deltage. 

 

HVORNÅR? 

Konkurrencen starter tirsdag d. 10. september og slutter tirsdag d. 1. oktober kl. 23. 

 

Talen skal sendes til kommunikationschef Charlotte Brix Andersen: 

c.brix@wwf.dk 

  

Forskerspirer på Aarhus Universitet

12/09-2013

8 elever fra Kalundborg Gymnasium har i september deltaget Forskerspirers seminar på Aarhus Universitet.

Se billeder fra seminaret her:

Studiepraktik

12/09-2013

 

Vil du prøve, hvordan det er at studere på en videregående uddannelse? Så kan du ansøge om at komme i studiepraktik onsdag-fredag i uge 43. Læs mere på studiepraktik.nu

Introdans

10/09-2013

 

Fredag den 6/9 afsluttede de nye elever i 1.g og 1.hf deres tre ugers introforløb med den traditionelle introdans. Hver klasse havde på forhånd fået tildelt en farve, som de skulle være klædt i under dansen.

Klasserne var fordelt rundt omkring i parken og dansede efterhånden ind mod midten, hvor de tilsammen dannede et farvestrålende hjerte.

Se flere billeder hos Sjællanske Nyheder: Putter dansede i solen

Uddannelsesministeriet tweeter om SU

27/08-2013

Studerende kan nu få opdateringer om SU-regler og tiltag på det sociale medie Twitter. Uddannelsesministeriet lancerer @minSU_dk som en service, der skal gøre SU-systemet mere gennemskueligt.

Læs mere her: Pressemeddelelse fra Uddannelsesministeriet

Nye lokalenumre

14/08-2013

Alle lokalerne på Kalundborg Gymnasium har fået nye numre. Klik på kortet nedenfor for at forstørre eller se det nye kort over skolen her.

Med Globale Gymnasier til Folkemøde på Bornholm

17/06-2013

Den 13.-16. juni deltog Alberte, Mallak, Andreas og Valdemar fra 1.x samt lærerne Anders Jansen og Malene Lysemose i Folkemødet på Bornholm sammen med ca. 50 andre lærere og elever fra de Globale Gymnasier. 

Vi havde et telt på Kampeløkken Havn, hvorfra vi orienterede om Globale Gymnasier, og eleverne havde på forånd planlagt adskillige events i grupper på tværs af skolerne. Eleverne havde gjort et kæmpe arbejde for at forberede de enkelte events og skaffet kontakt til mange centrale mennesker, som skulle deltage i vores debatter og arrangementer.

Blandt de mange arrangementer på Globale Gymnaisers stand kan nævnes

  • En innovationstime om globalt medborgerskab i samarbejde med deltagere fra Dansk Industri, IDA, GL og Rektorforeningen.
  • En ballondialog om gymnasiet (her kunne man læse forskellige mere eller mindre provokerende forslag til forbedring af gymnasiet - og enhver havde ret til at sprænge de balloner, der indehold udsagn, som man var uenig i eller puste en ny ballon op og skrive sit eget forslag).
  • En spændende debat om gymnaisets rolle i en globaliseret verden med unge politikere fra bl. a.  DSU, VU, KU, SFU, RU, SUF, LAU, DFU og DGS.

Vi havde også mere underholdningsprægede events som f. eks. en flash mob på Cirkuspladsen, som illustrerede opgøret med "den sorte skole" og overgangen til en innovativ, globalt orienteret undervisning samt muligheden for at fange den globale forbryder Geo, som løb frit rundt på folkemødet. Fangede man Geo, kunne man bringe ham tilbage til Globale Gymnaisers telt og få en karamel og en snak om globalisering.

Også uden for arrangementerne var standen åben, og alle kunne komme forbi og diskutere globalisering og globalt medborgerskab og måske få noget at tænke over med en fordoms-cookie.

Eleverne bemandede på skift standen, og når eleverne ikke havde vagt, kunne de frit gå til nogle af de mange andre taler, debatter og events på folkemødet. Vores elever fik bl. a. muligheden for at diskutere undervisningspolitik med landets top-politikere - se f. eks. Valdemars spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen her: Hvis Valdemar kunne bestemme

Mange af eleverne deltog desuden i en spændende debat om engagement i gymnasiet på Rektorforeningens stand.

Naturligvis blev der også tid til at nyde Folkemødets mere underholdende indslag som f. eks. open air-koncerter med TV-2, Lukas Graham og Love Shop eller en cykeltur med Mellemfolkeligt Samvirkes Tour de Future.

Vi mødte også mange kendte mennesker, som alle bekræftede Globale Gymnasiers budskab om at "Verden er mit klasseværelse". 


Alberte, Mallak, Valdemar og Andreas fra 1.x repræsenterede Kalundborg Gymnasium


Teltet gøres klar til Folkemøde


Den globale forbryder Geo er netop blevet fanget af en SSP-konsulent


Minister for børn og undervisning, Christine Antorini bekræfter, at verden er vores klasseværelse ...


... og det gør Lars Løkke Rasmussen også.


Globale Gymnasier inviterer til innovationstime ...


... og deltagerne rummer repræsentanter fra DI, IDA, GL og Rektorforeningen.


Flash mob på Cirkuspladsen.


Globale Gymnaiser inviterer til politisk ungdomsdebat.


De unge politikere debatterer gymnasiets rolle i en glolbaliseret verden.


Globale Gymnasiers elever sidder klar til en snak om global undervisning.


Få dine fordomme om andre kulturer udfordret med en fordoms-cookie.


Debat om gymnasiet i Rektorforeningens telt.

Du kan se mange flere billeder fra Folkemødet på Globale Gymnasiers Facebook-side, som løbende blev opdateret under Folkemødet.

Sidste skoledag 2013

01/06-2013

Novozymes og 2b

01/06-2013

Tirsdag den 21. maj havde 2.b besøg af tre medarbejdere fra Novozymes. Der blev eksperimenteret med svinelever i bedste biotek-stil.

Tour de Future

14/05-2013

Mandag den 13. maj besøgte Mellemfolkeligt Samvirkes cykelkaravane Tour de Future Kalundborg. 10 elever fra Kalundborg Gymnasium er med i styregruppen og har arrangeret begivenheden i Kalundborg. 

Arrangementet startede på Klostertorvet, hvor Mellemfolkeligt Samvirkes konferencier Mr. Corn fortalte om kampagnen, Kalundborgs borgmester Martin Damm holdt tale og elever fra gymnasiet spillede. Aktivister fra Kenya og Uganda fortalte deres egne historier om, hvordan store jordområder og fødevarer fra deres lande bliver udnyttet til produktion af 1. generations biobrændstof.

Herefter kørte godt 50 deltagere en tur på 20 km rundt i Kalundborg og omegn, ledsaget af det mobile diskotek "Karmakanonen" for at gøre opmærskom på budskabet: Stop madbenzin!

Efter cykelturen var der "urban picnic" på klostertorvet for alle interesserede.

Læs mere om begivenheden hos Nordvestnyt


Cykelkaravanen sættes i gang af Borgmester Martin Damm


Glade cyklister i majskostumer gør opmærksom på kampagnen

 

Nyhedsbrev fra Globale Gymnasier: maj

01/05-2013

Læs maj måneds nyhedsbrev fra Globale Gymnasier. Her kan du bl. a. læse om Laura Toft Nielsens tur til Kenya, om Tour de Future, som Kalundborg Gymnasium deltager i den 13. maj og om Folkemødet på Bornholm, hvor 6 elever fra Kalundborg skal være med til at repræsentere Globale Gymnasier.

Ekskursion til Flensborg for alle 2g tyskelever

01/05-2013

Torsdag den 25/4 tog alle skolens 2g tyskhold (dvs. ca 100 elever og 4 lærere) på ekskursion til Flensborg. Vi skulle frem og tilbage samme dag, og vi havde et travlt program, så allerede kl. 6.30 mødtes elever og lærere i Kalundborg og kørte i to busser af sted mod Flensborg.

I Flensborg besøgte vi den danske avis Flensborg Avis, hvor vi hørte om hvordan det er at formidle nyheder på både dansk og tysk til det danske mindretal i Nordtyskland. Vi deltog også i undervisning på det tyske gymnasium Goethe-Schule, som Kalundborg Gymnasium tidligere har haft et tæt samarbejde med i forbindelse med Comenius-projektet om Østersøen.
Eleverne var også ude på egen hånd og interviewe tyskere på gaden i Flensborg, og endelig sluttede vi dagen af med et orienteringsløb rundt i Flensborg inden turen gik mod Kalundborg igen.

 

  

Forårskoncert

01/05-2013

FORÅRSKONCERT  ............ d. 2. maj, kl. 19.00

Kære alle

Husk, at vi har den store traditionsrige koncert på torsdag! Kom og hør elever fra skolens musikhold spille og synge. Tag forældre og kæresten med! Få en aften med masser af god musik – gratis!

Vi ses – vh alle musikelever samt Dolly, Kirsten og Tim

Projekt Ung & Rus

23/04-2013

Læs rapporten om Projekt Ung & Rus fra Kalundborg, Holbæk og Odsherred Kommune

FLUKS - Festival for Ung Kunst

10/04-2013

 

FLUKS er en Festival for Ung Kunst. Et intenst rum, hvor du kan eksperimentere med forskellige kunstarter, på dine præmisser. Samtidig er FLUKS det fedeste sted du kan bruge en uge af din sommerferie. Nye mennesker, nye ideer, ny kunst.

FLUKS 13 tilbyder unge i alderen 15-25 år en boblende sommergryde med musik, teater, billeder, dans og alt muligt rundt om og midt imellem!

Du kan læse mere om FLUKS 13 og tilmelde dig på www.fluks.nu. Tilmeldingen er åben fra i dag og frem til d.1.6.

Du kan også finde FLUKS på Facebook: www.facebook.com/fluks.nu

Internet og skr.eksamenstræning

05/04-2013

VIGTIGT ….

Der starter skriftlig eksamenstræning på mandag. Der vil være lukket for jeres adgang til internettet. I har dog mulighed for at bruge diverse online ordbøger. Da Google og andre søge søgesider ikke vil være tilgængelige, skal I huske at gå direkte ind på de online ordbøger. Læg eventuelt et link på jeres elektroniske skrivebord. 

Nyhedsbrev fra Globale Gymnasier

02/04-2013

Læs aprils nyhedsbrev fra Globale Gymnasier. 

Franske sprogambassadører på arbejde…

20/03-2013

 

Tirsdag d. 19. marts var gymnasiets franske sprogambassadører på besøg på Skolen på Herredsåsen for at undervise et af skolens 7. klasse-franskhold.

Amina (3.x), Cecilie, Kristina, Mai (alle 3.w), Julia (3.c), Martin og Jesper (begge 3.t) havde i samråd med de involverede fransklærere forberedt fire ”stationer” omhandlende en rejse til Paris. På stationerne skulle eleverne ”forberede en kuffert” til rejsen ved hjælp af et vendespil med relevante gloser, finde vej i Paris og dermed arbejde med ”find vej-gloser”, besøge forskellige seværdigheder ved at lytte til fransk samt skrive korte sætninger og endeligt skrive en sms til en ven/et familiemedlem om oplevelser på rejsen.

Der var fuld aktivitet, både hos folkeskoleeleverne og sprogambassadørerne, og der var ingen tvivl om, at alle parter fik læring og gode oplevelser med hjem.

Sprogambassadørprojektet sætter fokus på 2. fremmedsprog på flere planer. For folkeskoleeleverne er det en mulighed for at stifte bekendtskab med faget på anden vis samt møde gymnasiets elever og lærere. For gymnasieeleverne er det en del af skolens talentpleje. Det er ikke en nem sag for ”lærernovicer” både at skulle have styr på det faglige stof og samtidig formidle det, men de involverede elever gjorde en brav indsats!

Håbet og planen er at fortsætte med projektet i de samme folkeskoleklasser, blot med andre sprogambassadører.

Stor fest 2013

10/03-2013

Årets "store fest" blev afholdt fredag den 8. marts 2013. Årets tema var "Eventyrfest", og traditionen tro blev skolen i løbet af fredagen pyntet op og omdannet til et eventyrligt slot med alt fra Snehvide og Harry Potter til Shrek og 1001 nats eventyr.

Elever, forældre og lærere udklædt som prinsesser, feer, trolde, hekse, og alskens andre eventyrvæsener indtog skolen til en fest med fællesspisning i klasserne, den traditionsrige dans Les Lanciers og fest og godt humør hele aftenen.


Skolen pyntes op


Velkommen til Pandekagehuset ...


... Snedronningen ...


... det lyserøde Prinsesseland ...


... og 1001 nats eventyr.


Pocahontas og Pippi Langstrømpe lagde vejen forbi Kalundborg ...


... og livebands sørgede for at holde stemningen i top hele aftenen.

Det gode liv

08/03-2013

 

”Vi er det, vi gør, og vi er alle unikke. Det er da fantastisk.” Sådan indledte forstander fra Ubberup Højskole Lisbeth Trinskjær sit oplæg torsdag morgen, hvor der var fællestime på Kalundborg Gymnasium og HF. Der var skabt opmærksomhed omkring det kontroversielles emne fra starten af.

Fællestimens tema var det gode liv i relation til årets AT tema. Engang handlede det om at yngle og overleve, men nu stopper mennesker op og reflekter over, hvad livet handler om. Hvorfor går vi på arbejde, hvorfor skal vi skabe familie, og hvad er meningen med livet? 

 

"Det gode liv er sjældent et, der lykkes alene". Dette var Lisbeths slutbemærkningen for dagens fællestime på Kalundborg Gymnasium og HF.

Kalundborg Gymnasium og HF’s A-drengehold (Team Actimel) til DM i volleyball.

08/03-2013

 

Onsdag den 27 til torsdag den 28. Februar 2013 var Team Actimel fra Kalundborg Gymnasium til DM i volleyball efter en benhård kvalifikation. Holdet bestod af en blanding af de bedste volleyspillere fra vores Gymnasium fra 1g til 3g. Først skulle Stenhus, Køge, Odsherred, Herlufsholm og Himmelevs A-hold besejres i den indledende runde, hvor der kun var én plads at spille om, hvis drengene skulle videre til mellemrunden. Det gik strålende, og vi besejrede alle fire hold. Dernæst  gik turen til mellemrunden, hvor der var tre hold om to pladser til finalestævnet på Tarm Gymnasium. Vi besejrede Maribo i to sæt og vandt efterfølgende knebent puljen, idet de to andre hold (Næstved og Maribo) skulle bruge tre sæt for at vinde én kamp. Vi var derfor fyldt med selvtillid inden finalestævnet.

Den 27 februar drog vi af sted i fælles bus med storfavoritterne fra Falkonergården, der som sædvanlig fristes man til at sige, stillede med et landshold for både drenge og piger samt Gladsaxes piger, der ligeledes havde kvalificeret sig. Efter ca. 5 timers bustur endte vi i Tarm, hvor vi indlogerede os og fik aftensmad på Vestjydsk Gymnasium Tarm (VGT). Vi kom i pulje med VGT, Ålborghus og Tornbjergs drengehold. I den anden pulje spillede Falkonergården, Thisted, Rødkilde og Næstveds drenge.

                             
Opvarmning

Vi lagde skidt ud mod VGT og tabte knebent, spillede flot og lige op med Ålborghus men tabte alligevel og fik smæk af Tornbjergs en-mandshær, denne “tornhøje” spiller afsluttede med præcise smash og lob fra tre-meter linien eller fra fløjene på 95% af alle bolde. Vi forsøgte med tremandsblokade, men han var i en klasse for sig.  Team Actimel præsterede ellers både flotte server, gode modtagninger, fine hævninger, sikkert blokadespil, halvlang og lang smash, centersmash, pandekager, backspike og forskellige angrebsåbninger, men det var ikke nok. Team Actimel har nået et højt niveau. På  trods af de mange klø spillede drengene gode og ofte lige kampe mod de andre hold og de kan bestemt være deres indsats bekendt. I hele turneringen i år har der været lidt under 200 hold tilmeldt.


Timeout med justeringsdiskussion (Rasmus med front mod kameraet).

Derefter var der kun placeringskampen om 7. og 8.- pladsen tilbage mod Thisted. Det blev en tæt tresætskamp, men vi tabte også den kamp. Efter et godt stævne i Tarm må vi derfor sande, at vi stadig er det 8 bedste hold i DK J! Drengene spillede flot volley, men de andre hold var bare en tand bedre. Drengefinalen blev spillet mellem netop Tornbjerg og Falkonergården, hvor Falkonergården pakkede den smashende gigant fuldstændig ind i en tremandsblokade og vandt i to sæt. Hos pigerne vandt Falkonergården også over Køges piger i to sæt.


Sidste kamp mod Thisteds drenge

 


Team Actimel (undtagen Rasmus): Fredrik, Jakob, Emil, Mikkel, Simon, Emil H og Anders.

Vi stillede også med to super dommere Matilde (2l) og Anna fra 2q. Mathilde og Anna fik stor ros og med rette for deres sikre dommerindsats af stævnekoordinator René, som arrangerede stævnet sammen med en masse andre ildsjæle fra VGT. De knoklede uafbrudt i de to dage, hvor de med fløjte og sikker attitude styrede kampene.

 

Afslutningsvis vil jeg som drengenes coach nævne, at jeg håber andre vil føre arven videre fra dette fantastiske hold af volleyspillere. De fleste af drengene er 3g’ere, så der skal tilføres nyt blod til næste år! Det drengene har præsteret viser, hvad der skal til for at begå sig på et højt niveau i en disciplin, en hvilken som helst for så vidt, det kunne også lige så godt være matematik.  Benhårdt arbejde, en seriøs indstilling og træning får en langt.

Mere om stævnet kan læses her: http://www.vgt.dk/Default.aspxID=828&Action=1&NewsId=571&M=NewsV2&PID=1391

Team Actimel!

/Thomas Møller

 

 

 

AT 10 går ind i sin afsluttende fase

07/03-2013

 

Tirsdag den 12.3. i 3. og 4. lektion er der AT 10-vejledning igen. Denne dag vil der, udover den almindelige AT-vejledning, også være mulighed for at tale med naturvejleder og debattør Morten Lindhard.

Han vil være tilstede i kantinen i 3. og 4. lektion. Han vil være klar til at diskutere kildekritik og sætte spørgsmålstegn ved officielle forklaringer. Han har gennem en årrække haft særlig opmærksomhed på den 9/11, hvor han blandt andet forholder sig kritisk til de officielle undersøgelsesrapporter. Han stiller sig kritisk i forhold til grundigheden af opklaringsarbejdet, påpeger bekymrende selvmodsigelser og fundamentale mangler i den officielle forklaring.

Alle er velkomne til at debattere med Morten Lindhard på tirsdag.

Styr på stoffer

05/03-2013

 

Psykiatrifonden søsætter i marts måned oplysningskampagnen Styr På Stoffer, som er en landsdækkende kampagne om rusmidler.

Besøg kampagnens hjemmeside på www.styrpåstoffer.dk eller på Facebook på facebook.com/styrpåstoffer

Nyhedsbrev fra Globale Gymnasier

01/03-2013

Nyhedsbrev fra Globale Gymnasier marts 2013

Vil du være med i Tour de Futures styregruppe?

23/01-2013

Kalundborg Gymnasium og HF deltager igen i år i cykelkampagnen Tour de Future i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke og Globale Gymnasier.

Temaet for årets kampagne er "madbenzin", dvs. brændstof lavet af fødevarer. Dyrkningen af "madbenzin" har alvorlige konsekvenser i nogle af verdens fattigste lande, og dette vil Tour de Future i år sætte fokus på.

I år cykler vi i Kalundborg den 13. maj og slutter med en "urban picnic". Hvis du har lyst til at være med til at arrangere kampagnen i Kalundborg, kan du læse mere nedenfor eller på www.tourdefuture.dk.

Tour De Future 2013 – Stop Madbenzin!

Vi søger engagerede frivillige, som har lyst til at sidde med i en lokal styregruppe og være med til at bygge kampagnen op lokalt.

Kampagnen løber af stablen i april-maj 2013 i 15 udvalgte byer (se hvilke nederst i mailen), hvor vi spreder kampagnens budskab gennem en cykeltur rundt i de forskellige kampagnebyer og et urban picnic arrangement. Som koordinator i en styregruppe er du med til at planlægge og afvikle kampagnens aktiviteter, når den kommer forbi din by.

Se her hvad et urban picnic arrangement går ud på:  Urban picnic i København

Styregruppernes opgaver

Vi forventer, at hver styregruppe kommer til at bestå af 8-10 koordinatorer.  Grupperne bliver selvkørende, og arbejder i et tæt fællesskab med et fast kampagneteam hos Mellemfolkeligt Samvirke, som grupperne løbende idéudvikler, sparrer og koordinerer med. For at give styregruppen en god start med kampagnen afholder MS en gratis kick-off workshop for hver af styregrupperne, hvor gruppen lærer mere om kampagneemnet, bliver rystet godt sammen og får taget hul på udviklingen af eventet.  Derudover får gruppen tilknyttet en fast kontaktperson fra Mellemfolkeligt Samvirkes sekretariat i København. Som medlem af den lokale styregruppe skal du være med til at

1.       Planlægge, forberede og afvikle eventet i din by

2.       Mobilisere og engagere lokalsamfundet til at tage del i kampagnen 

 

Hvis du synes at det lyder spændende, så kontakt Marie Thyrsting Lorentzen fra Mellemfolkeligt Samvirke på telefon 51927339 eller e-mail mthyrsting@gmail.com

  

Franske udfordringer i København...

20/01-2013


3.g fransk-holdet var fredag d. 18. januar på ekskursion til kunstmuseet Ordrupgaard i Ordrup og biografen Grand Teatret i København.

På Ordrupgaard skulle holdet se særudstillingen om den kvindelige, franske impressionist Berthe Morisot samt stifte bekendtskab med impressionismen som kunstretning. Kommunikationen mellem omviseren og eleverne foregik udelukkende på fransk! Holdet har både i 2. og 3.g beskæftiget sig med fransk kunst, så det mest grundlæggende ordforråd var på plads, hvilket naturligvis lettede kommunikationen med den fransktalende omviser. Udover omviserens oplæg skulle eleverne selv præsentere og vurdere udvalgte impressionistiske malerier, og til slut var der på bedste franske vis en lille ”test”.

Efter Ordrupgaard gik turen til centrum af København, hvor den populære og anmelderroste film ”De urørlige” ventede i den franskorienterede biograf Grand Teatret. Filmen om en rig og handicappet mand, som hyrer en småkriminel og frembrusende mand som personlig plejer, er både alvorlig og morsom med sine mange forskellige tematikker. Filmen supplerer fint den daglige undervisning, hvor holdet har læst emner om bl.a. venskab, kærlighed, en svær barndom og kunst.

Alt i alt en rigtig god tur hvor franskfaget kom i anvendelse uden for gymnasiets trygge rammer. Udover elevernes tilfredshed med dagen, fornemmedes samtidig en vis stolthed over at have forstået - og talt fransk med omviseren i hele to timer…

Vil du være Agent for Humor mod Aids?

17/01-2013

 

Agent med flair for events. Er det dig?

Vil du lære at brænde igennem med et budskab og har du mod på at være lokal-agent på din uddannelsesinstitution, så er du den fødte Humor mod Aids Agent!

AIDS-Fondet har brug for en håndfuld skarpe agenter, som vil hjælpe os med at få rekrutteret en hel masse unge til Humor mod AIDS kampagnen 2013. Du bliver agent på din egen uddannelsesinstitution og agentjobbet består i at få engageret dine medstuderende i kampagnen.

I første omgang vil AIDS-Fondet invitere dig – og de øvrige agenter – på et weekendophold på Vallekilde Højskole den 26-27. januar 2013. Det er en forudsætning for at du kan få jobbet, at du kan deltage på denne weekend.

I løbet af februar/marts skal du booke tid på en morgensamling på din skole og fortælle om kampagnen. Men det er ikke kun morgensamlingen, som betyder noget – vi hjælper dig med at finde på ideer til at få engageret så mange som muligt af de unge på din skole i kampagnen. Selve Humor mod Aids kampagnen skydes i luften den 1. april og kører til og med den 8. april. Så din deadline for rekruttering er den 1. april 2013.

Du kan læse mere om Humor mod Aids kampagne her www.humormodaids.dk

Alle som er med i kampagnen får et frivilligbevis. Dem, som du rekrutterer, skal melde sig til kampagnen i hold på max 10 personer. Hvert hold står selv for hvordan de vil lave deres egen event til Humor mod Aids. Det hold, der på landsplan har skaffet flest penge til kampagnen får en fed præmie. Men alt det kommer du til at høre meget mere om på den weekend du skal være med på.

Agenter i Humor mod Aids får:

  • Træning i at stå foran en stor forsamling
  • Værktøjer til at brænde igennem med et budskab
  • Mulighed for at skabe et netværk af andre studerende over hele landet
  • Verdens fedeste weekend på en højskole med fest og farver, seriøsitet og fordybelse
  • Et frivilligbevis som kan lægges ved eksamensbeviset

Vi forventer at du er:

  • Klar på at bruge en weekend i januar
  • Har mod på at lære at stå foran en stor forsamling
  • Har drivkraft til selv at finde på nye måder at engagere dine medstuderende på (vi har masser af ideer vi kan byde ind med)
  • Har tid til at bruge nogle timer i foråret på Humor mod Aids

Lyder det som noget for dig at blive Humor mod aids agent?

Så send en mail til thatt@aidsfondet.dk med lidt information om dig selv og hvorfor du gerne vil være Humor mod Aids agent 2013. 

Du kan henvende dig til lotter@aidsfondet.dk eller thatt@aidsfondet.dk, hvis du er interesseret eller ønsker yderligere informationer.

    

Skolekomedie 2013: Sommer i Tyrol

17/01-2013

"Sommer i Tyrol" er årets skolekomedie 2013.

Der trænes i øjeblikket på de velkendte skønne melodier i kor og tyrolerorkestret. Leopold og Josepha skændes så det brager. Skuespillerne træner replikker; alt skal kunnes udenad.

Imens laver danserne støvletrampedans og flotte løft. Vi håber at nå det hele til premieren torsdag d. 31. januar.


Klik på plakaten for at forstørre. Design: BU

Zontas legat for kvindelige studerende mellem 16 og 19 år

15/01-2013

 

Young Women in Public Affairs Adwards 2013

Er du eller kender du en ung kvinde mellem 16 og 19 år under uddannelse, som:

  • har engageret sig i frivilligt arbejde,
  • er i besiddelse af lederegenskaber,
  • har både et nationalt og et internationalt perspektiv på sit humanitære engagement for kvinders status?

Zonta uddeler et legat, hvor du bliver anerkendt for din indsats og får muligheden for at skabe netværk over hele verden med andre kvinder, som også er dedikerede til en indsats for bedre vilkår for kvinder.

Ansøgningsblanketten skal du udfylde på engelsk.  ANSØGNINGSBLANKET kan downloades på www.zonta.org, hvor du kan finde alle og mere uddybende informationer om Zontas arbejde.

Ansøgning (med håndskrevet underskrift) sendes med post eller elektronisk til Zonta Vestsjælland på adressen:

Bente Brink Jørk
Trautnersvej 10
4180 Sorø

joerck.family.soroe@mail.tele.dk 

senest den 1. marts 2013

Læs mere om legatet i dette brev til skolen

Sidste år vandt Annemette Simone Møller fra Sorø Akademi. Læs mere om Annemettes legat hos Zonta Vestsjælland

"Nej til tankpasserpædagogik på Kalundborg Gymnasium og HF"

14/01-2013

Læs artiklen "Nej til tankpasserpædagogik på Kalundborg Gymnasium og HF" i Ervhervsliv fra den 8/1 2013, side 12-13

 

Lokaleændringer pga byggeriet

11/01-2013

I forbindelse med byggeriet vil hele historiegangen, dvs. lokale 10-19 blive lukket af for personale og elever. Fra mandag den 14/1 vil bogdepotet blive serviceret fra IT-lokalet.

Bibliotekaren vil være at finde på kommunebiblioteket på de vante tider.

Fra uge 3 vil nogle af vores undervisningstimer foregå i lokalerne på VUC, hvilket vil fremgå af Lectio. SP kan kontaktes ved tvivl eller spørgsmål.

I den kommende overgangsperiode flytter mediefag til lokale 22.

1.b og 1.c på ekskursion

06/01-2013

Tirsdag d. 18. december var 1.b og 1.c på samfunds- og danskfaglig ekskursion til København, hvor Folketinget og Statens Museum for Kunst blev besøgt.

I Folketinget blev besøget indledt med 30 minutter på tilhørerpladserne i Folketingssalen, hvorefter Rasmus Horn Langhoff (MF) viste eleverne rundt. Langhoff lagde især vægt på at fortælle om Christiansborgs og Grundlovens historie samt om hverdagen som folketingspolitiker. Efter rundvisningen fortalte Langhoff om sit eget virke som politiker og om udvalgte politiske problemstillinger, herunder ligestilling og prostitution. Langhoff svarede ligeledes på elevernes mangeartede spørgsmål om livet som landspolitiker.

Afslutningsvis gik vejen forbi Statens Museum for Kunst, hvor fokus for begge klasser var på grundlæggende billedanalyse med udgangspunkt i meget forskellige kunstværker. Malerier fra barokken, guldalderen og surrealismen blev nærstuderet, hvilket også gjaldt et provokerende kunstværk, som med tiden ”opløser” sig selv pga. materialevalg. En installation, der forestillede en sygestue, gav afslutningsvis anledning til debat: Hvad gør kunst til kunst? 

Nyhedsbrev fra Globale Gymnasier

04/01-2013

Læs om Birte Klæsøe Lund og Mads Christensens besøg i Kenya og meget mere i januars nyhedsbrev fra Globale Gymnasier

 

Ny nordisk skole

04/01-2013

Kalundborg Gymnasium og HF er blevet godkendt til at være Ny nordisk skole.

På www.nynordiskskole.dk kan man læse mere om hvad det vil sige og om hvilke skoler der nu er med i Ny nordisk skole.

Læs mere her på vores egen hjemmeside om projektet

Luciaoptog og julekoncert

13/12-2012

Torsdag dem 13. december fik vi besøg af elever fra Nyrupskolen, som opførte et smukt Luciaoptog gennem skolen og sluttede af med en dejlig julekoncert med nye og gamle julesange i samlingssalen.

Bolddag

13/12-2012

Tak for en super god bolddag

I dag torsdag den 6.12. har der været bolddag for alle elever på Kalundborg Gymnasium og HF. Eleverne har kunne vælge forskellige aktiviteter. Hallen og samlingssalen var fyldt med glade elever med sved på panden.

Julestue

06/12-2012

 

Så er julen kommet til Kalundborg Gymnasium

Efter en fuld scene musikalsk indledte den årligt tilbagevendende julestue på Kalundborg Gymnasium og HF onsdag aften kl. 19.00 med ”Mit hjerte altid vanker” af Carl Nielsen, bød rektor Peter Abildgaard velkommen til de mange fremmødte: ”For mig starter julen lige netop nu. Den årlige julestue sætter gang i julestemningen hos os alle.”

Alle der havde lyst til at optræde med et musisk indslag var velkomne til dette. Selvfølgelig havde alle tre årgange fra den musiske studieretning forskellige musikalske indslag, men også hf elever med musik samt forskellige af skolens bands optrådte.

I timerne op til julestue hyggede en del af eleverne sig med juleklip, der var arrangeret af en af de mange velfungerende elevudvalg på skolen. 

Julen afsluttes med fælles julehygge og en tur i Vor Frue Kirke fredag den 21.12. efter at alle eleverne fra henholdsvis 3.g og 2.hf har afleveret deres store opgaver torsdag eftermiddag.

  

Informationsmøde om ungdomsuddannelserne

06/12-2012

 

Informationsmøde om ungdomsuddannelser

Der var stor tilslutning med godt 300 mennesker til gårsdagens UU-arrangement, hvor gymnasiet var vært. De fremmødte unge mennesker og deres forældre hørte om STX, HF, HHX samt HTX.

Julestue 5. december 2012

26/11-2012

Kalundborg Gymnasium og HF holder d. 5. december kl. 19.00 den traditionsrige julestue, hvor skolens musikelever synger og spiller julen ind med et bredt repertoire.

Julemusik er naturligvis repræsenteret i passende omfang. Kom og vær med til at synge et par fællessange og til at høre skolens musikelever. Der er fri entre, og der kan endvidere købes forplejning i pausen.

Besøg på Novozymes

01/11-2012

 

Tirsdag 30.10. var 1b og SR på Novozymes. Dagen blev indledt med, at direktør Søren Carlsen kort præsenterede dagens program og virksomheden. Herefter skulle eleverne to og to i en ”goddag-øvelse” præsentere deres motivation for at vælge bioteknologi. Eleverne argumenter var rimelig forskellige. Herefter skulle klassen i grupper idéudvikle i relation til, hvad man kan bruge bioteknologi til. Stor ros til vores kreative og innovativt tænkende elever.

Klassen blev herefter delt i to grupper: den ene gruppe fik en spændende og grundig rundvisning i gæringen og oprensningen, og den anden gruppe arbejde i laboratoriet med afsæt i den naturvidenskabelige metode. Efter en pragtfuld frokost byttede grupperne arbejdsområde. Besøget blev afsluttet med opfølgning, sodavand og kage. Vi siger alle tak for en spændende og interessant dag. 

Nyhedsbrev fra Globale Gymnaiser

01/11-2012

Nyhedsbrev fra Globale Gymnasier, 1. november 2012

Frivillig i Ghana

01/11-2012

Har du lyst til at se verden og gøre en forskel? Så er et ophold som frivillig i Ghana efter studenter- eller hf-eksamen måske noget for dig. Læs mere her eller på Facebook.

Find et fritidsjob

29/10-2012

Find et fritidsjob

Atletik

23/10-2012

Billeder fra 2abl's afslutning på atltikforløbet:

Vindere af idrætsdagen

17/10-2012

Kære elever. 
Tak for en herlig idrætsdag. Fin stemning, højt humør, og tætte konkurrencer -  god kampgejst, dygtige tabere, stærke vindere:

Vindere af pulje A: 1t
Vindere af pulje B: 3x

Begge klasser med maksimum point.  Flot og stort tillykke. Vi glæder os til middagen med jer.

Mvh  og fortsat god efterårsferie - Lars M

Rektor 60 år

05/10-2012

Den 4. oktober fyldte rektor Peter Abildgaard Andersen 60 år, og blev fejret af eleverne med et stort surprise-show i Kalundborghallen.

Se billedserien fra fødselsdagsshowet hos Nordvestnyt.

Fredag var der reception på skolen, hvor musikeleverne underholdt, og vicerektor og uddannelseslederne holdt en totalt tjekket tillykketale til topchefen.

Skolens pige-fodboldhold vandt regionsstævnet i Roskilde

03/10-2012

Skolens pige-fodboldhold vandt torsdag den 27/9 meget overbevisende regionsstævnet i Roskilde med en samlet målscore på 14-0! Dermed er der tanket rigtig god selvtillid til DM-finalestævnet, som de skal spille i Middelfart den 25 oktober. Vil man høre om den ekstraordinære afgørelse på finalen i Roskilde, kan man bare spørge Kechia! Tillykke til pigerne!

Lars

Skolefodboldturnering

02/10-2012

Den 2. oktober blev den årlige skolefodboldturnering afholdt, og dagen bød på godt humør, flotte mål og et par enkelte skæverter. 10 hold stillede op, og det hele endte med en finale mellem 1.bc og lærerne. Kampen endte 0-0, men i straffesparkskonkurrencen trak lærerne det længste strå og vandt med 4-3. Det er kun anden gang de seneste 30 år, at lærerne vinder turneringen… Tak til alle for en hyggelig dag på grønsværen!

Lærernes vinderhold (hvor Mattias Löb var smuttet, inden fotografen kom forbi).

1.bc’s finalister.

Naturvidenskabsfestival

21/09-2012

Uge 39 er ugen for den nationale årlige tilbagevendende begivenhed: Naturvidenskabsfestival.

For Kalundborg Gymnasium og HF betyder det et spændende naturvidenskabeligt foredrag hver dag, der blandt andet handler om nanoteknologi, klima og giftige kemikalier i miljøet.

Fredag er de kommunale 8. klasser inviteret til et naturvidenskabeligt arrangement, hvor skolens 1hf-klasser står for forskellige naturvidenskabelige boder med forsøg og eksperimenter.

Teater- og dramaworkshop

21/09-2012

Musikskolen har et enestående tilbud:

Tilmeld dig teater- og dramaworkshop, som starter mandag den 10. september kl. 16 -18. Send en sms til instruktør Simon Vagn Jensen 4041 0396, hvis du vil vide mere. Duk op på Musisk Skole mandag den 10. 9. kl. 16.00.

Studietid

03/09-2012

Der er studietid mandag og onsdag kl. 14.00-15.30.

Studietiden starter fælles i kantinen.

1.g og 1.hf elever i Kalundborg roklub

03/09-2012

- Læs artikel i Nordvestnyt fra onsdag den 29.8.2012

I forbindelse med introforløb for de nye elever fra 1.g og 1.hf klasserne, har alle klasser overnattet på skolen. Under dette arrangement var alle elever i Kalundborg roklub, hvor de blandt andet anvendte skolens nyindkøbte havkajakker. 

Bogdepot

31/08-2012

Faste åbningstider mandag til fredag kl. 11-13.  

Introduktionsmøde for elever og forældre

31/08-2012

Alle 1.g'ere, 1.hf'ere og forældre inviteres til introduktionsmøde tirsdag den 18. september kl. 19 - 21.

Elever og forældre mødes i klasselokaler, hvor klassens team vil være værter for gruppediskussion, uformel snak og rundvisning på skolen. Klassens studievejleder vil introducere studievejledningen i gymnasiet og HF, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål om skolens hverdag.

Herefter vil rektor Peter Abildgaard Andersen og den øvrige ledelse fortælle om skolen, hvilket vil foregå i Samlingssalen.

Afslutningsvis vil der i Kantinen være mulighed for en personlig snak med studievejledere og repræsentanter fra ledelsen. 

Initiativ for liv - bæredygtige studenterhuer

30/08-2012

Initiativ For Liv er en non profit forening, der sælger non profit velgørenhedsstudenterhuer. Alt overskud går til humanitære uddannelsesprojekter i verdens allerfattigste lande. Overskuddet fra 2013 huerne går til: Projekt 2013 Liberia - Hjælp krigens børn. 14 års blodig borgerkrig har betydet at børn og unge ikke er kommet i skole: Huepengene giver dem nu skolegang og et godt liv.

Læs mere hos Initiativ for liv.

Grønt Flag

22/08-2012

Kalundborg Gymnasium og HF har fået tildelt det grønne flag. Klik på logoet herunder for at læse mere om det grønne flag.

Mandag den 20. august blev flaget hejst i skolens flagstang af borgmester Martin Damm.

Første skoledag

22/08-2012

Den 20. august startede skoleåret igen, og skolen tog imod over 250 nye forventningsfulde elever fordelt på 8 stx-klasser og 2 hf-klasser.

Dimission

04/07-2012

64 hf-elever og 135 stx elever dimitterede fra Kalundborg Gymnasium og HF. Den sidste uge bød på - udover de sidste eksamener - dans om Platanen, vogntur, translokation og dimissionsfest.

Vi siger tillykke til alle studenterne!

Årets første student: Læs artiklen i NordvestNyt

3u´s vilde vogntur. Læs Anna Krohborg Haars reportage i NordvestNyt

Forskerspirer 2012

15/06-2012

12 ambitiøse 2g-elever har meldt sig som Forskerspirer! Sammen med talentkoordinator Malene Grandjean har de deltaget i det såkaldte "Københavnermøder" på Københavns Universitet i slutning af april, som havde til formål dels at skabe et socialt netværk mellem de i alt 350 tilmeldte forskerspirer fra hele landet, dels præsentere de forskellige fakulteter på universitetet. Eleverne så hvordan man arbejder på det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige fakultet, humaniora og biologi/sundhed og fik oplæg om, hvordan man arbejder som forsker. På Københavnermødet var der også mulighed for at arbejde videre med det projekt, som deltagerne allerede nu har lavet en kort beskrivelse af.

Inden sommerferien skal hver Forskerspire have kontakt med en universitetsforsker, som vil vejlede i den videre udarbejdelse af projektet. 

Efter bl.a. en fælles elevcamp i Jylland slutter Forskerspirer-projektet i oktober, hvor eleverne afleverer en synopsis til bedømmelse af en dommerkomité, som udvælger tre projekter inden for hvert fakultet. Ved en stor ceremoni til december på Københavns Universitet udnævnes de endelige vindere, der overrækkes pris og gives officielle håndtryk. 

Vi glæder os til at følge vores mange deltagere i projektet og ønsker held og lykke med arbejdet. 

Læs mere om projekt Forskerspirer her. 

Master Class i Palæstinakonflikten

09/06-2012

 

I skoleåret 2012/13 deltager Kalundborg Gymnasium og HF i et landsdækkende masterclass-projekt om Palæstinakonflikten. Projektets formål er at give elever et førstehåndskendskab til konflikten gennem en uges ophold i området (primært i Jerusalem og på Vestbredden). Herudover skal eleverne fordybe sig i en problemstilling inden for konflikten og skrive SRP om denne.

Fra Kalundborg har ni elever ønsket at komme med i projektet, og valget er efter skriftlige ansøgninger faldet på Mathilde Louise Jauss Madsen (2.w) og Michelle Løvstrup Thejls (2.k). Mathilde og Michelle skal derfor til konfliktområdet i uge 41 sammen med lærer Lars Kruse og elever/lærere fra elleve andre gymnasier. Inden da skal deltagende elever og lærere mødes i Nyborg til et seminar om konflikten og selve turen. På seminaret deltager også lærere, som i skoleåret 2011/12 har været på lærerrejse til konfliktområdet. Fra Kalundborg deltog Peter Abildgaard Andersen, Lisbeth Randers og Finn Skouenborg.

Michelle og Mathilde ønskes god tur samt held og lykke med det spændende projekt!

Sidste skoledag

23/05-2012

Masser af karameller, farvel til lærerne, revy og nomineringer til årgangens nummer 1 - for slet ikke at tale om hygge i Parken på en bragende solskinsdag: Sidste skoledag for afgangseleverne var en fest!

Artikel om sidste skoledag i NordvestNyt

Tour de Future

09/05-2012

Tirsdag den 8. maj deltog Kalundborg Gymnasium og HF i den landsdækkende cykelkaravane Tour de Future, hvor turens 21. etape gik fra Kalundborg til Holbæk.

Vi startede dagen med at hejse Tour de Futures banner i skolens flagstang, og herefter cyklede ca 200 elever og lærere fra gymnasiet en paradetur gennem Kalundborgs centrum. Da vi nåede rådhuset på Holbækvej, cyklede ca 40 elever og lærere videre til Holbæk, mens resten vendte tilbage til skolen.

Efter knap 4 timer og 50 kilometer i sadlen blev vi modtaget på Markedspladsen i Holbæk med musik, taler, kaffe og hotdogs. Så var det tid til endnu en paradetur, denne gang gennem Holbæk sammen med lokale cyklister, som sluttede sig til karavanen i Holbæk.

Trods modvind og punkteringer havde vi en dejlig tur til Holbæk sammen med cykelguider og "Karmakanonen", som er det cyklende diskotek fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Karavanen cykler videre over Sjælland og ankommer den 16. maj til Christiansborg Slotsplads. Formålet med cykelkaravanen er at gøre politikere og befolkning opmærksomme på nogle af verdens problemer såsom fødevarekrise og klimaforandringer. Den 16. maj vil arrangørerne fra Mellemfolkeligt Samvirke på vegne af alle deltagerne i Tour de Future overrække regeringen deres forslag til hvad Danmark skal kæmpe for på topmødet i Rio i juni.

Læs mere om den lokale etape og se billeder hos Nordvestnyt

Stand-up med Martin Høgsted og Michael Schøt

06/05-2012

Torsdag den 3/5 sørgede de to stand-upkomikere Martin Høgsted og Michael Schøt for at vi alle fik et godt grin at gå på Store Bededagsferie med, da de afsluttede skoledagen med en fællestime i samlingssalen.

På trods af at Kalundborg ifølge Michael Schøt er "det mest nederen fucking sted i hele landet", var det et par meget veloplagte komikere, der havde fundet vej til "Sjællands røv".

Martin Høgsted startede showet med at komme kørende ind i Samlingssalen på Segway, og præsenterede herefter sig selv som "kropsåbningskomiker". Og efter en halv times stand-up med morsomme og pinlige historier om bl. a. sex, onani og kronisk blødende tarmbetændelse, var der vist ingen, der var i tvivl om hvorfor han har tildelt sig selv den titel.

Herefter tog Michael Schøt over og underholdt om temaer som teenagealderen, det at blive voksen og danskernes omdømme som verdens lykkeligste folk. Kongehuset, DSB og Folkekirken kom også under kærlig behandling.

Skulle man have lyst til at høre Michael Schøts vurdering af Kalundborg, kan det ses her, ca. 3 minutter og 30 sekunder inde i klippet.

Elevdemokratidag

01/05-2012

Giv din mening til kende, få indflydelse, gør en forskel og tag del i fællesskabet! Det var nogle af slagordene som indledte demokratidagen onsdag den 18. april. Elevrådet havde lagt et stort arbejde i at planlægge en spændende eftermiddag, som startede i samlingssalen med at Peter og Lisbeth fremlagde 3 arbejdsgruppers forslag til forbedringer af skolen i fremtiden. Sebastian fra 3m ledte debatten, som bl.a. handlede om oprydning og studietid. Herefter var der 6 work shops, med emner lige fra morgensamling, skoleblad og medindflydelse til nye venner. Eftermiddagen sluttede i kantinen med masser og kage og levende musik!

Husk at møde op til elevrådets generalforsamling onsdag den 2. maj!

Fællestime med Udviklingsminister Christian Friis Bach

30/04-2012

Onsdag den 25/4 besøgte Udviklingsminister Christian Friis Bach Kalundborg Gymnasium og HF i forbindelse med "Back To School"-projektet, hvor ministrene besøger deres tidligere skoler. Christian Friis Bach blev student på Kalundborg Gymnasium og HF i 1985.

I fællestimen fortalte han om sit spændende arbejde som udviklingsminister og kom ind på mange af de globale problemstillinger han arbejder med, bl. a. menneskerettigheder, klimaforandringer, fødevarekrise og handelspolitik.

Foto: MC

Udviklingsministeriet har efterfølgende skrevet og sagt tak for sidst; han var rigtigt glad for at besøge skolen. Hvis man har lyst til at følge lidt med i udviklingspolitikken, og hvad en minister går og laver, så kan man møde Christian Bach Friis på Twitter og Facebook, hvor der i øvrigt er en livlig debat om det var "Kings" eller "Slotskælderen", der var STEDET!

Frivillighedsdag

11/04-2012

Projekt Frivillig havde onsdag den 11. april arrangeret Frivillighedsdag, hvor elever kunne møde lokale foreninger og organisationer i kantinen - og måske finde et frivilligt job!

Fællestime med Peter Bastian

16/03-2012

Vi lider af en sygdom til døden: Vi er sindssygt optagede af, hvordan vi selv har det - hele tiden! Og når vi er optagede af os selv, påvirkes vores handlinger af vores humør her og nu - og det er utroværdigt! Vi skal lade være med at påtage os en offerbevidsthed, men tage ansvaret på os og være nærværende - uden Iphones og Facebook! Vi skal i stedet bruge tiden på at lære at mestre noget, hvadenten det er golf, fysik eller musik, så vi kan indgå som autentiske mennesker i fællesskaber, der skaber værdi for andre end os selv!

Vi fik mange kloge ord med på vejen, da Peter Bastian holdt foredrag for en fyldt samlingssal, og viste hvordan han selv mestrer et særegent instrument, nemlig et helt almindelig sugerør. 

Afslutning på Baltic Sea

27/02-2012

Som afslutning på Comenius-projektet Baltic Sea havde vi arrangeret ekskursion til København med besøg i Folketinget, hvor vi blev hentet af Lone Loklindts sekretær og ført op til hovedtrappen. Her mødte vi Lone Loklindt  (miljøordfører for De radikale), som viste os rundt på Christiansborg og fortalte om det daglige politiske arbejde hun var med i, bl.a. hvordan der ved regeringsskiftet skete en del omrokeringer. Vi så bl.a. billeder af de tidligere statsministre, hvor nogle af billederne ville være en romersk kejser værdig og læste de satiriske inskriptioner, der fandtes på væggene.

Dernæst havde vi et 45 minutters møde med Lone Loklindt, hvor vores elever berettede om deres toårige arbejdsforløb, og hvad de var kommet frem til i deres Agenda om at forbedre Østersøens miljøtilstand. Dernæst stillede de spørgsmål til Lone Loklindt, og de havde en fin debat omkring de nødvendige forbedringer, der skal til for at forbedre miljøtilstanden generelt for Østersøen. Vi diskuterede også, hvorfor beslutningsprocesserne var så langsommelige og kom med forslag til, hvordan beslutningsprocedurerne kunne speedes op. Lone Loklindt var meget lydhør og det var et superfint møde. Til sidst fik Lone Loklindt overrakt elevernes fine engelske agendaprodukt.

Vi afsluttede dagen og to års intenst arbejde ved at spiste en god frokost på restaurant Rio Bravo, som politisk har været anvendt i forbindelse med Rio Bravo-forliget af Poul Schlüter. Der var en meget positiv stemning.

Mattias og jeg var meget glade for dagen hvor eleverne havde fået mulighed for at få indflydelse på den demokratiske beslutningsproces. Det var en fin dag med demokrati og anvendelsesorienteret undervisning i højsædet. Thomas Bach Møller

Fællestime: Janus med band

24/02-2012

Fredag før vinterferien var der fællestime for alle elever, hvor vores eget gymnasieband Janus med band underholdt i den sidste time.

Uddannelsesmesse i Kalundborghallerne

21/02-2012

Kalundborg Gymnasium og HF deltog i Jobcenterets store Uddannelsesmesse den 21. februar, hvor unge fra Kalundborgområdet kunne høre om mulighederne på de forskellige uddannelsesinstitutioner. 

Nyhedsbrev

30/01-2012

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, hvis du gerne vil følge med i hvad der foregår på skolen!

TIlmeld dig her!

Volley-stævne

18/01-2012

Skolens frivillige volley-hold har deltaget i det indledende skolestævne sammen med TM - og drengenes A-hold gik videre til Sjællandsmesterskabet. Vi ønsker tillykke og glæder os til at følge næste runde!

Tillykke til udvekslingsstudenter!

05/01-2012

Jess fra Sydafrika og Eva fra Australien fik internationale studenterhuer på, efter de havde været til eksamen i mundtlig og skriftlig dansk. 

Vi siger tillykke til pigerne og god rejse hjem, når de forlader Danmark i løbet af de næste to uger. Vi har været glade for at have jer på skolen!

Juleafslutning i Vor Frue Kirke

03/01-2012

Efter hygge og morgenmad i klasserne holdt vi juleafslutning i Vor Frue Kirke. Traditionen tro var der fællessang og rektor læste juleevangeliet højt. 2m sang et par julesange, og Louise fra 2a holdt en smuk juletale. Efter kirken kunne vi ønske hinanden en rigtigt god juleferie!

Læs Louises juletale her. 

Se artiklen i Nordvestnyt og billeder fra juleafslutningen i kirken. 

Lucia

19/12-2011

Julemanden Peter havde en dejlig overraskelse til hele skolen: Et Luciaoptog gik gennem hele skolen og sang julestemningen frem i alle kroge. Luciaoptoget sluttede i en stuvende fuld samlingssal og her gik det løs med et kæmpekor fra Nyrupskolen, som sang både nye og gamle julesange. 

Vores egen superstar, Mathias fra 3a, fyrede den af med sang og dans i bedste Justin Bieber-stil - både med og uden lillesøster, mens Mads fra 2t gav den gas på trommer. Så mens det regnede og blæste uden for , var taget ved at løfte sig af samlingssalen og massive klapsalver fulgte de mange børn på vej. 

Artikel om Comenius-projektet Baltic Sea

19/12-2011

Læs ZealandDenmarks artikel om Comenius-projektet Baltic Sea: http://zealanddenmark.eu/9983/

Julestemning

19/12-2011

Julestemning har bredt sig til alle kroge af Kalundborg Gymnasium: 


IT-afdelingen juler...


Kantinen gør det...


Elevrådets "Awesome event udvalg" arrangerede juleklip og resultaterne pynter i kantinen. 


Kalundborgs smukkeste juletræ!

1b på besøg på Novozymes

02/12-2011

Torsdag den 1. december var 1b på heldagsbesøg på Novozymes sammen med deres lærer i Naturvidenskabeligt Grundforløb (nv), Peter Abildgaard Andersen. Først holdt direktør Søren Carlsen et kort oplæg om virksomheden, og herefter udviklede eleverne gode idéer til hvordan man kan løse nogle af verdens store problemer med bioteknologi. Forslagene blev forelagt for tre unge ingeniører, som gav eleverne respons. Klassen blev herefter delt i to grupper: Mens den ene gruppe fik en grundig rundvisning i gæringen og oprensningen, mens den anden gruppe afprøvede hypoteser i laboratoriet, efter kyndig instruktion af Nikolai og Christian. Eleverne skulle afprøve, hvad der sker når man tilsætter forskellige væsker til skummetmælk - et forsøg, der fint illustrerede de grundlæggende processer i virksomheden. Besøget sluttede med opfølgning, sodavand og kager - og stor ros fra Novozymes til en super dygtig klasse. 

Vi siger tak til Novozymes for en god dag!

Idéudvikling. 

Rundvisning. 

Laboratoriearbejde. 

Operation Dagsværk

27/11-2011

  • 250 elever fra gymnasiet deltog i Operation Dagsværk- dagen onsdag den 9/11.
  • Om eftermiddagen blev der holdt en café, hvor man kunne aflevere sine indtjente penge. ”Der var faktisk ikke så meget café over det, for der var ikke rigtig nogen der kom og spiste vores kage” fortæller Tilde fra OD-gruppen.
  • Indtil videre er der kommet ca. 50.000 danske kroner ind i kontanter.

Stor tak til alle som deltog! Vi glæder os til hurtigst muligt at få resten af pengene så børnene i Peru kan blive ligeså kloge og seje som os!

Læs mere om Operation Dagsværk på www.od.dk

Anna Haar 3.u

JULESTUE 1. december

24/11-2011

Kalundborg Gymnasium og HF holder d. 1. december kl. 19.00 til 21.30 (ca.) den traditionsrige julestue, hvor over 140 musikelever synger og spiller julen ind med et bredt repertoire spændende fra Mozarts "Ave Verum" til helt aktuelle hits.

Julemusik er naturligvis repræsenteret i passende omfang. Kom og vær med til at synge et par fællessange og til at høre skolens musikelever.

Der er fri entre, og der kan endvidere købes forplejning i pausen.

Lærere på kursus - og i teatret!

24/11-2011

Onsdag den 9. november var alle lærere på efteruddannelseskursus i et af deres fag. Hvert gymnasium i den vestlige del af Region Sjælland afholdt et kursus med et fagligt program, fx var der naturfag i Sorø og dansk på Stenhus i Holbæk. På Kalundborg Gymnasium og HF var vi vært for hele 4 fag, nemlig psykologi, religion, oldtidskundskab og filosofi. Knap 40 lærere deltog i foredrag af Lars-Henrik Schmidt og efterfølgende work shop, hvor der blev udarbejdet spændende undervisningsforløb.  6 udvalgte elever, som gav et dagsværk til projektet, gav de to mest interessante forløb et par ord med på vejen. 

Torsdag den 10. november var der tur til Det kongelige Teater for hele personalet. Vi blev først vist rundt i det spændende hus af teaterchef Erik Jacobsen, som er gammel elev fra skolen. Herefter blev vi budt på et glas vin i bestyrelseslokalet, spiste middag i restaurant Ofelia og så en forrygende og morsom teaterforestilling, hvor Søren Sætter Lassen spillede "Den Gerrige". 

Vi har med andre ord fået masser af faglig og social inspiration - og ikke mindst god underholdning!

Webmagasinet Youthsocial (1.p)

16/11-2011

1.p har i uge 46 arbejdet med at lave deres eget webmagasin "Youthsocial"

Læs webmagasinet her

Informationsaften om de gymnasiale uddannelser

08/11-2011

 

Onsdag d. 16. november 2011 kl. 19:00-21.00 på Kalundborg Handelsgymnasium og Teknisk Gymnasium, J. Hagemann-Petersens Allé 22, 4400 Kalundborg. 

UU-Nordvestsjælland inviterer forældre med børn i 8. - 10. klasse til orientering om de gymnasiale uddannelser: stx, hhx, htx og hf.

Kalundborg Gymnasium og HF glæder sig til at informere kommende elever og forældre om mulighederne på hf og stx!

Læs mere om de studieretninger og hf-uddannelser vi udbyder på Kalundborg Gymnasium og HF!

Bisserup

31/10-2011

Elevrådet drog afsted på årets Bisserup-lejr mandag efter efterårsferien. De næste 2 døgn blev der diskuteret visioner for det kommende år, evaluering af sidste år, trivselsundersøgelser, alkoholpolitik, fysiske rammer - og meget mere. Heldigvis blev der også tid til en masse lege, teambuildingsøvelser, hygge og god mad. 

Alle elevrådsmedlemmer lavede en profil af sig selv, som fortalte hvem de var og hvorfor de var med i elevrådet. 

Humøret var højt - fra start til slut!

Euroweek i Stockport, UK

13/10-2011

Fra 2. til 8. oktober deltog otte 2.g-elever og to lærere fra Kalundborg Gymnasium og HF i den årlige "Euroweek", hvor elever og lærere fra gymnasier i EU mødes en uge og lærer om hinandens kulturer samt hygger sig sammen og oplever værtslandet.

I år blev Euroweek afholdt på Aquinas College i Stockport lidt uden for Manchester. 
De danske elever ville også gerne opleve London, så vi tog en dag med sightseeing i London inden vi søndag aften tog toget til Stockport, hvor alle blev indkvarteret hos elever og lærere fra Aquinas College.

Mandag morgen mødtes alle delegationerne på Aquinas College til den officielle åbning af årets Euroweek. I år deltog ca. 200 elever og lærere fra 19 lande.

Herefter fulgte en uge med et spændende og tæt pakket program, der bl. a. bød på udflugter til Wales og Manchester, stor international buffet, hvor alle medbragte lækkerier fra deres land, workshops, hvor eleverne i mindre gruppe præsenterede deres land for elever fra andre lande og diskuterede forskelle og ligheder landene imellem, EU-quiz (som Slovakiet vandt), traditionelle danse og anden underholdning fra de enkelte landes delegationer, "Europamesterskab" i benchball (som Litauen vandt) samt hygge og fællesskab med værtsfamilierne og eleverne fra de andre lande.

Ugen blev afsluttet med en stor fest fredag aften for alle de deltagende elever og deres værter, og lørdag morgen gik turen så igen tilbage til Kalundborg.

Det har været en spændende og udbytterig uge, og alle er kommet hjem med større viden om de andre EU-landes kultur og traditioner, ikke mindst den britiske.

Eleverne fra Kalundborg præsenterede Danmark med denne lille film om de fire årstider i Danmark.

Næste år afholdes Euroweek i Rokycany Tjekkiet, og allerede nu kan I læse mere om Euroweek 2012 på www.euroweek.org. Elever, der går i 1.g kan ansøge om at være blandt de 8, der skal repræsentere Kalundborg Gymnasium og HF, og det vil vi orientere om efter jul.

Malene Lysemose

YTSS – Youth Talent Sustainability Summit 11

07/10-2011

7 sciencetalenter fra Kalundborg Gymnasium og HF var fra d. 4. til 6. oktober på en 3-dages talentcamp sammen med 30 andre gymnasieelever fra både STX og HTX. Gennem gruppearbejder, forskeroplæg, undervisning, besøg på universiteter og virksomheder samt virtuel sparring med partnere på et tilsvarende projekt i Bjerringbro blev der arbejdet med fem forskellige bæredygtige energiteknologier.  Arbejdet resulterede i en afsluttende paneldebat, hvor de unge talenter afprøvede deres synspunkter og argumenter mod et inviteret ekspertpanet, igen i virtuel kontakt med partnerprojektet i Bjerringbro.

Udbyttet har været meget højt, både fagligt og netværksskabende, og givet blod på tanden til meget mere.

Tillykke!

04/10-2011

Eva Marie og Louise fra 2k har vundet 2. præmie i Inner Wheels stilekonkurrence, som har til formål at sætte fokus på kvindehandel. De dygtige piger fra 2k vandt med en kreativ videoproduktion No home - og skolen ønsker hjerteligt tillykke med udmærkelsen! Læs mere om Inner Wheels kampagne. 

 


Store Naturfagsdag

03/10-2011

De to 1.hf-klasser holdt Store Naturfagsdag for en flok glade 8. klasses elever fra Skolen på Herredsåsen. Eleverne havde selv valgt hvilke emner, de ville undervise i, og hele fredag i uge 39 stod den på foredrag, quizzer, små eksperimenter - og meget mere. Gæsterne stemte om den bedste bod - og vandt årets fedeste t-shirt.

How to save the Baltic Sea. Besøg i Sverige

29/09-2011

Comenius uge 3 – Stockholm / Nynäshamn.

I uge 38 var deltagerne i Comenius projektet ”From Knowledge to Action: How to save the Baltic Sea” i Nynäshamn I Sverige for at gøre arbejdet færdigt.  

Hele projektet har handlet om, hvordan man indenfor specifikke områder kunne redde Østersøen eller generelt forbedre dens miljø. Projektet har kørt fra efteråret 2010, inden de var i Flensburg december 2010 og i Kalundborg i maj dette år. Fra start var man en del af en ”topicgruppe” som kun arbejdede med et bestemt emne. Dette emne kunne være alt fra overgødning, bevarelse af fiskene til internationalt samarbejde og den geologiske udvikling i Østersøen.  

For at kunne komme med konkrete løsningsforslag til EU, blev deltagerne i projektet nødt til at oparbejde en stor faglig viden indenfor deres område. Dette var især i fokus mellem de tre projektuger.  

I Stockholm og Nynäshamn stod programmet på guidet tur i det gamle Stockholm, en tur på Skansen, besøg på ”Alhagen” (wetland), snorkling og socialt samvær. Konkret skulle hver gruppe producere en ”Action plan” med et tilhørende forklaringsark, som beskrev baggrunden for ens konkrete tiltag. Da alle grupperne havde lavet en sådan, blev det hele sat sammen til én stor ”Action Plan” med de fem tiltag, alle deltagerne mente var vigtigst. Processen med at samle det hele foregik selvfølgelig på bedste demokratiske vis, hvor der blev dannet matrixgrupper, hvori man besluttede de fem vigtigste handlinger.  

Alt i alt var det en rigtig fin tur, men det var selvfølgelig også lidt trist at sige til farvel til de tyskere og svenskere, vi havde kendt og arbejdet sammen med i næsten et år.

Anna 3.u

  

  

  

  

  

  

Indvielse af dramalokalet

26/09-2011

Vi har fået et nyt, flot dramalokale, som indvies ved en reception torsdag den 6. oktober.

Program:  

15.00: Reception m. kransekage og et lille glas  

15.15: ’Snehvideprojektet’  opført af  1.g dramahold  

16.00: ’Brudene’ - Professionelt teater med rod i Kalundborg.
Af og med:  Ida Kjær, Amanda Kolding og Jessica Dinnage.  
Billetterne er gratis, men skal reserveres hos Jette Mortensen.

17.00:  Impro-workshop med Brian Kristensen og Kristoffer Møller Hansen fra Holbæk Teater  

Læs mere om teaterforestillingen 'Brudene'

Valgaften

16/09-2011

200 elever og 3 samfundsfagslærere holdt valgaften i gymnasiets samlingssal, hvor aftenens resultater fra valgkredsene blev fulgt med spænding. 

Politisk paneldebat

06/09-2011

Torsdag den 8/9 kl. 11.50-13.50 holder skolen politisk paneldebat for elever i 2.g, 2.hf og 3.g som optakt til valget den 15. 
De deltagende politikere er:

Astrid Krag, SF
Zenia Stampe, Radikale
Rune Kristensen, Konservative
Villum Christensen, Liberal Alliance
Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti
Karen Marie Kruse, Socialdemokratiet
Jacob Jensen, Venstre
Nikolaj Villumsen, Enhedslisten
Arne Olivius, Kristendemokraterne/fælleslisten

 

 Vi ser frem til en spændende debat!

Intro-dans

02/09-2011

1. klassernes introforløb afsluttes med dans i Parken: Hver klasse har fået tildelt en farve som præmie for o-løbet på første skoledag, og danser til hittet "Walking on Sunshine". 

Figuren uden elever...

-- og så fyldt med alle vores dejlige 1. klasses elever!

Intro-overnatning

25/08-2011

I forbindelse med 1. klassernes intro-overnatning på skolen byder Kalundborg Roklub på en tur i vandet! 2 klasser ad gangen prøver kræfter med den svære disciplin at holde balancen i en kajak - og samtidigt skyde til en bold. 

Efter 2 timers teambuilding i vandet skal der laves mad på skolen, hygges og lære hinanden at kende. 

Læs mere om vandaktiviteterne og samarbejdet med roklubben i Kalundborg Folkeblad, hvor du også kan se mange flere billeder. 

Læs mere om arrangementet på roklubbens hjemmeside. Her finder du også en invitation til ro-weekenden

K-games

17/08-2011

Introforløbet for alle 1. klasser er i fuld gang! For andet år i træk afholdt vi K-games - en dyst, hvor alle klasser kæmpede mod hinanden i samarbejde, styrke, balance, kreativitet og meget andet. 

Alle klasser havde malet flotte bannere - 

som blev hejst til tops hos Peter!

Hos Mads skulle der styrke og samarbejde til for at komme op over de meterhøje bukke!

Der var samarbejde og balance hos programmet hos Lisbeth!

De fantastiske og seje introguider tog tid og fik det hele til at køre!

Dagen sluttede med kontorstolsbowling i hallen. 

Godt kæmpet, årgang 11!

Innovation for lærere

17/08-2011

Fredag den 12. august var der fuld gang i forberedelserne til et nyt skoleår. Erik Terp og Lotte Vestermarken holdt bl.a. oplæg om innovation som undervisningsmetode. Oplægget blev holdt i fælleslokalet i det nyindviede Science Center. 

Artikler og billeder af studenterne 2011

09/08-2011

 

Læs Folkebladets artikler og se billederne af årets studenter:

Studenterbilleder (FotoJens)

Første HF'er fra Kalundborg

Skååål: Nu er de færdige (om dansen om Platanen og studenterkørsel)

Billeder fra translokationen

Hypercard - rabat på transport for studerende på ungdomsuddannelser

27/06-2011

Nye elever, som starter på Kalundborg Gymnasium og HF til august, kan gå ind på hjemmesiden hypercard.dk for at bestille Hypercard, som giver billig transport til og fra skolen. Søg allerede nu, så du er sikker på at få kortet inden skolestart!

 

 

Sidste skoledag

18/05-2011

Fredag den 13. maj holdt 2.hf sidste skoledag, hvor de spiste Kalundburgere i kantinen med deres lærere. Bagefter var der hygge i Parken i det dejlige forårssolskinsvejr, samtidigt med at der blev afholdt Fredagscafé for sidste gang i dette skoleår. 

Mandag den 16. maj var det 3.g´erne tur: Først var der afsked med lærerne og bagefter en forrygende revy med efterfølgende nomineringer af årgangens profiler. 3.g´ernes afslutning i Parken blev en kold og våd omgang, men humøret var højt og festen rykkede videre. 

Læs Folkebladets artikel om 3.g´ernes sidste skoledag og se billederne!

Åbning af Science Center

18/05-2011

Så er vores nye Science Center officielt åbnet!

Steen Bennike Mortensen, PhD-forsker i Novozymes holdt en gæsteforelæsning for alle biotek-eleverne og 3g´ere med biologi på højniveau i det store, lyse fælleslokale. 

Borgmester Martin Damm klippede det røde silkebånd og låste døren op med nøglekort, og så vrimlede det ind med glade gæster i det nye Science Center. Borgmesteren ønskede skolen tillykke med de flotte faciliteter og udtrykte stolthed over, at kommunens gymnasium kan tilbyde naturvidenskabeligt interesserede elever så gode muligheder for undervisning og eksperimentelt arbejde. Rektor Peter Abildgaard Andersen sagde tak til håndværkere, rådgivere og personale for et godt samarbejde, som har resulteret i et flot byggeri, der blev færdigt som lovet. 

Og så viste lærere og elever gæsterne rundt i det nye center. 

Centret bliver taget i brug til undervisning efter sommerferien. 

Læs artiklen i Kalundborg Folkeblad og se billederne

Forårskoncert d. 10. maj kl. 19.00

12/05-2011

Skolens musikhold, frivillige bands mm. vil sikre en flot musikalsk fejring af foråret. 

Kom og hør en række velforberedte eksamensnumre, hefttige rocknumre, "pæne" korting og meget meget andet. Bak op om jeres venner og få en fornøjelig aften.

Gratis entre og mulighed for køb af øl og vand mm. 

Læs Kalundborg Folkeblads artikel om den forrygende forårskoncert!

Baltic Sea Camp

06/05-2011

I uge 18 er gymnasiet vært for Baltic Sea Camp, hvor elever og lærere fra Tyskland og Sverige er på besøg. Der arbejdes hele ugen på det EU-støttede Comenius-projekt om bæredygtighed i og ved Østersøen, både på gymnasiet og rundt i lokalområdet. Eleverne har været til møde med politikere i København, har snakket med forskere; de laver biologiske forsøg samt dyrker sport, der alt sammen skal styrke de interkulturelle bånd landene imellem, samt få sat miljø på dagsordenen i EU!

Generalforsamling i Kalundborg Gymnasiums Venner

01/05-2011

Tirsdag den 10. maj kl. 18.30 afholdes generalforsamling i Kalundborg Gymnasiums Venner.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Rejseklasserne vil holde oplæg om deres ture.

Kalundborg Gymnasium og HF er nu på Facebook!

13/04-2011

Nu kan du finde Kalundborg Gymnasium og HF på Facebook. Tryk "Synes godt om" og få de seneste nyheder direkte ind på din Facebook-forside.

Besøg skolen på facebook.com/kalgym

Lærere og ledelse på innovationstur til Sognedal i Norge

08/04-2011

I uge 11 var 5 lærere fra Kalundborg Gymnasium og HF samt vicerektor Birte Klæsøe Lund og uddannelsesleder Mads Christensen på innovationstur til Sognedal i Norge.

Elevrådets generalforsamling 2011

07/04-2011

Den 7/4 kl 15 holdt elevrådet deres årlige generalforsamling i kantinen.

Mere end 20 seje fremmødte elever var med til at vælge de nye elevrådsformænd, Ida Kjær Jensen fra 1.x og Nanna Bregnballe fra 1.b. Her blev der også meldt folk ind i de forskellige udvalg, og især den fredagscafé var der mange interesserede til. Der blev også valgt kasserer, det blev den ene af de afgående formænd, Sif Binder Larsen, 2.b. Generalforsamlingen varede knap tre kvarter, og blev afsluttet med jordbærtærte, frugt, kaffe og the.

Anna 2.u

Besøg fra Spanien

18/03-2011

Den 9.-16. marts havde 1.k (den sproglige klasse med spansk i studieretningen) besøg af 17 gymnasieelever og 2 lærere fra gymnasiet IES El Palo i Malaga. De spanske gæster blev indkvarteret privat hos de danske elever og lærere. Allerede inden besøget havde de danske og spanske elever lært hinanden lidt at kende via en fælles gruppe på Facebook.

De spanske elever elever og lærere var med til undervisning på gymnasiet og blev desuden vist rundt i Kalundborg gamle bydel, Asnæsværket og Røsnæs. Der var også god tid til sociale arrangementer som filmaften og fester - ikke mindst den store fest på gymnasiet den 11. marts, hvor de spanske gæster spiste sammen med 1.k.

Besøget sluttede med en fælles ekskursion til København for 1.k og spanierne.

Til maj skal 1.k besøge de spanske elever i Malaga, og eleverne glæder sig allerede meget til turen. For ud over en masse spændende oplevelser, resulterede besøget også i mange gode venskaber - og vist nok også en smule amor.

1.k og de spanske elever foran Københavns rådhus
1.k og de spanske elever foran Københavns rådhus

Ekskursion til København

17/03-2011

2a og 2m var på dansk/historie-ekskursion til København den 9. marts - i bidende kulde og regn! Klasserne var på rundvisning på Nationalmuseet og på litterær vandring i 17-1800-tallets København, med indlagte litterære godbidder undervejs. Om eftermiddag blev der skrevet digte forskellige steder i byen, og om aftenen var klasserne i hhv. Hofteatret for at se Holberg og på Det kongelige Teater for at se Moliére. 

Matthias fortæller om, hvor H.C. Andersen vender blikket mod Tivoli!

Rundvisning i Nationalmuseets afrikanske samling.

Stor fest 2011

14/03-2011

Fredag den 11. marts afholdt Kalundborg Gymnasium årets store fest, i år med temaet Casino. 

Ca. 1300 gæster (elever, forældre, personale og gamle elever) deltog i festen. Læs mere om festen og se billeder hos Nordvestnyt

Fællestime: stand-up

08/03-2011

Onsdag den 2/3 fik vi os et godt grin, da der blev afholdt fællestime med Elias Ehlers og Tobias Dybvad.

Elias og Tobias underholdt os i en time med sjove, personlige og ikke mindst pinlige historier, og kom omkring mange forskellige emner, bl. a. penge, kroppen, trafikuheld, alder, fair trade, racisme, TV-serier, Facebook, kærlighed og sex. 

Efter en time med masser af gode grin kunne alle vende tilbage til undervisningen i godt humør.

Læs mere og se billeder fra showet hos Nordvestnyt

Konference om frafald

07/03-2011

 

Den 3. marts afholdt vi en konference om frafald på Kalundborg Gymnasium. 
Lærere fra Kalundborg, Slagelse og Næstved Gymnasium havde fornøjelsen af at høre oplægsholderne Lars Ulriksen og Noemi Katznelson. De fortalte om unge, identitet om uddannelse.
Derudover udvekslede lærerne fra de 3 gymnasier erfaringer med forskellige iværksatte aktiviteter på skolerne.

 

Skolekomedie

06/02-2011

Året skolekomedie var en flot musical om Cole Porters liv med masser af sang, musik, dans og drama. Forestillingen var instrueret af Jette Mortensen og Kirsten Bodekær.

Du kan læse mere om skolekomedien og se flere billeder hos Nordvestnyt.

3.t på ekskursion til London

01/02-2011

Fra lørdag d.22/1-tirsdag d.25/1 var 3.t i London med AA og MA. Her besøgte klassen Natural History Museum, hvor de så dinosaur-samlingen, udstillingen "Human Biology" samt det nye Darwin-center. Om mandagen arbejdede klassen med Shakespeare og stykket King Lear. Først til rundvisning og workshop med en uddannet skuespiller fra the Globe Theatre, senere så de hele forestillingen opført af the Royal Shakespeare Company. Inden turen gik mod Kalundborg igen, var der også tid til at besøge kunstmuséet Tate Modern, hvor eleverne analyserede billeder af kendte kunstnere og fremlagde for hinanden. Det var et brag af en tur!

 

 

Elevaktiverende arbejdsformer

24/01-2011

Fredag den 21. januar var alle lærerne på kursus i elevaktiverende arbejdsformer. Underviserne Lis Petersen og Nicolas Marinos gav inspiration til øvelser og variation med udgangspunkt i lærernes egne, medbragte undervisningsforløb. På kurset blev der også givet inspiration til, hvordan man kan arbejde med den skriftlige dimension i alle fag, forskellige skrivegenrer, nye medier som Facebook og blog, rettelser - og meget andet spændende.

Kurset blev afholdt på Kalundborg Vandrerhjem, da skolen var optaget af Det rullende Universitet fra Århus. Vandrerhjemmet sørgede for gode faciliteter og fin forplejning til os hele dagen - tak for det!

Vi siger tak til underviserne for en inspirerende dag, som vi er sikre på sætter sig spor i dagligdagen fremover. 

Det Rullede Universitet

24/01-2011

Fredag den 21. januar havde vi besøg af Det Rullende Universitet fra Århus. Universitetsstuderende undervist alle klassere i de emner, som de brændte allermest for - lige fra økonomi til nanoteknologi og humor. De studerende fortalte også lidt om studieliv på universitetet og svarede på spørgsmål. 

Hele dagen var der mulighed for at snakke med en studievejleder fra Århus Universitet, der kunne fortælle om de mange muligheder. 

Endelig var der fællesforedrag - en rigtig forelæsning, hvor Peter Mygind Leth fortalte om Dr. Death - historien om Dr. Harold Shipman, en koldblodig, engelsk massemorder. Peter Mygind Leth fortalte historien udfra sin retsmedicinske baggrund - og det var ikke kedeligt! 

Vi siger tak til Århus Universitet for en spændende og lærerig dag!

Fremlæggelse for Novozymes

21/01-2011

1b fremlagde NV-projekter og 2b fremlagde SRO-projekter for Nikolaj og Christian, 2 ingeniører fra Novozymes torsdag den 20. januar. Klasserne fik ros for det høje faglige niveau og evnen til at formidle bioteknologien. 

På billedet ses Nikolaj og Christian fra et besøg på Novozyme tidligere på året.

Skolekomedie

21/01-2011

Glæd dig til årets store begivenhed: Skolekomedien er i år en Cole Porter Musical, med masser af drama og musik. Elever fra 2g og 1hf er i fuld gang med prøverne, under instruktion af Jette Mortensen og Kirsten Bodekær. 

Forestillingen handler om den berømte, amerikanske komponist Cole Porter, der i 1964, syg og ensom sidder alene i sin lejlighed i New York og tænker tilbage på sit liv. Mennesker fra hans liv dukker op og bidrager til at rekonstruere hans liv; ungdomsår i Paris, bryllup med den rige Linda, op og nedtur - Venedig, Broadway og Hollywood. 

Den fantastiske forestilling ruller: 

  • torsdag den 3. februar kl. 19.00
  • fredag den 4. februar kl. 19.00
  • lørdag den 5. februar kl. 16.00

Forsalget er startet - se plakaterne rundt om på skolen. 

Volleyballstævne

20/01-2011

Onsdag den 19. januar blev der afholdt regionalt volleyballstævne på skolen. Tillykke til 3g-holdet, som gik videre til mellemrunden i Vordingborg.

Nyt Science Center

20/01-2011

Byggeriet af vores nye Science Center skrider frem efter planen, og vi glæder os til at tage de nye faciliteter i brug til foråret. 

Tillykke til Fallulah

17/01-2011

Tillykke til Fallulah, som vandt P3-prisen i fredags! Prisen bliver givet til en solist, der har imponeret i 2010. Fallulah hedder Maria Apetri og er tidligere student fra Kalundborg Gymnasium og HF. Vi husker bl.a. Maria fra det legendariske Show Band. 

Nytårskur

06/01-2011

Vi startede forårssemesteret med en festlig nytårskur, hvor der var boblevand og kransekage til hele skolen. 

Læs Rektor Peter Abildgaard Andersens nytårstale her. 

Tak til Troels, 3d, som gav en smagsprøve på sit store klavertalent. Troels spillede Tocatta, et moderne klaverstykke af den armenske komponist Aram Khachaturian. 

Tillykke til vores udvekslingsstudenter!

06/01-2011

Vi siger tillykke med de flotte eksamener til vores udvekslingsstudenter, Leah, Mille og Martina!

Bolddag den 7. december

10/12-2010

Silas Holst (ham fra Vild med Dans!) varmede hele skolen op med Zumba-øvelser, inden basket- og volleyball-kampene gik i gang. Silas dansede videre med en udvalgt gruppe i kantinen resten af dagen - så ruderne duggede!

Juleklip

10/12-2010

Elevrådets PR-udvalg afholdt juleklip i kantinen mandag eftermiddag den 6. december. Der blev hygget, klipppet og klistret - og skolen er nu flot pyntet op til jul!

Baltic Sea Camp i uge 48

07/12-2010

På mandag rejser 17 elever fra 1. og 2.g sammen med biologilærer Thomas Bach Møller til Flensburg. Eleverne skal sammen med andre unge fra Tyskland og Sverige bruge en uge på at arbejde med lave en ny og bæredygtig agenda for Østersøen. De skal i internationale topic-grupper arbejde med politiske og økomiske interessers påvirkning af miljøet omkring Østersøen. 

Eleverne har søgt om optagelse i Baltic Sea projekt, og har brugt adskillige eftermiddage efter skoletid på at forberede sig på turen til Tyskland. Udover den faglige forberedelse har eleverne bl.a. forberedt en sketch, som de skal underholde de andre deltagere med!

I Flensburg bliver eleverne indkvarteret på vandrerhjem, og der bliver arrangeret heldagsekskursion til Kiel, universitetsforelæsninger, skolebesøg, tur til et traditionelt tysk julemarked - og meget andet spændende! 

Baltic Sea projektet er et Comenius-projekt, finansieret af EU, og har til formål at støtte internationalisering og tværfagligt samarbejde. 

I uge 18 2011 er Kalundborg Gymnasium og HF vært for en lignende Baltic Sea Camp. 

Læs mere om turen her

 

    

Julestue: Sacred Concert

05/12-2010

Torsdag den 2. december opførte gymnasiets musikklasser 1m, 2m og 3m Duke Ellingtons "Sacred Concert" sammen med Holbæk Bigband.

Hør nogle af numrene fra koncerten her:

De første numre fra Sacred Concert (6,9 MB - varighed 7:35 minutter)

The Christmas Song (3,2 MB - varighed 3:28 minutter)

Julestue den 2. december

02/12-2010

Julestue

På Kalundborg Gymnasium og HF

Torsdag d. 2. december 2010, kl. 20.00 til 22.00
NB! Ændret tidspunkt!

Og Fredag d. 3. december 2010, kl. 10.20 til 11.20    

Kom og vær med – hør musikelevernes optræden!

Tag familien med torsdag aften! Fri entre!

Syng med fredag i fællestimen!

Julestuen er i år anderledes end den plejer! En m-klassekoncert torsdag d. 2. december om aftenen og resten af julestuenumrene om fredagen d. 3. december i en fællestime i 3. modul. De tre m-klasser skal opføre værket ”Sacred Concert”, oprindeligt komponeret af Duke Ellington. Det er et korværk med akkompagnement fra et Big Band! Vi har i denne forbindelse indgået et samarbejde med Holbæk Big Band. Med 80 sangere og et orkester på 20 mand bliver det ret stort! Værket varer ca. en time, hvorefter der er en pause, hvor man kan købe kaffe, sodavand, gløgg og æbleskiver mm. Efter pausen vil der være et juleprogram med Big Bandet, hvor skolens m-elever i større og mindre grupperinger optræder som solister.  Fællestimen om fredagen er en times ekstrakoncert, hvor 1g musikholdet og 1hf musikelever optræder med deres julestuenumre sammen med nogle bandindslag fra 3m og eventuelt andre, hvis der er plads. Derudover vil der være et par traditionelle fællessange. Vi ses - musiklærerne

     

Ændret tidpunkt for julestuen!

02/12-2010

Julestuen den 2. december starter først kl. 20.00 (og ikke kl. 19 som tidligere annonceret)

Sneboldkamp

01/12-2010

Elevrådet kaldte til sneboldkamp!

Georg Mohr Matematikkonkurrence

30/11-2010

Tillykke til følgende elever, som har gennemført 1. runde af Georg Mohr Matematikkonkurrencen: 

Laura (1k), Viveca (1b), Niclas (1a), Louise (1a), Christian (3a), Henrik (3a), Joachim (3a) og Lasse (3a). 

Tillykke til Niels 3d!

29/11-2010

Niels Jakobsen fra 3d har vundet Projekt Frivilligs Plakatkonkurrence. Vi ønsker Niels tillykke med den flotte Ipad, som han fik i præmie!

Bisseruplejr

23/11-2010

Mandag til onsdag i uge 47 er hele elevrådet på Bisseruplejr; her bliver der evalueret og lagt planer for det kommende arbejde i elevrådet. Fie og Sif fra 2b er elevrådets forkvinder, og de har lagt et kreativt og meget aktivt program med 2 døgns spændende elevrådsarbejde - krydret med hygge, socialt samvær og god mad. Mere end 50 elevrådsrepræsentanter og ledelsen deltager i seminaret. 

Kontaktmøde mandag den 29. november

16/11-2010

Mandag den 29. november fra kl. 17.30 har elever og forældre mulighed for at snakke med lærere, ledelse og studievejledere!

Man kan stille spørgsmål og få svar eller bare snakke sammen, hvadenten man er "ny" eller "gammel". Vi sørger for at der er kaffe og te på kanderne til evt. pauser. 

TiImeldingen foregår i Lectio: Husk at udfylde spørgeskemaet på elevforside! 

Vi glæder os til at se rigtigt mange elever og forældre!

Hent invitationen her!

Ny computer?

14/11-2010

Er du interesseret i at købe eller lease en ny computer? Så har skolen et godt tilbud til alle elever:

Læs mere her!

Besøgsdag hos Novozymes

11/11-2010

Som startskud på et stort samarbejde mellem Novozymes og gymnasiets bioteknologiske studieretninger var 1. og 2b på virksomhedsbesøg onsdag den 10. november. Dagen startede med en præsentation af Novozymes og derefter gik eleverne i gang med at idéudvikle: Hvilke problemer kan bioteknologi hjælpe med at løse?

Derefter stod den på rundvisning og forsøg i laboratoriet. Eleverne skulle afprøve forskellige hypoteser, som skulle af- eller bekræftes ud fra de indsamlede data. Naturvidenskabelig metode - også ude i virkeligheden!

Tak for en god dag - ikke mindst er herlig frokost i Novos kantine!

Euroweek 2010

09/11-2010

I dagene 1/10-7/10 blev der afholdt Euroweek i byen Stara Zagora i Bulgarien. Det var 19. gang dette arrangement løb af stabelen.  

Kalundborg Gymnasium og HF har deltaget i alle årene, og i år deltog Melanie 2a, Fie 2b, Ida 2k, Helle 2m, Tilde 2m,  Anna 2u, Kathrine 2u og Trine 2u sammen med KH og PA.  

Programmet bød på udflugt til spændende steder med relation til Bulgariens historie, time i bulgarsk og lyttetime, sport, eventyr-dramatiseringer, workshop om eventyr og, ikke mindst, europæisk buffet med lækkerier fra alle de deltagende lande.  

Se vores film fra Euroweek her

 

 

 

 

Operation Dagsværk

04/11-2010

Onsdag den 3. november var der Operation Dagsværk på skolen - ligesom i resten af landet. 

Omkring 200 elever gav et dagsværk til demokrati-projektet i Burma; de plantede hæk, skovlede æsellort, hjalp skolens pedeller, passede børn, samlede møbler for handicappede - og meget andet!

Om eftermiddagen var der Dagsværk-café med hjemmebagt kage og lotteri, med masser flotte præmier, sponsoreret af lokale virksomheder.

Besøg hos Bayer Crop Science

02/11-2010

Mandag den 25. til onsdag den 27. oktober deltog 8 naturfagslærere fra Kalundborg Gymnasium og HF i en spændende besøgstur til Bayers store forskningscenter, i nærheden af Köln. Der deltog også lærere fra Nordjylland, Odense og Gladsaxe. 

Om tirsdagen arbejdede lærerne i Baylab, som er et elevlaboratorium, bl.a. med oprensning af DNA fra en rapsplante. Senere på dagen var der rundvisning i Köln. Onsdag stod den på spændende foredrag om den nyeste bioteknologiske forskning og rundvisning på centret, hvor vi bl.a. så robotter udføre forsøg!

Vindere af Løbedagen!

02/11-2010

Den 8. oktober afholdt skolen løbedag for alle elever. Distancerne var henholdsvis 10  og 21,2 km (halvmarathon).

Vinder på drengenes 10 km: Finn Skouenborg

Vinder på pigernes 20 km: Ditte, 2b

Vinder på drengenes halvmaraton: Axel Gadegaard

Vinder på pigernes halvmaraton: Rikke, 3a

3a vinder klassekonkurrencen med 17,43 km i gennemsnit, lige foran 2b med 16,36 km. Præmien er en lækker middag til en kommende Ekbatana-fest, tilberedt og serveret af idrætslærerne. 

Tak for en god dag og tillykke til vinderne!

Musikweekend

02/11-2010

Fra fredag den 29. til lørdag den 30. oktober rokkede gymnasiet!

1., 2. og 3m holdt sammen med deres musiklærere M&M-musikweekend; skolen genlød af musik og korprøver, som forberedelse til opførsel af Duke Ellingtons "Sakred Concert". Vi glæder os til at høre koncerten til akkompagnement af Holbæk Bigband til årets Julestue 2. december. 

Og så blev der ellers hygget igennem på tværs af klasserne. 

Innovationscamp

02/11-2010

I uge 41 afholdt Kalundborg Gymnasium og HF Innovationscamp med deltagelse fra Norge, Polen, Sverige og USA. Der deltog i alt 23 udenlandske elever i campen sammen med deres lærere. HF-eleverne deltog fra gymnasiet. 

På campen, som blev afholdt på Kalundborg Vandrerhjem, var der livlig aktivitet hele ugen. Eleverne arbejde i internationale grupper med cases fra lokale virksomheder med idéudvikling og social innovation. Der var også arrangeret besøg på Asnæsværket og en cykeltur til Røsnæs - på nyindkøbte mountain bikes. 

Vi takker Landdistriktspuljen og Den Lokale Aktionsgruppe for støtte og engagement, både i planlægning og afvikling af campen. Tak også til de lokale virksomheder, som deltog og gjorde campen til en stor oplevelse for danske såvel som internationale deltagere. 

Fremlæggelse af gruppearbejde på Kalundborg Vandrerhjem

Energiomsætning når gashåndtaget er i bund

05/10-2010

”Jeres krop er virkelig fantastisk!” Det var professor fra Syddansk Universitet Ole Sands indgangsreplik og afsluttende bemærkning, da han onsdag eftermiddag holdte foredraget ”Kend dig selv” på Kalundborg gymnasium og HF. 

”Hvor lang tid tager det at placere 20 bøger i de forskellige rækkefølger, man nu engang kan placere dem i?” Spørgsmålet er henvendt til de lyttende elever – der bliver stille i salen. Sami fra 1.r bryder tavsheden, og efter ham tør flere komme med deres bud. Svaret overrasker alle – 50.000 år. Ole Sand har elevernes opmærksomhed.

”I har alle alkohol i blodet – hvordan har I smuglet det herind?” Ole sand forstår i den grad at tage udgangspunkt i det, som eleverne interesserer sig allermest for, nemlig dem selv. Han tager os en tur med gennem tarmenes forunderlige verden, hvor vi ser de ikke-humane celler i øjnene. Bagefter tager han fat i energiomsætningen, og her trækker han paralleller til en bilmotor. De konkrete og virkelighedsnære forklaringer er krydret med en masse fagudtryk bland andet fra biokemiens verden: højeste oxidationstal, essentielle aminosyre, denaturering af proteiner o.s.v. Han bevæger sig ud i komplicerede regneeksempler i forhold til den menneskelige energiomsætning. Det konkretiseres gennem Bjarne Riis som eksempel på ”energiomsætning når gashåndtaget er i bund”. Den biokemiske gennemgang af kroppens vitale funktioner toner ud i en gennemgang af doping. Her er der flere elever, der har spørgsmål.

Efterfølgende snakker jeg med Ismail fra 1 HF. Han fortæller, at det har været en god oplevelse, og at han synes, at det var et interessant emne; ”Jeg synes, at han var god til at forklare det hele, så man kunne forstå det, og han var god til at svare på vores spørgsmål undervejs. Han brugte rigtig mange fagord, men det var alligevel til at forstå, for han forklarede dem lige bagefter. Det var lidt som om han havde fornemmelsen af, hvad skulle forklar og hvad han ikke behøvede at forklare. Han havde en fornemmelse af os.”

 

Nye billeder på sproggangen

28/09-2010

Rummets monologer i det 20. århundrede

Vi har fået nye billeder på sproggangen! Kunstmaler Irene Benna har lånt os sin billedserie “Rummets monologer i det 20. århundrede”. Billedeserien er inspireret dels af den første rejse til månen i 1969, dels af Johannes V. Jensens fantastiske digt “Interferens”. Billederne udgør deres egen stjernerejse til ukendte galakser og fremmede mælkeveje og er opkaldt efter planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter o.s.v.

Hvis du vil læse mere om billederne, digtet og baggrunden for stjernerejsen, hænger der et fint materiale på opslagstavlen på sproggangen, som du kan læse.  

Vi er rigtigt glade for at få  lov til at låne billederne og lover at passe godt på dem! 

“Det mest ufattelige ved universet er, at det er til at fatte.” Albert Einstein (1879-1955). 


Se 10 nyeste nyheder